Gode råd til din målsætning

Med et nyt år kommer nye mål og strategier. Sådan ser virkeligheden ud for de fleste virksomheder lige nu. Arbejdet med målsætninger skal ses som en løbende læreproces. Vi giver dig her 3 gode råd til processen. 

Med et nyt år kommer nye mål og strategier. Sådan ser virkeligheden ud for de fleste virksomheder lige nu. Resultater skal opgøres, og der skal reflekteres over det forgangne år. Med et tilbageblik, skal der tages stilling til spørgsmål som: “Nåede vi alle mål?” “Var arbejdsindsatsen passende i forhold til de opstillede mål?” “Var målsætningen for høj eller for lav?”. Vi skal lære af vores fejltrin og blive inspireret af vores succeser - et nødvendigt step, når det gælder udarbejdelsen af mål for det nye år.

Målsætning i teori og praksis

Arbejdet med målsætninger skal ses som en løbende læreproces. En udfordrende proces der både kan være til glæde, men også til frustration for virksomheden, hvis målene er for uklare, ikke-målbare eller alt for mange.

Gode mål giver virksomheder fokus og retning, og en målbar målsætning skaber grundlag for succesfølelse og motivation. Som virksomhed kan man have forskellige tilgange til arbejdet med målsætninger og tage udgangspunkt i teorier og modeller i processen.

De to forskere Edwin A. Locke og Gary P. Latham undersøgte i deres artikel, “Building a practically useful theory of goal setting and task motivation: A 35-year odyssey”, hvilken indflydelse forskellige strategier inden for målsætning har på virksomheders arbejdsindsats og resultater.

Locke og Latham fandt, at specifikke, høje og udfordrende mål samt stramme deadlines kan medføre en højere ydeevne og skabe bedre resultater for virksomheden. I stedet for blot at opfordre medarbejderne til at yde deres bedste, genererer de mere vanskelige målsætninger en langt større arbejdsindsats. Derudover kan man øge medarbejdernes personlige engagement omkring målsætningerne, ved at offentliggøre de opstillede mål for virksomhedens kunder og interessenter.



3 gode råd til din målsætning

I artiklen pointerer Locke og Latham, at det ikke har indflydelse på engagementet i forhold til at nå målene, om målsætningerne er udarbejdet eller indgået i et samarbejde mellem ledelsen og de ansatte eller bare af ledelsen alene. Det er ikke en faktor der gør den store forskel i forhold til om virksomheden når målet i sidste ende.

Sidder du nu og skal udarbejde målsætninger for det kommende år, kan resultaterne tilsammen danne 3 gode råd, som du kan tage med dig i processen:

  1. Sæt specifikke og udfordrende målsætninger med stramme deadlines

  2. Tænk ikke på om målene sættes i fællesskab eller af en leder

  3. Lad andre vide hvad din målsætning for året er og hvad du ønsker at opnå


Ved at følge disse gode råd, vil du øge chancerne for en større arbejdsindsats, ved- og udholdenhed hos dine medarbejdere samt bedre resultater for virksomheden.

Kurser i forretningsudvikling

Er målsætning et nyt område for dig? Vil du forbedre dit arbejde med de tiltag, der skaber vækst i din virksomhed? Så kan et kursus i forretningsudvikling være noget for dig. Med et kursus i forretningsudvikling vil du udvikle dine kompetencer og tage din karriere til nye højder samt skabe vækst og gode resultater for din organisation.

Strategisk målsætning er en af mange processer og opgaver, der leder til vækst i virksomheden. Forretningsudvikling som felt, dækker over mange forskellige tiltag en virksomhed kan udføre for at styrke positive resultater.

Uanset hvad din forudsætning er for at tage et kursus i forretningsudvikling, vil kurset give dig kompetencer til at skabe en forretningsmodel, der kan skabe salg og vækst i din virksomhed. Det er sjældent, at der findes én forkromet løsning til at udføre den perfekte virksomhedsstrategi, derfor vil man altid kunne få gavn af at udvikle sine kompetencer på feltet.

Se udbuddet af kurser i forretningsudvikling her >

Af Webredaktør Marie Tidemand


Annoncer