Retorisk lederskab
Kursus i retorisk lederskab
Gennem retorikkens begreber og virkemidler får du indsigt i, hvordan du kan styrke dig selv og dine relationer med ledertalen.
Du lærer at analysere talesituationen, tage rummet, fokusere og formulere dine budskaber, så de sætter retning. Du taler med eftertryk, så det sætter aftryk.
Kurset har fokus på den enkelte deltager, så du får individuel feedback på dine argumenter, vinkler, disposition, sprog og fremførsel.
Dit udbytte af kurset
Du får indblik i forholdet mellem retorik og ledelse samt værktøjer til at analysere en situation – både i forhold til ledelse og ledertaler.
Du opnår fortrolighed med de retoriske begreber – i teori og praksis samt indblik i den moderne ledertales anatomi og funktioner.
Dine kompetencer i at planlægge og fremføre overbevisende ledertaler bliver styrket og får kompetencer til at give feedback på andres taler.
Kursets indhold
På kurset tager vi afsæt i ledelsesretorikken og afdækker forholdet mellem lederskab og talekunst. Ledertalens funktioner udfoldes teoretisk, sideløbende med, at ledertalens virkemidler udføres i praksis.
Gennem retorikkens begreber og praktiske greb får lederen dermed både indsigt i ledertalens muligheder i netop sin organisation og bliver helt konkret og fysisk i stand til at tage rummet med sin tale.
Der vil gennemgående være fokus på den enkelte deltager, som får individuel feedback på alt fra sin brug af argumenter, vinkler og eksempler til sin disposition, sprog og fremførsel.
Kurset blev i 2020 evalueret til 5 på en skala op til 5.
Startdato
Målgruppe
Kurset henvender sig til både private og offentlige ledere og projektledere, der interesserer sig for forholdet mellem kommunikation og ledelse, og som ønsker at blive bedre til at mestre de praktiske retoriske færdigheder, som lederrollen kræver.
Retorisk lederskab
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Hvad siger tidligere deltagere på kurserne?

Kompetenceløft og ledelsesudvikling med CBS Executive
CBS Executive har mere end 20 års erfaring i at udvikle forskningsbaserede ledelseskurser og uddannelsesforløb for ledere og specialister i både offentlige og private organisationer. Deltagerne undervises primært af forskere og professorer fra CBS kombineret med praktikere fra erhvervslivet, som...
”Absolut fantastisk kursus, der kan anbefales på det varmeste. Tre dygtige undervisere med hver deres energigivende bidrag. Skarp og konstruktiv feedback ift. øvelserne.”