Startdato
Kursusbeskrivelse
Retreat med heste, natur, mindfulness og compassion
Drømmer du om at genfinde balance og indre harmoni? Så tilbyder Ballerup Psykologhus et retreat/kursus, der kombinerer terapi, meditation, heste, natur og velvære. Tag en pause fra hverdagen og lad os guide dig på en rejse mod dyb indre transformation.
Der undervises bl.a. i mindfulness og meditation, i sammenhængen mellem stress, nervesystemet, hjernens signalstoffer, nærvær, natur og compassion. Psykologen, naturen, hestene og hestemenneskene tager nænsomt hånd om dig, dine drømme og udfordringer. Du kommer ned i gear og i kontakt med din egen indre kerne gennem nye indsigter, naturen, hestene og nærværet. Oplevelserne sættes der ord og forståelse på gennem samtaler og undervisning.
Hvad kan du forvente at lære mere om?
- Guidede meditationer; mindfulness og compassion
- Rideterapi med erfarne terapeuter
- Naturskønne omgivelser til afslapning og fornyelse
- Sund og nærende vegetarmad til at styrke kroppen
- Undervisning og dialog
- Mulighed for skræddersyede terapisessioner til personlig vækst
Praktisk information om retreat
Fredag:
- Hestetid guidet af hesteterapeut
- Præsentation og forventningsafstemning
- Mindfulness og meditation
- Ankomst-snacks, aftensmad, kage
Lørdag:
- Naturterapeutisk sansegåtur
- Hestetid guidet af hesteterapeut
- Om nervesystemets reaktioner
- Overføring af oplevelserne til egen hverdag fremadrettet
- Morgenmad, snacks, frokost og kage
Hovedunderviser er kognitiv psykolog, mindfulness-instruktør og ride-terapeut Andrea Søgård - flankeret af rideterapeutiske kolleger, så man er 2 deltagere om 1 hest og 1 rideterapeut i de heste-terapeutiske sessioner.
Retreatet afholdes på Stengården (Skamstrupvej 20, 4440 Mørkøv) lige ud til åbne marker, hestefolde, en sansehave og en lille skov, 2 km fra Mørkøv station. Gården samt hesteflokken, der bl.a. tæller to føl fra i år, ejes af Karl og Gitte, som byder indenfor i deres hjem og skønne udearealer, hvor hønsene går frit omkring.
Overnatning i dobbeltværelse med bad/toilet på gangen er inkluderet.
Målgruppe
Alle - med/uden hestekendskab.
Mennesker, der døjer med stress eller andre udfordringer og kan bruge en hjælpende hånd til at komme ned i gear og i bedre kontakt med sig selv.
Heste-mennesker, der er nysgerrige på en anden måde at være i kontakt med heste.
Ride-terapeuter, der ønsker mere psykologisk overbygning på deres praksis.
6-8 deltagere.
Pris
Prisen for dette retreat er 3800 kr.
Early-bird-rabat: 400 kr inden 1/1-2024
Mulige tilkøb:
- Overnatning i enkeltværelse med eget bad/toilet
- Overnatning i dobbeltværelse med eget bad/toilet
- 30 min individuel konsultation ved en af underviserne lørdag eftermiddag: 600 kr.
Få information
Evalueringer
Gennemsnit 4,8
Helt utrolig dejlig og lærerig oplevelse. Jeg er gået derfra med mere ro og redskaber til hvordan jeg kan få mere ro ind i min hverdag. Skønne heste, dejlig mad, skønt sted ...
Et dejligt døgn men lidt for tæt pakket
Ballerup Psykologhus
Enhver kan få det bedre - også selvom nogle livsvilkår ikke kan ændres. Man kan ændre sin måde at leve med dem på. Måske har du brug for en hjælpende hånd i processen? En psykolog er en, der hjælper dig...
Et lærerigt retreat, hvor man ikke behøver at have kendskab til hverken mindfulness eller heste. Rolige og private omgivelser, hvor jeg følte mig tryg.