Hvorfor vælge CBS Executive Fonden?
Højt akademisk niveau
Praksisorienteret, anvendelig viden
Unikke netværksmuligheder på tværs af brancher og sektorer
Kursusbeskrivelse
Bæredygtighed, strategi og forretningsudvikling - vinterskole 2023
Få social og miljømæssig ansvarlighed til at spille sammen med strategi- og forretningsudvikling!
Hvordan styrker du koblingen mellem FN’s Verdensmål og virksomhedens forretningsudvikling? Hvilke strategiske muligheder og risici er der forretningsmæssigt i arbejdet med bæredygtighed og CSR?
Kurset giver indblik i grundlæggende teorier og problemstillinger samt inspiration og konkrete værktøjer til at få social og miljømæssig ansvarlighed til at spille sammen med strategi og forretningsudvikling i egen organisation.
Kursets indhold
Med udgangspunkt i den seneste udvikling inden for bæredygtighed og CSR tager vi fat i emner som den tredobbelte bundlinje, cirkulær økonomi og bæredygtige forretningsmodeller. Kurset beskæftiger sig indgående med nye lovkrav og investorkrav (ESG) og med principper og rammeværk som UN Global Compact og Verdensmålene. Strategi, lederskab og kommunikation vil være gennemgående temaer, som tager sigte på at styrke din evne til at realisere bæredygtighedens muligheder og håndtere dens udfordringer.
Kurset sætter især fokus på de ledelsesmæssige og organisatoriske muligheder og udfordringer, der er forbundet med bæredygtighed, og du vil via dialog med undervisere, eksterne eksperter og dine medkursister få input og inspiration til det videre arbejde med bæredygtighed og CSR i egen virksomhed/organisation.
Efter endt kursus har du:
- Overblik over de vigtigste teorier, begreber og rammeværk for bæredygtighed og CSR
- Forståelse for strategiske muligheder og risici med fokus på, hvordan du skaber forretningsmæssig værdi med bæredygtighed og CSR
- Inspiration fra danske og internationale cases og eksempler som hjælper med at konkretisere teorier, begreber og rammeværk
- Konkrete værktøjer til arbejdet med bæredygtighed og CSR i din egen organisation/virksomhed
- Mulighed for at diskutere og teste idéer til arbejdet med bæredygtighed og CSR i din egen organisation/virksomhed
Målgruppe
Kurset er relevant for ledere, bestyrelsesmedlemmer, konsulenter og specialister, i både offentlig og privat sektor, med behov for at arbejde handlingsorienteret med løsninger i spændingsfeltet mellem bæredygtighed, CSR og forretningsudvikling i egen organisation.
Pris
Prisen for kurset er 27.000 DKK, deltagergebyr, eks. moms.
Få information

Kompetenceløft og ledelsesudvikling med CBS Executive
CBS Executive har mere end 20 års erfaring i at udvikle forskningsbaserede ledelseskurser og uddannelsesforløb for ledere og specialister i både offentlige og private organisationer. Deltagerne undervises primært af forskere og professorer fra CBS kombineret med praktikere fra erhvervslivet, som...
Udtalelser
Mette Fjording, chef for Bæredygtighed og Ledelsessekretariat, Diakonissestiftelsen
"SPÆNDENDE OPLÆGSHOLDERE"