Bus og Taxi | AMU kurser

Drømmer du om en varierende hverdag og trives du med at sidde bag rattet? Så kan en fremtid indenfor transportbranchen muligvis være noget for dig. Se her, hvordan AMU kan føre dig tættere på drømmen.

Bus og Taxi | AMU kurser

Drømmer du om en varierende hverdag og trives du med at sidde bag rattet? Så kan en fremtid indenfor transportbranchen muligvis være noget for dig. Nærmere bestemt kunne du overveje at gøre karriere som eksempelvis buschauffør eller taxachauffør. Se her, hvordan AMU kan føre dig tættere på drømmen.


Et AMU kursus kan nemlig føre dig tættere på drømmen om at blive buschauffør eller taxachauffør. Endvidere byder AMU også på muligheder hvis du allerede i dag beskæftiger dig som enten bus- eller taxachauffør. Her finder du nemlig diverse efteruddannelser, der kan være lovpligtige. Vi gennemgår dine muligheder med AMU herunder.

Er du interesseret i at vide mere om bus eller taxa?


Tag din buschauffør uddannelse som et AMU forløb

Blandt dine muligheder med AMU indenfor transport finder du blandt andet flere forløb, hvor du kan tage et buskørekort og blive buschauffør. Som buschauffør har du en spændende og varierende hverdag, og er ideelt for dig, der trives med daglig kontakt med en masse forskellige mennesker og mange forskellige ansvarsområder. 

Hvis du gerne vil have en fremtid som buschauffør, vil et relevant AMU forløb give dig den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer, så du er rustet til hverdagen som buschauffør og de arbejdsopgaver, der følger med. Denne viden kan du med AMU opnå på cirka 30 dage, som de fleste arbejdsmarkedsuddannelser som buschauffør tager. Vær opmærksom på, at der er nogle forskellige adgangskrav, du skal opfylde, før du kan tage din buschauffør uddannelse som AMU. 

Få et overblik over buschauffør uddannelser som AMU her

Styrk dine muligheder som buschauffør

Et AMU forløb er ikke alene relevant for dig, der gerne vil være buschauffør og derfor skal tage et buskørekort. Der er ligeledes masser af efteruddannelser, som er relevante for chauffører, der kører rutebus, turistbus eller lignende. Der findes nemlig efteruddannelser for buschauffører, der er lovpligtige. 

EU-kvalifikationsbeviset er en obligatorisk efteruddannelse for buschauffører, der skal gennemføres mindst hvert 5.år. EU beviset udbydes som et AMU kursus, der typisk strækker sig over fem dage. Gennem forløbet får du fornyet dit EU bevis, og du kan dermed dokumentere at du har den nyeste viden inden for blandt andet færdselsregler, køre- og hviletidsregler, trafiksikkerhed og førstehjælp, energirigtig kørsel og lignende.

Find din EU efteruddannelse her


Tag et AMU Taxa kursus

Et AMU kursus er en oplagt mulighed for dig, der gerne vil tage et taxa kørekort. Gennem AMU kan du nemlig tage dit taxakørekort henover bare 10 dage, og så åbner du masser af muligheder og døre ind til transport branchen. 

Foruden den korte varighed, er fordelen ved at tage dit kørekort gennem AMU desuden at prisen er forholdsvis lav. Som sagt tager forløbet i omegnen af 10 dage, og er du tilskudsberettiget, koster det dig cirka *1300 kroner. Er du derimod ledig med ret til jobrettet uddannelse er et AMU forløb gratis. Hvis du ikke er tilskudsberettiget, vil prisen være højere. Du kan altid kontakte den enkelte udbyder, hvis du ønsker nærmere informationer omkring prisen i dit konkrete tilfælde. 

Du bør være opmærksom på, at der er nogle adgangskrav du skal leve op til, før du kan tage dit taxa kørekort. Du skal blandt andet være fyldt 21 år, og du skal have haft kørekort til personbil i mindst 3 år. Vær desuden opmærksom på, at et taxakørekort som udgangspunkt er gyldigt i fem år hvorefter det skal fornyes. 

Find dit AMU Taxa kursus her

Fremtiden som taxachauffør

Med et taxakørekort har du rigtig gode muligheder, og der åbne sig mange døre inden for transportbranchen. Det er dermed en oplagt mulighed for at få den ultimative frihed på fire hjul, og samtidig have gode karrieremuligheder i fremtiden. For med et taxakørekort har du nemlig også mulighed for at efteruddanne dig. Du kan for eksempel supplere dit taxakørekort med et BAB kursus så du bliver flextrafikchauffør, der giver dig kompetencer til også at køre med ældre, syge og handicappede.

Ligesom med et almindeligt taxakørekort, er der med et BAB kursus, nogle adgangskrav, du skal opfylde. Du kan finde de specifikke adgangskrav hos den enkelte udbyder.

Find dit BAB kursus her

*Priser fra 2023


Få et overblik over dine muligheder for AMU kurser | Se flere AMU kurser i Transport og logistik

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer