Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Startdato
Indhold
- Rekrutteringsprocessen
- Jobanalyse/personprofil
- Forberedelse af interviewet
- Gennemførelse af det strukturerede interview
- Spørgeteknik
- Interviewøvelser
- Det personlige afslag
Dit udbytte
På et kursus i Rekruttering og jobinterview får du indblik i metoder, der sikrer dig et stærkere og mere sammenligneligt grundlag at vurdere ansøgere ud fra.
Du lærer, hvordan du kan arbejde omhyggeligt med rekrutteringsprocessen fra udarbejdelse af jobanalyse og personprofil over den strukturerede interviewteknik til udvælgelse af den rette kandidat. Med udgangspunkt i eget CV, medbragte stillingsannoncer eller stillingsopslag fra egen virksomhed træner du i det strukturerede interview, og i hvordan du skaber den rette kontakt til ansøgeren og den rette stemning i interviewet.
Kursusbeskrivelse
Rekruttering og jobinterview - styrk rekrutteringsprocessen med et rekrutteringskursus
At vælge den forkerte ansøger er dyrt for medarbejderen og virksomheden – både økonomisk og menneskeligt. Det strukturerede jobinterview er en af de mest anvendte udvælgelsesmetoder og er en af de bedste metoder til at afgøre, om der er det rette match mellem ansøgerens kompetencer og jobbets krav.
Forløb
Vi veksler mellem oplæg fra underviseren og debat i plenum. Vi arbejder med opgaver på tomandshånd og løser individuelt hjemmearbejde forud for træning i to grupper på dag to.
Kurset er baseret på en dag med oplæg og debat om rekrutteringsprocessen, det strukturerede interview, dialogteknikker, spørgeteknik samt lidt om juraen. På dag to er hovedvægten lagt på træning i gennemførelse af jobinterviews, som optages på video med efterfølgende gennemgang og feedback fra både underviser og de øvrige kursusdeltagere. Alle på kurset får lejlighed til at gennemføre mindst et jobinterview og få personlig feedback.
Målgruppe
Du kan være HR-medarbejder eller rekrutteringskonsulent, eller du kan være leder eller specialist, som har behov for større sikkerhed og overblik, når du skal gennemføre et jobinterview. Kurset henvender sig også til dig, der har brug for at få genopfrisket dine grundlæggende færdigheder i at strukturere og gennemføre kompetenceafdækkende jobinterviews.
Tidligere deltagere har blandt andet været fra følgende virksomheder: Falck Danmark A/S, Forsvarets Efterretningstjeneste, Rigshospitalet, Lejerbo, Siemens A/S og Danmarks Medie- og Journalistikhøjskole.
Pris
Prisen for medlemmer er 9.300 kr. ekskl. moms, og prisen for ikke-medlemmer er 10.900 kr. ekskl. moms.
Få information
Søger du efter en lederuddannelse, der er målrettet den aktuelle ledelsesdagsorden og som er "state of the art" i et globalt perspektiv? Tag din lederuddannelse hos CfL! Vi er Danmarks største ledelseshus, hvor vi arbejder med udvikling baseret på den...