Bæredygtig ledelse er fremtiden

Der tales i brede kredse om implementeringen af bæredygtig ledelse. Men hvad er det egentlig for et fænomen, hvordan implementeres det i praksis, og er det en ledelsestrend, der er kommet for at blive? Vi har talt med tre eksperter indenfor bæredygtig ledelse om netop det.

Bæredygtig ledelse er fremtiden

Teknologien tager tigerspring og klimaændringerne viser for alvor tænder. Sagt anderledes lever vi en tid med store forandringer, der stiller krav om dialog og handling til både det enkelte individ og samfundet. Lokalt som globalt. De samme krav stilles til virksomhederne, der skal finde deres ståsted i forhold til nye teknologier, og hvordan man driver virksomhed med bæredygtigt fortegn.

Der bliver derfor, i brede kredse, talt om implementeringen af bæredygtig ledelse. Men, hvad er det egentlig for et fænomen, hvordan implementeres det i praksis, og er det en ledelsestrend, der er kommet for at blive? Vi har her hos finduddannelse.dk talt med tre eksperter indenfor bæredygtig ledelse om netop det.

Nedenfor kan du læse, hvordan Tania Ellis, forfatter, foredragsholder og Social Business ekspert, Jørn Uhrenholt, bæredygtig leder, foredragsholder og IT-konsulent samt Steen Hildebrandt, Ph.D, professor på Aarhus Universitet og adjungteret professor på CBS og Aalborg universitet anskuer begrebet.


Tania Ellis

"Bæredygtig ledelse handler om at indarbejde samfundsansvar og bæredygtighed i alle dele af virksomhedens værdikæde – lige fra produktudvikling, indkøb, produktion og salg til HR, kvalitetsstyring, kommunikation og branding. Og at gøre alt dette på et etisk værdigrundlag. Kort sagt handler det om at få samfundsansvar og bæredygtighed indarbejdet i hjertet af virksomhedens forretningsstrategi og organisationskultur.

Hvordan implementeres det i praksis?

Der er så mange forskellige måder at koble forretning og samfundsansvar, afhængigt af hvilken branche man er i; hvilken kultur og værdigrundlag, der er i virksomheden; og hvilke særlige forretningsudfordringer og -muligheder, den enkelte virksomhed har.

For nogle virksomheder giver det derfor bedst mening at have fokus på ansvarlig leverandørstyring, og for andre at koble indsatsen til medarbejderinvolvering og employer branding. Det handler om at finde de indsatsområder, som bedst kan understøtte virksomhedens forretning, og hvor virksomheden kan gøre den største forskel. Hvordan man kan gøre dette i praksis har jeg nogle bud på i min artikel "Sådan vælger du den rette CSR-strategi”.

Og er det en ledelsestrend vi ikke kan komme uden om i 2018 og frem?

Bæredygtig ledelse er ikke kun en trend – det er affødt af en global bevidsthedsbevægelse, der i fuld gang med at sætte sit aftryk på eksempelvis forbruger- og kundekrav om etik og ansvarlighed i leverandørkæden; medarbejderønsker om mening i arbejdet; investorkrav om orden i eget hus i relation til fx menneskerettigheder og klimaaftryk; skærpet lovgivning ift. fx rapportering og miljøkrav etc.

I årene fremover vil bæredygtig ledelse blive et nyt business mindset, der skal indarbejdes i alle forretningsdiscipliner, og som alle virksomheder og ledere skal være i stand til at mestre, hvis de vil fremtidssikre forretningen og bevare deres konkurrencekraft."

Tania Ellis er internationalt anerkendt og prisbelønnet forfatter, foredragsholder og social business ekspert. Til dagligt leder hun foredrags-, kursus- og rådgivningsvirksomheden, The Social Business Company, som over årene har samarbejdet med en lang række af Skandinaviens mest respekterede virksomheder og organisationer med fokus på koblingen mellem forretning, samfundsansvar og innovation.


Jørn Uhrenholt

“Bæredygtig lledelse handler om at “man skal kunne lede sig selv, før man kan lede andre”. Det handler om systemisk eksistentialisme, hvor ledelse foregår på det personlige, det organisatoriske og det globale plan på samme tid. Vi kan ikke adskille os fra naturen, og derfor starter bæredygtig ledelse med at erkende vores egen natur som menneske og især vores personlige kompetencer som leder. Den erkendelse kræver træning af bevidstheden og forståelsen af, hvordan vi som ledere og organisation hænger sammen.

Hvordan implementeres det i praksis?

Svaret ligger i at efterligne naturens hierarki-systemer og distribuerede former for selv-ledelse. Det handler om at vi skal have skabt rammer og betingelser for at ændringer og forandringer implementeres i en organisation løbende. Det gøres bedst ved at distribuere ledelseskompetencerne til de, der møder forandringerne først – medarbejderne nederst i hierarkierne.

Og er det en ledelsestrend vi ikke kan komme uden om i 2018 og frem?

Vi lever i en usædvanlig periode i klodens udvikling, der rummer store spænd, paradokser og muligheder. Vi lever, på den ene side i inspirerende tider med en intens udvikling både kulturelt, videnskabeligt og teknologisk. Samtidig lever vi i pågående, pressede og udfordrende tider, hvor det herskende paradigme viser sig som fragmentering, adskillelse, polarisering og kollaps eller sagt med andre ord: voldsomme og truende svingninger og ubalancer, der hverken på kort eller langt sigt er bæredygtige. Vi mærker det personligt, socialt, samfundsmæssigt og globalt.

Det er afgørende vigtigt, at vi tillader os at se det nye store billede – at vi mennesker begynder at se os selv som en del af, som stærkt forbundet med og som afgørende afhængig af naturen. Og vi må påtage os et større ansvar for naturen og for klodens udvikling. Det samlede pres er nu så stort at det ser ud til at der er slået skår i naturens selvorganiserende tilpasningsevne. Derfor er bæredygtig ledelse ikke alene umulig at komme udenom. Det er det eneste reelle alternativ, hvis vi skal redde verden."

Jørn Urenholt er bæredygtig leder, foredragsholder og IT-konsulent i Uhrenholt Consult.


Steen Hildebrandt

“Bæredygtighed handler om at etablere en ny og bedre balance mellem mennesker og natur. Den Store Acceleration, den voldsomme industrielle og økonomiske udvikling op gennem 1900-tallet, har haft en så stor indflydelse på naturen i bred – og negativ – forstand, at genopretningstiltag er absolut nødvendige. Det ser ikke ud, som om vi mennesker har noget valg. Heller ikke, selv om vi knytter meget store forventninger til den teknologiske udvikling i de kommende tiår.

Den geologiske og bio- og atmosfæriske ubalance er så stor, at der nu og her skal gennemføres markante tiltag. Der henvises her – på den ene side – til de ni planetariske grænser, der er udformet af Stockholm Resilience Center, og som meget markant viser, inden for hvilke grænser de næste års industrielle og økonomiske udvikling skal holdes, og på den anden side til FN’s 17 bæredygtighedsmål, der er verdenssamfundets svar på, hvilke mål, der skal tages bestik af og arbejdes ud fra i de kommende år, såfremt udviklingen på kloden skal drejes i en anden retning.

Verdenssamfundet er i de sidste 100 år blevet bundet sammen på måder, der nok principielt er de samme, som for 100 år siden, men som har fået et andet og meget mere reelt og konkret indhold i takt med, at verdens befolkning på et hundrede år er vokset med ca. 6 milliarder mennesker samtidig med, at den teknologiske og dermed den økonomiske, produktions- og produktivitetsmæssige udvikling også er eksploderet.

Verden er blevet mindre. Verdenssamfundet skal lede verden; skal praktisere lederskab på en måde, der indtil nu har været uden for, hvad der er blevet italesat. Det er en ny problemstilling og udfordring. Verdenssamfundet, repræsenteret ved FN og en langvarig og kompliceret forhandlings- og konsensusproces, har opstillet 17 mål (og 169 delmål) for verdens udvikling i de kommende år. FN kan ikke selv implementere disse mål. Målene kan – og skal - være en katalysator for en global udvikling.

Der tales om en katalytisk proces, hvis hovedindhold og ide er, at FN formulerer mål, som virker som en katalysator for verdenssamfundet, som dernæst responderer på nye måder, der retter sig mod målene og handler om det enkelte individs, den enkelte virksomheds, organisations, kommunes og lands svar på, hvilke tiltag den enkelte enhed vil gennemføre som et svar på de mål, som verdenssamfundet har udformet. Heri består det katalytiske.

Hvordan implementeres det i praksis?

Bæredygtig ledelse er at svare an på FN’s bæredygtighedsmål; bæredygtig ledelse har en indre og en ydre dimension. Oven for er talt om den ydre dimension, de ydre kriterier og områder, som den bæredygtige ledelse retter sig imod og holdes op imod. Over for det handler den indre dimension om menneskets, det enkelte menneskes, bevidsthed, følelser, tanker og motiver – og dermed også om grupper af mennesker. Det handler om oplysning, dannelse, meditation, bevidsthed, nærvær, empati – om menneskers menneske-, natur- og verdenssyn.”

Steen Hildebrandt har en Ph.D. og er professor Emeritus i Ledelse og Organisation på Aarhus Universitet; han er desuden adjungeret professor på Copenhagen Business School og på Aalborg Universitet og arbejder med bæredygtig ledelse.


Find din lederuddannelse her


Annoncer