Hvorfor vælge Komponent – Kommunernes Udviklingscenter?
For medarbejdere og ledere i den offentlige sektor
Praksisnær viden og kompetenceudvikling
Kompetente undervisere, der kender din praksis
Kursusbeskrivelse
Supervisoruddannelse - bliv supervisor!
Vil du som supervisor være med til at sikre faglig udvikling, personlig trivsel og fortsat engagement i arbejdslivet? Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners kompetencer, behov for støtte, udfordring og fagpersonlig vækst.
Dit udbytte af Supervisoruddannelsen
Gennem uddannelsen gennemgås og indarbejdes fagområdet, så du som supervisor står godt rustet til fremtidige supervisionsopgaver. Du lærer dels at stå for egne supervisionsforløb, samt tilegner dig færdigheder, der kan bruges i en lang række beslægtede fagområder som for eksempel kollegial refleksion/supervision, faglig vejledning, coaching og udviklingssamtaler.
Indhold på uddannelsen
Supervisoruddannelsen er forankret i centrale værdier som ligeværd, autenticitet og personligt ansvar, og vi arbejder praksis-, oplevelses- og relationsorienteret. Det betyder, at arbejdsformens væsentligste bestanddel er de konkrete træningssamtaler, som finder sted mellem deltagerne, under direkte supervision af underviseren. Alle forventes at kunne og ville medbringe egne supervisionstemaer til brug i den fælles undervisning.
På uddannelsen vil der bl.a. blive gennemgået følgende temaer:
- Supervision – begrebets og metodens historie og udvikling.
- Teoretisk og praktisk indføring i samtalestruktur
- Samtalens faser og opgaver
- Supervisionens roller – supervisor og supervisand
- Kontraktens betydning – i enkeltsessioner som i forløb
- Afgrænsning i forhold til konsultation, rådgivning, faglig vejledning, terapi og coaching
- Introduktion til brug af reflekterende team
- Procesorienteret samtale
- Overføring, modoverføring og arbejdet med parallelprocesser
- Supervision og ledelse, muligheder og faldgruber
Målgruppe
På uddannelsen kan optages studerende, som har en lang eller mellemlang uddannelse inden for de sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser – eksempelvis pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker, sundhedsplejersker. Ud over uddannelsen skal den studerende have minimum 3 års erhvervserfaring inden for området.
En lang række andre faggrupper har gennem årene også taget supervisoruddannelsen. Eksempelvis HR-konsulenter, præster, ansatte i fængselsvæsenet, jordemødre, psykologer, læger, ansatte i a-kasser og fagforeninger. Kontakt os for at høre nærmere.
Eksamen og diplom
Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del.
Resultatet gives som bestået / ikke-bestået.
Pris
Prisen for denne uddannelse er 30.200 kr.
Prisen er ekskl. moms og dækker al undervisning og forplejning med morgenmad, frokost og kaffe og kage. I prisen er også inkluderet en mappe med kompendium. Øvrig relevant litteratur skal anskaffes af den studerende selv.
Om udbyderen

COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling
COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling er en forening ejet af de danske kommuner. Som læringspartner understøtter vi kommunal udvikling og de aktuelle velfærdsreformer gennem praksisnær kompetenceudvikling for alle kommunale politikere, ledere og medarbejdere. COK sætter mennesker og processer i...
Få information
Kontaktinfo
Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
Udfyld formularen for mere information om Supervisoruddannelse