Selvledelse

Selvledelse - hvad er det?

Selvledelse betyder, som ordet tydeligt antyder, at man leder sig selv. Som begreb er selvledelse især et omdrejningspunkt inden for ledelse- og organisationsteori, og er altså en ledelsesform, hvor en given organisation giver frihed og udviser tillid til den enkelte medarbejder. Begge dele for at opnå større adgang til dennes selv for på den led at anvende selvet i hele organisationens værdiskabelse. Der bliver altså pålagt den enkelte medarbejder et øget ansvar, hvorfor denne opnår større indflydelse på både eget arbejde og på tværs af organisationen. Selvledelse som ledelsesform giver altså medarbejderen en række konkrete selvledelseskompetencer og strategier for selvindflydelse, selvkontrol og selvstyring, som så resulterer i, at medarbejderen selv er i stand til at planlægge og gennemføre opgaver, der alle understøtter virksomhedens mål. 

Hvordan leder man sig selv? Og har lederen et ansvar?

Som selvledende medarbejder er der især fem ting, du skal mestre:

1. Du skal kunne afgrænse din opgave.
2. Du skal vide, hvornår du er en succes.
3. Du skal kunne opstille mål. Både på kort og længere sigt.
4. Du skal kunne prioritere. Du skal vide, hvilke opgaver, der er vigtigst og så udføre dem først. 
5. Du skal kunne evaluere egen indsats, og være opmærksom på, hvor du klarer dig godt og mindre godt. 

Det er dog vigtigt her at pointere, at selvledelse er et ledelsesansvar. Lederen til en selvledende medarbejder skal som udgangspunkt altid kommunikere klart og udstikke rammer, så medarbejderen ved, hvad denne arbejder for. Lederen skal altså tydeligt formulere, hvilke mål og prioriteter medarbejderen skal opnå og gøre sig, så organisationens overordnede mål og strategi hele tiden understøttes. 

Fordele og ulemper ved selvledelse: 

Som med så meget andet, er der selvfølgelig også både fordele og ulemper ved begrebet selvledelse. På plussiden giver øget ansvar og frihed som udgangspunkt altid ansvarlige og engagerede medarbejdere, men det er vigtigt, at ledelsen har øje for deres selvledende medarbejdere, idet konsekvensen af for meget ansvar godt kan være stress og udbrændthed. 

Endvidere bliver medarbejder, der udvises tillid, oftest også meget mere selvstændige og initativrige medarbejdere, mens der dog er en lille risiko for, at det kun er de stærkeste og ressourcestærke medarbejder. 

Fra et ledelsesperspektiv kan det også være gavnligt, når selvledende medarbejdere også kan tage lidt af ledelsens ansvar og indgå i en form for mellemlederposition, mens denne rolle, på den anden side, desværre ofte godt kan blive lidt for utydelig og usynlig. 

Når en organisation vælger at inkorporere selvledelse i deres ledelsesform bliver organisationens værdier yderst tilgængelig for alle medarbejderne, ligesom de også skal udleves i praksis af dem alle. Og det skal også gøre sig gældende i svære tider, selvom det kan være vanskeligt.

Hvem er målgruppen for et kursus i selvledelse?

Et kursus i selvledelse er relevant for en lang række af medarbejdere. Det kan f.eks. være specialister, fagprofessionelle eller vidensarbejde, der alle forventes at arbejde selvledene. Men kurset kan også være yderst gavnligt for ledere, der har ansvaret for at lede selvledende medarbejdere. 

Et kursus vil typisk bestå af følgende elementer: 

• Introduktion til selvledelse
• Hvad forventes der af medarbejderen, lederen og organisationen i forhold til selvledelse. 
• Forskellige typer af selvledelse
• Lederen som rollemodel
• Frihed, valg og kontrol
• Fordele, ulemper og dilemmaer ved selvledelse
• Selvstyring og selvmotivering
• Udvikling af faglige kompetencer og adfærd
• Trivsel