Co-Walking: Gå dig til nye strategier i dit lederskab
Co-Walking: Gå dig til nye strategier på Bornholm med Svanholm Coaching
Vil du med på en fire-dages vandretur langs den bornholmske kystlinje, hvor vi arbejder med selvudvikling med fokus på samarbejde, trivsel, relationer, forandring og robust selvledelse? Så tag med på Co-Walking med Svanholm Coaching til Bornholm.
Dit udbytte af kurset
Du får både egen refleksionstid, sparring af andre ledere og individuel coaching af turens to undervisere, der tilsammen har et stort vingefang indenfor lederudvikling, medarbejdertrivsel og vandring.
Kort sagt: du får tid til træffe nogle vigtige beslutninger, og du får sparring på dine nye strategier. Derudover vil der være oplæg, øvelser og storslået naturoplevelser undervejs.
Sådan foregår Co-Walking
Vi vandrer i dagtimerne. Det bliver lange ture i kuperet terræn, men uden oppakning, så det kræver udelukkende en almindelig kondi og nogle gode vandrestøvler eller trailsko – resten sørger vi for.
Ved aftentid kommer vi hjem til vores badehotel - hvor vi overnatter i eget værelse med bad – og en velfortjent god middag. Vi samler op på dagens læring over et godt glas vin.
Kurset er skræddersyet til ledere, der skal tackle konstante forandringer og et højt stress-niveau hos medarbejderne. Kurset køres som en samskabende proces – det lyder måske lidt langhåret, men i praksis betyder det, at du får indflydelse på de emner, som vi arbejder med undervejs; altså det, som du er optaget af, kommer i spil.
Max 10 deltagere for at sikre et højt personligt udbytte og masser af individuel feedback.
Vi mødes efterfølgende til to opfølgnings-eftermidddage i København for at sikre forankringen af de nye indsigter – og vi skaber efterfølgende mulighed for at, du kan blive en del af et netværk af ledere.
Vi er på Bornholm d. 21. - 24. maj 2019, samt i Kbh 20/6 & 12/9.
En tidligere kursist siger sådan her om Co-Walking:
Generelt vil jeg sige, at det er nok det bedste efteruddannelseskursus, jeg har været på!
Kombinationen af natur og kursus var fantastisk, og kursuslederne var kompetente og sympatiske. Jeg synes virkelig, vi havde interessante samtaler og flyttede os (også mentalt) under kurset.
Ring hvis du vil høre mere!
Målgruppe
Co-Walking henvender sig til ledere, som har brug for egen reflektionstid, sparring og inspiration til nye strategier til udfordringerne i det daglige arbejdsliv.
Der vil maks. være 10 deltagere på Co-Walking for at sikre et højt personligt udbytte.
Undervisere
Gitte Svanholm
Gitte Svanholm er journalist, forfatter, ICC-certificeret coach & teamcoach og har en master i organisationspsykologi. Tidligere journalist på Politiken, HR-partner i Novo Nordisk, driver nu selvstændig kursus- og konsulentvirksomhed med ’Svanholm Coaching’ med fokus på ledelse, trivsel og relationer. Skriver fagbøger – og blogger om ledelse for Mandag Morgen.
Kenneth Olsson
Driver selvstændig grafisk virksomhed med en baggrund som Art Director. Er desuden leder af en kommunal billedskole for børn og voksne. Diplomleder i Kunst og Kultur med fokus på samskabelsesprocesser. Har gennem mange år cyklet og vandret den nordlige halvkugle tynd, og har en bred erfaring inden for fjeld- og vildmarksliv.
Pris
Prisen for dette kursus er 16.850 kr. eksl moms.
PU-støtte: 4000 kr.
Svanholm Coaching

Jeg tilbyder kurser, foredrag og workshops om ledelse, relationer, samarbejde, stress, kommunikation og coaching. Jeg laver også personlige udviklingsforløb og vandreture, hvis du trænger til forandring eller til en højere robusthed i dit liv eller lederskab. Derudover arbejder jeg med...
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Kontaktinformation til Svanholm Coaching
Svanholm Coaching
Udfyld formularen for mere information om Co-Walking: Gå dig til nye strategier i dit lederskab