Vis finduddannelse.dk som: Mobile
  • = Videopræsentation tilknyttet denne udbyder/uddannelse
Viser 1-2 af 2
 

Få taxakørekort og bliv taxichauffør 

Kunne du godt tænke dig at køre rundt i en lækker bil, få en god løn og have frihed til selv at styre dine vagter? Så er jobbet som taxichauffør lige noget for dig! Ved at få et taxakørekort åbner du mange døre ind til transport branchen, og kan blandt andet få muligheden for at køre almindelig taxa, limousine, offentlig servicetrafik, sygetransport og handicapkørsel. 

Som taxachauffør bliver du stillet mange forskellige udfordringer i løbet af en dag, både trafik og ruteplanlægningsmæssigt, men det kræver også at man er god til at aflæse sin kunder og har stærke kommunikations kompetencer. 

Taxakørekort

Hvad indeholder jobbet som taxichauffør?

Jobbet som taxachauffør giver dig masser af personlig frihed grundet de fleksible arbejdstider. Ledigheden er stor hvilket betyder at du altid vil kunne få job som taxachauffør. Det er et alsidigt erhverv hvor du både skal kunne bevare overblikket i trafikken og sludre med kunderne på bagsædet. Du vil komme til at møde mange mennesker og høre historier fra deres liv, som du ellers ikke ville have muligheden for. Mødetiderne styrer du selv, det kan være enten dags- eller nattevagter, hverdags- eller weekendvagter.

Udfordringerne du vil stå overfor vil være forskellige alt afhængig af hvilken slags vagt der er tale om, samt kunden og ruten du skal ud på. Nogle af de udfordringer du vil møde kan især udspille sig på en nattevagt i weekenden, idet unge mennesker skal til og fra byen i en beruset tilstand. Her vil det være ekstra vigtigt at være opmærksom på sine kunder, sørge for at køre ordentligt og få dem bragt sikkert hjem.

Dog skal det siges, at ligegyldig hvilken vagt og/eller kunde man har, er det selvfølgelig altid vigtigt at få kunden til at føle sig tryg med dig som chauffør og få dem frem på den bedst mulige måde til den ønskede destination.

Nogle af de opgaver en taxichauffør står overfor på en almindelig arbejdsdag, vil være at sørge for bilen virker og er pæn og ren til kunderne. Taxichauffører skal føre en trafikbog hvor antalt af timer, kilometer og hvor meget man har tjent indgår. Oftest bliver man ansat ved en taxicentral hvor bestillinger kommunikeres til taxichaufførerne. Jobbet indebærer også at man hjælper kunderne med deres bagage ved på- og aflæsning. 

Den gennemsnitlige månedsløn ligger på ca. 25.000 kr. 

Hvem er målgruppen?

Hvis du drømmer om eget kontor på 4 hjul, elsker at tale med mennesker, nyder at køre bil og selv strukturere dine vagter, så er taxachauffør jobbet lige noget for dig. Derudover er det vigtigt at man er punktlig og pligtopfyldende for at kunne overholde tidsplaner. 

Hvordan ser kursusopbygningen ud?

Et taxakørekort kursus består primært af køretimer og teoritimer, men nogle kurser tilbyder også besøg af taxicentraler og andre slags møder med branchen der skal forbedre din viden og forståelse for jobbet. Et kursus kan tage fra 25 dage til 6 uger. Fagene som vil blive gennemgået i teoriundervisningen består af følgende:

  • Arbejdsret, arbejdsmarkedsforhold, overenskomster, herunder vognmand/chaufførforholdet
  • Arbejdsmiljø
  • Kundeservice, herunder kundevenlig kørsel
  • Befordring af handicappede og patientbetjening
  • Konfliktafværgelse
  • Førstehjælp
  • Taxilovgivning
  • Færdselslovgivning

Det vil være muligt at tage kurset både om dagen eller aftenen. 

Hvor kan man tage taxakørekort?

Du kan tage taxakørekort i hele landet, så undersøg din nærmeste udbyder så du kan komme i gang snarest! 

Hvad er adgangskravene?

  • Du skal være fyldt 21 år
  • Du skal have kørekort til almindelig bil
  • Du skal have tilstrækkelig syn på begge øjne eller briller
  • Du skal godkendes i kriminalregisteret, dvs. have en ret straffeattest (der kan søges om dispensation)
  • Du skal tale dansk svarende til "Prøve i Dansk 3" niveau  

Hvad er prisen for et taxakørekort?

Et kursus på 25-30 dage koster ca. 3.000 kr. Derudover vil der komme følgende gebyrer:

  • Prøvegebyr 600 kr.
  • Lægeattest 600 kr.
  • Pasbillede 50 kr.
  • Førerbevis 600 kr. 

Uddannelsen er gratis for ledige på dagpenge og kontanthjælp.

Ønskeliste
Sådan kommer du videre

Filtrér listen og vælg det rette kursus


Send en henvendelse


Du bli'r kontaktet og får mere information af udbyderen

oktober 2018
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
Kundecase
Johnny Fjellander

Det var et naturligt valg for mig at tage buschaufføruddannelsen hos UCplus, da det er en drengedrøm for mig at køre en stor bil. I busbranchen kan jeg genbruge mange af mine kompetencer fra min lange ledelseskarriere.

Læs mere