Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Fremtidens værdiskabende HR-funktion

CfL
4 dage
Dansk
Åben uddannelse
København
15.295 DKK ekskl. moms

Kursusbeskrivelse

Bliv skarp på HR's fremtidige funktion

Vil du gerne have et overblik over nogle af de strømninger i samfund, erhvervsliv og organisationsformer, der foregår omkring os netop nu? Det får du ved at deltage i kurset 'Fremtidens værdiskabende HR-funktion'.

Dit udbytte

På forløbet ser vi på den eksisterende HR-funktions værdiskabelse, men vi tager også fingeren ud af navlen og undersøger de forhold og fænomener, der er betingende for HR’s fremtidige arbejdsområder.

Som deltager på 'Fremtidens værdiskabende HR-funktion' får du

  • overblik over nogle af de strømninger i samfund, erhvervsliv og organisationsformer, der foregår omkring os netop nu
  • relevante bud på, hvordan fremtidens organisationer er indrettet
  • udviklet din visionære muskel og evne til at opfange signalet fra fremtiden.

Kursusform

Kurset er et modulopbygget forløb, hvorfor du arbejder med dine nye færdigheder mellem modulerne. Der vil være hjemmeopgaver, og de værktøjer, vi tager i brug, vil med det samme kunne relateres til din hverdag.

Vi veksler mellem oplæg, praktiske øvelser, hjemmeopgaver, erfaringsudveksling og tid til refleksion. Sammen med de andre deltagere kommer du på en udviklingsrejse, som udfordrer dig og giver dig et fantastisk læringsrum og netværk med andre HR-professionelle.

Desuden bliver der efter sidste modul udarbejdet en rapport baseret på kursets bedste takeaways og de væsentligste deltagerindsigter, som vil blive sendt ud til alle deltagere.



Målgruppe

Kurset henvender sig til alle HR-professionelle, hvadenten du arbejder i den offentlige eller private sektor. Vigtigst af alt: du har lyst til og mod på at arbejde med fremtidens HR-funktion.

Kursets opbygning og sammensætning

Modul 1: Værdiskabelse og udfordringer i den moderne HR-afdeling

Vi giver plads til en kort diskussion om aktuelle debatter indenfor HR, hvorefter vi gennemgår HR's rolle gennem 100 år. Via gruppearbejde, hvor hver gruppe formulerer deres værdibidrag indenfor bestemte kategorier, kigger vi ind i hvilken værdi HR skaber i dag. Grupperne brainstormer endvidere på hvilke udfordringer HR oplever i dag. Kan der tegnes et mønster og hvordan kan udfordringerne løses? 

Modul 2: Omgivelsernes påvirkning af HR-funktionen – megatrends

Vi kigger ind i det, der omgiver HR og som påvirker HR-afdelingens fremtidige værdiskabelse. For at blive klogere på den ydre påvirkning, arbejder vi i grupper med at spotte trends og trendtypologier i omgivelserne. Vil ydre påvirkninger blive nemmere at håndtere, når du bliver bevidst om dem? Matcher værdiskabelsen efterspørgslen i det eksterne miljø? 

Modul 3: Fire organisatoriske arketyper anno 2025

Ud fra et oplæg om fire organisatoriske arketyper anno 2025, foretager alle en individuel kulturel assessment af egen organisation: hvilken arketype minder din organisation mest om, og hvordan forestiller du dig, at den ser ud i 2025? Hvad betyder det for HR-funktionen i din organisation? Vi arbejder endvidere med hvilke krav organisationstypen stiller til HR-afdelingens mindset, organisering og services. 

Modul 4: Fremtidens værdiskabende HR-funktion

Vi dykker ned i Paul Kearns modenhedsskala for HR-funktioner og beder dig vurdere din egen HR-afdelings nuværende modenhedsniveau, som grundlag for en fælles skala og debat om resultatet. Hvordan matcher HR's modenhedsniveau organistationens behov?

Vi slutter af med et oplæg om HR-strategi - at vinde gennem mennesker. Hvad skal en HR-strategi bestå af indenfor de fire, fremtidige organisationstyper og med påvirkninger af eksterne trends?

4. modul afsluttes med en fælles middag, hvor du får rig mulighed for at networke med de andre kursister. 

Få information

Pris

Prisen for kurset er:

For medlemmer: 12.995 kr.

Andre: 15.295 kr. (ekskl. moms).

Om udbyderen

CfL - Bedre ledere, bedre resultater

Søger du efter en lederuddannelse, der er målrettet den aktuelle ledelsesdagsorden og som er "state of the art" i et globalt perspektiv? Tag din lederuddannelse hos CfL! Vi er Danmarks største ledelseshus, hvor vi arbejder med udvikling baseret på den...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

CfL

Folke Bernadottes Allé 45
2100 København Ø

Telefon: +45 7023 0022
www.cfl.dk


Få information

Udfyld formularen for mere information om Fremtidens værdiskabende HR-funktion

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.