Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Certificeret Metakognitiv Stress Coach

Kognitivt Institut
Startdatoer
Hørsholm
03-03-2021 09:00  (Dansk)
20.800 DKK
Århus
17-03-2021 09:00  (Dansk)
20.800 DKK

Kursusbeskrivelse

Kognitivt institut

Bliv Certificeret Metakognitiv Stress Coach

På vores 4-måneders uddannelse i Metakognitiv Stress Coaching, får du dybdegående viden om de biologiske og psykologiske aspekter af stress, og hvordan man på bedste måde både kan forebygge og afhjælpe stress. Du lærer hvordan du opbygger et metakognitivt forløb med dine klienter/borgerne, og hvordan du anvender metoden i din dagligdag som coach eller rådgiver. 

Uddannelsen lever op til Dansk Psykoterapeut Forenings kriterier for antal lektioner og fordeling af disse.

Hvad er metakognitiv stressbehandling?

Den metakognitive metode er en forholdsvis ny og evidensbaseret psykologisk behandlingsmetode for psykiske lidelser, som stress, angst og depression. Metoden er fremadrettet og redskabsbaseret, og er en af de bedste metoder til at afhjælpe stress. 

Den metakognitive metode adskiller sig fra andre coachende og terapeutiske metoder ved  at man ikke tillægger følelser og tankers indhold stor betydning for vores psykiske trivsel. Årsagen er, at negative tanker og følelser ses som normale og helt naturlige.

Det afgørende for vores psykologiske trivsel er derimod mere, hvordan vi reagerer på de negative tanker og følelser vi har. Metoden handler derfor i stor udstrækning om, hvordan man lærer at håndtere svære tanker og følelser på en mere hensigtsmæssig måde. 

Som metakognitiv stress coach vil du derfor kunne hjælpe den stress ramte, til at kunne håndtere oplevelsen af pres, bekymringer og grublerier  på en helt anden og mere hensigtmæssig måde. 

Herudover vil du få grundig viden om hvad stress egentlig er. Vi gennemgår hvilke biokemiske processer som aktiveres i kroppen ved en stressrespons, og hvilke konsekvenser det kan have for den stress ramte. Vi ser også på ny forskning indenfor stressområdet, og sikrer derved at du udover en grundlæggende viden og forståelse, også får et dybdegående kendskab til det psykologiske fænomen stress.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af 2 moduler:

Modul 1: Introduktion til den metakognitive metode

Modul 2: Certificeret Metakognitiv Stress Coach

Efter bestået eksamen i modul 2 bliver du Certificeret Metakognitiv Stress Coach som også er adgangsgivende for Modul 3 - Certificeret Metakognitiv Terapeut – Niveau 1.

Få mere information om indholdet i hvert modul på vores hjemmeside.

I modul 1 får du introduktion til den metakognitive teori og metode. I modul 2 får du dybdegående viden om, og forståelse for fænomenet stress. Vi arbejder både med det psykologiske aspekt, og ser på kroppens biokemiske reaktioner ved stress. Overordnet fokus vil dog være på hvordan stress skal behandles metakognitivt.


CharlotteVi træner metoden med øvelser og rollespil. Der vil være et stort fokus på denne del, da vi ønsker at du skal blive helt fortrolig med at udføre en stressbehandling i praksis.

Herudover har vi supervisionstimer, og vores tilrettelæggelse sikrer at du får konstruktiv feedback.

Dit udbytte

  • Dybdegående viden om stress (biologisk og psykologisk) 
  • Introduktion til den metakognitive metode
  • Indsigt i psykiske lidelser
  • Uddannelse i den metakognitive sagsformulering for stress ramte
  • Kompetence til at afholde coachende samtaler
  • Kompetence til at afholde stressforløb ud fra den metakognitive stressmanual
  • Supervision af egne cases
  • Adgang til Modul 3 - Certificeret Metakognitiv Terapeut

Formål

Den overordnede målsætning er, at du efter denne uddannelse skal kunne arbejde som stresscoach, og være helt fortrolig med at udøve din coaching/behandling i praksis. Du vil lære, hvordan man afholder empatiske og støttende samtaler med stressramte. Sidst men ikke mindst vil det uden tvivl bidrage positivt til din egen personlige udvikling.  

Se hele kursusprogrammet på vores hjemmeside & skriv til os for mere information.

Målgruppe

Dette kursus retter sig til fagpersoner som f.eks. psykoterapeuter, coaches, lærere, socialrådgivere, socialpædagoger og andre faggrupper indenfor social- og sundhedssektoren. Men det henvender sig også til dig, som gerne vil lære at coache stressramte ud fra den metakognitive metode.

Uddannelsen lever op til Dansk Psykoterapeut Forenings kriterier for antal lektioner og fordeling af disse.

Eksamen og diplom

Certificering

Uddannelsen afsluttes med en skriftlig eksamen samt en Certificerings proces, hvor deltagerne skal demonstrere at de mestrer den metakognitive metode i forhold til stress i praksis.

Pris

Modul 1: 5.200 kr.

Modul 2: 15.600 kr.

Om udbyderen

Kognitivt Institut

Kunne du tænke dig at lære om Metakognitiv Terapi? Eller drømmer du om at arbejde som Metakognitiv Stress Coach eller Metakognitiv Terapeut? Hos os kan du nu både blive Certificeret Metakognitiv Stress Coach og tage den fulde 1-årige uddannelse i...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Kognitivt Institut


Telefon: 24649708
Mobil 24649708


Få information

Udfyld formularen for mere information om Certificeret Metakognitiv Stress Coach

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.

Du vil måske også være interesseret i: