Derfor skal I holde møder i stilhed

Det kan lyde kontraintuitivt. Men stilhed kan være jeres vej til mere konstruktive møder, der ender i effektiv beslutningstagen. Det at være stille sammen gavner nemlig den kollektive performance. Silent Leadership Coach, Bastian Overgaard, giver jer her forklaringen på, hvorfor I skal holde møder i stilhed. 

Derfor skal I holde møder i stilhed

Det kan lyde kontraintuitivt. Men stilhed kan være jeres vej til mere konstruktive møder, der ender i effektiv beslutningstagen. Det at være stille sammen gavner nemlig den kollektive performance. Silent Leadership Coach, Bastian Overgaard, anser stilheden som et møderedskab, der kan øge jeres effektivitet og succes, da den fordrer både refleksion, respekt og knivskarp kommunikation.


Silent Co-Creation: Stilheden øger den kollektive performance

Stilheden er nemlig nøglen til øget refleksion og effektivitet, respekt og samskabelse, samt mindskning af stress og mistrivsel. Dét er netop disse egenskaber, der har fascineret Bastian igennem en årrække, og han er især optaget af, hvordan stilheden påvirker større forsamlinger positivt, fortæller han:

Som individ performer du selvsagt bedre i stilhed. Dét, der dog gør stilheden så interessant er, at man kan se, hvordan den kollektive performance stiger, når mennesker er stille sammen.

Som Silent Leadership Coach er han derfor stor fortaler for, at vi begynder at implementere stilheden i vores møder. Det er et ledelses- og møderedskab, som han kalder for Silent Co-Creation - afmålte tidsrum med absolut stilhed.

Ved at implementere sådanne i løbet af et møde, vil I nemlig opleve, hvordan I langt hurtigere kan komme frem til egentlige beslutninger, da alle får tid og lov til at fokusere og reflektere. Den kollektive performance stiger dels på grund af øget fokus, men alle får også lejlighed til at bidrage med deres spidskompetencer. Det bevirker ydermere, at alle forlader mødet med langt mere energi og en følelse af meningsfyldthed.

 Se stilhedens tre vigtigste egenskaber her.

Ledere rundt om i nogle af Danmarks største organisationer, Novo Nordisk, Danske Bank og Finansforbundet,  har da også taget Silent Co-Creation til sig som et yndet møderedskab. Flere og flere oplever, hvordan stilheden skaber produktive og fokuserede møder, mens mange af dem har kunne effektivisere deres møder med 20 procent på ganske få måneder.

Sådan implementerer I Silent Co-Creation i jeres organisation

Ifølge Bastian Overgaard fungerer struktureret stilhed i en mødesituation lidt ligesom et fartbump på en mortorvej. Den tvinger især ekstroverte til at bremse talestrømmen. Og samtidig giver det alle mulighed for at sidde og reflektere, sådan at de ekstrovertes taletid ikke sker på bekostning af de mere stille mødedeltagere. Erfaringerne viser, at der kommer mere gennemtænkte på bordet fra flere af mødedeltagerne.

For, at vi kan drage af alle fordelene ved stilheden er det dog nødvendigt, at vi taler om den inden vi giver os i kast med den, forklarer Bastian:

Helt praktisk kræver det, at mødelederen sikrer sig, at mødedeltagerne har en forståelse for, hvorfor vi bruger stilheden aktivt. Ydermere skal mødelederen sørge for, at at stilheden er tidsmæssigt afgrænset og at alle respekterer den 100 %.

Det kan virke mærkeligt, at skulle sidde stille, når man er vant til at tale hele tiden. Derfor er det vigtigt at ovenstående fasciliteres korrekt, så vi sikrer trygge rammer for stilheden. På den møde vil processen ikke føles akavet. Det er altafgørende for at vi kan tappe ind i stilhedens potentiale.

Når der er skabt forståelse for stilhedsværktøjet, kan du som mødeleder herefter indføre sekvenser af stilhed forskellige steder i dine møder. Timingen er altafgørende. Derfor bør du som mødeleder gøre op med dig selv, hvor du vil placere aftale stilletiden på forhånd, men samtidig være parat til at bruge den ad hoc igennem mødesituationen.

Nogle mennesker tror fejlagtigt, at silent co-creation handler om at sidde i meditativ stilhed i lange perioder. Men stilheden udgør ofte kun en brøkdel af det samlede møde, og står altså ikke i vejen for den egentlige mødeagenda – tværtimod bliver den styrket markant, forklarer Bastian:

Jeg plejer at bruge billedet omkring en Formel 1-racer. Det ville være direkte dumt at spare pitstoppet væk for at vinde løbet. På sammen måde er stilheden et nødvendigt og minimalt pitstop i et langt møde med snak. De af mine kunder som har størst succes med stilhedsværktøjet bruger det i omkring 10 % af den samlede mødetid.

Samtidig slår Bastian fast, at han endnu ikke har oplevet et møde, der ikke kunne klare anvendelse af Silent Co-Creation. Der er simpelthen for mange møder, hvor vi ikke kommer nogle vegne. Det er både fordyrende og ineffektivt, men det er også dybt demotiverende for mødedeltagerne. Al den unødvendige snak leder kun til forvirring, og at vi til sidst udskyder vores beslutningstagen.

Sådan bidrager stilheden til mødesituationen

Det er så simpelt, at det næsten kan virke for godt til at være sandt. Tænk, at det at være stille kan gøre os mere effektive, koncentrerede og succesfulde. Samtidig kan det også virke en kende akavet og sårbart at sidde og være stille sammen i en mødesituation.

Derfor er Silent Co-Creation også et redskab, der kræver forståelse og mod. Det kræver bestemt, at man hviler i sig selv, pointerer Bastian og understreger, hvordan de ledere, han har undervist, dog får øjnene op for, hvad stilheden kan:

De oplever, at stilheden styrker deres ledelse og gennemslagskraft. Det kan vi jo også se på de store talere. Dem der tør hvile i stilheden i en forsamling er jo ofte dem vi for alvor lytter til. De har så meget mere gennemslagskraft end dem, der taler for at udfylde tomrummet. Derfor går det også op for flere ledere, at stilhed ikke bare er fraværet af ord, men det mellemrum, der forstærker deres ord.

Du må altså ikke se stilheden som noget, der er pinligt eller akavet. Du skal snarere se det som et effektiv redskab til at lede kvalificerede møder og kommunikere tydeligere, forsætter Bastian.

Med denne nye viden omkring stilhedens effekt er der næsten ingen argumenter for ikke at anvende det som møderedskab I jeres organisation vel?

Undertegnede har selv anvendt det som redskab på en større konference, og jeg må bare konstatere, at det er sådan, at jeg kommer til at eksekvere alle møder i fremtiden. Løsningsforslagene og kommunikationen blev bare markant forbedret, og vi kunne gå direkte til implementering af nye idéer på baggrund heraf.

Stilhedens 3 vigtigste egenskaber

1. Stilheden hjælper din hjerne til at arbejde mere effektivt. Du bliver meget mere opmærksom, og din effektivitet stiger markant. Stilheden lader dig processere information og styrker dermed både din hukommelse og beslutningsevne.

2. Stilheden gør dig mere rolig. Du bliver mindre stresset, og du kommer dermed forvirring og udbrændthed til livs. Stilheden kan altså være med til at styrke din følelse af meningsfyldthed.

3. Stilheden skaber respekt, tillid og effektiv kommunikation mellem dig og dine medmennesker, hvilket er afgørende for at kunne skabe gode resultater i fællesskab.


Annoncer

Du er måske også interesseret i: