Kursus

Mægling i grupper og organisa­tioner (MIGO)

Længde
12 dage
Pris
40.500 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Heltid/deltid
Heltid
Længde
12 dage
Pris
40.500 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Heltid/deltid
Heltid
Få mere information om kurset

Kursusbeskrivelse

Mægling i grupper og organisa­tioner (MIGO)

Denne uddannelse giver dig særlige kompetencer til at konfliktmægle eller facilitere konfliktfyldte rum, hvor der er en hel grupper eller mange parter involveret. Uddannelsen henvender sig til dig, der er erfaren konsulent eller konfliktmægler. Her får du mulighed for at specialisere dig, så du kan håndtere den ekstra kompleksitet, der er på spil i arbejdet med mange parter.
Vi tilbyder en uddannelse af høj kvalitet både praktisk, teoretisk og pædagogisk og alle undervisere har stor erfaring med at mægle i grupper.

Uddannelsen `Mægling i grupper og organisationer´ giver dig specialiserede kompetencer til at mægle og designe konfliktmæglingsprocesser, hvor der er en hel gruppe eller mange parter involveret. Der kan fx være tale om konflikter i et team, en hel afdeling eller en organisation med flere hundrede medarbejdere. Du bliver klædt på til at designe og lede processen – uanset om der er tale om konfliktmægling i en gruppe eller facilitering af et mæglingsinspireret møde med mange deltagere. Uddannelsen tager udgangspunkt i det dialogiske paradigmes konfliktsyn og mæglingsteori udviklet igennem Center for Konfliktløsnings praksis med at mægle og designe konfliktmæglingsprocesser for større grupper.

Dit udbytte

Uddannelsen gør dig i stand til at:

  • designe mæglinger og konflikthåndterende processer, der er skræddersyet situationen både i arbejdet med grupper og i mere forgrenede konflikter i organisationer
  • lede konfliktmæglinger og konflikthåndterende processer i grupper
  • analysere og kortlægge komplekse konflikter i grupper og organisationer
  • afdække lagene i en konflikt sammen med de involverede parter, så de hver især bliver mere afklarede omkring, hvad der er på spil
  • fastholde roen i konfliktfyldte rum med mange deltagere
  • styrke din selvindsigt ift. egne værdier, grænser, styrker og udfordringer som mægler eller facilitator
  • være sparringspartner for ledelse, medarbejderrepræsentanter, MED-udvalg og lignende i forhold til håndtering af konflikter og herunder også etiske dilemmaer i arbejdet med mægling og konflikthåndtering i grupper og organisationer.

Arbejdsform

MIGO er praktisk orienteret med masser af træning. Gennem korte oplæg, øvelser og træningsspil får deltagerne mulighed for at arbejde med teori og metode i konkrete konfliktsituationer, påtage sig ansvaret som mægler og efterfølgende få personlig sparring og feedback. Da der er tre undervisere til max 18 deltagere, er der rig mulighed for at alle deltagere får tæt personlig feedback og træning i mindre grupper. Der vil være også mulighed for at arbejde med cases fra eget arbejdsliv.

Vores uddannelser kombinerer et højt vidensniveau, masser af træning med feedback, fælles refleksion og plads til at erfare, erkende, lære, reflektere og udvikle sig sammen. Vi lægger vægt på at skabe et trygt læringsmiljø, hvor underviserne også gennem deres personlige og didaktiske tilgang praktiserer det, de underviser i. På den måde bidrager undervisningen også som direkte inspiration til at oversætte den teori, vi arbejder med til praksis.

Deltagerne på uddannelsen kommer ofte fra mange forskellige virkeligheder med meget forskellige uddannelser og funktioner. Diversiteten på holdet giver rig mulighed for lære og blive inspireret af hinanden, og fælles for deltagerne er typisk en høj grad af ambition, nysgerrighed, kritisk sans, engagement, humor og mod.

Deltagerantal og undervisere

Vi prioriterer at have små hold med max 18 deltagere.

Uddannelsen har tre gennemgående undervisere, som er ansvarlige for forløbet, følger processen nøje og står for oplæg, gruppearbejde og træning. Underviserne er meget erfarne konfliktmæglere, der har omfattende erfaring med konfliktmægling og konflikthåndtering i mange forskellige sammenhænge, ligesom de har solid erfaring med at designe processer for større grupper i konflikt.

Målgruppe

Mægling i grupper og organisationer henvender sig til dig, der ønsker at specialisere dig i at mægle eller facilitere konfliktfyldte rum med mange deltagere på en gang. Det er en fordel, hvis du har erfaring med konflikthåndtering og konfliktmægling, og måske har du en baggrund i andre af Center for Konfliktløsnings kurser og uddannelser.

Uddannelsen er særligt brugbar for konfliktmæglere, interne eller eksterne konsulenter, HR-konsulenter, organisationspsykologer, ledere og andre, som på forskellig vis har til opgave at støtte grupper og organisationer i at løse komplekse konflikter.

Hvis du er i tvivl om, hvilken af vores uddannelser, der passer bedst til dit behov, er du altid velkommen til at kontakte os.

Eksamen og diplom

Efter gennemført uddannelse får du et kursusbevis fra Center for Konfliktløsning.

Pris

40.500 kr. + moms.

Er du egenbetaler (uden egen virksomhed) er prisen inkl. moms.

Materiale

Center for Konfliktløsning har samlet centerets viden og erfaring med at mægle i grupper i en lille bog målrettet uddannelsen. Bogen sendes til alle deltagere inden uddannelsens begyndelse.

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Mægling i grupper og organisa­tioner (MIGO)
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.

Evalueringer

Gennemsnit 5

Baseret på 1 evalueringer
Evaluer udbyderen her!
5/5
Lyng Brøndum Dyrholm
14 mar 2024
Indsigtsfuldt og anvendeligt

Det var et virkelig godt kursus, med god kombination mellem teori og massere af praktisk træning. Jeg bruger jævninligt de redskaber, jeg har fået med mig på rigtig mange måder....

Vis alt
Center for Konfliktløsning
Suomisvej 4
1927 Frederiksberg

Center for Konfliktløsning

Center for Konfliktløsning har siden 1994 arbejdet professionelt med konflikthåndtering og konfliktmægling. Vi fungerer som mæglere, undervisere og procesledere på offentlige og private arbejdspladser og i organisationer, foreninger og privat. Vi uddanner årligt flere hold konfliktvejledere og konfliktmæglere, samt superviserer...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret