Kursus

Konflikthåndtering og mægling for ledere

Fortuna Kurser, i København
Længde
2 dage
Pris
9.840 DKK ekskl. moms
Næste startdato
14 november, 2024 Se detaljer
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Kurset afholdes på
Dansk
Længde
2 dage
Pris
9.840 DKK ekskl. moms
Næste startdato
14 november, 2024 Se detaljer
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Kurset afholdes på
Dansk
Få mere information om kurset

Fremragende Kundekontakt

Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.

Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.

Hvorfor vælge Fortuna Kurser?

28+ års erfaring med kurser, foredrag & coaching

75.000+ deltagere på vores kurser og foredrag

Erfarne undervisere med høj faglig ekspertise

Startdato

1 tilgængelig startdato

14 november, 2024

  • Holdundervisning
  • København
  • Dansk

Kursusbeskrivelse

Konfliktløsning for ledere - lær konflikthåndtering i praksis

Få ny viden og metoder til konstruktiv konfliktløsning

KoKonflikthåndtering og konfliktløsningnflikter og uoverensstemmelser er uundgåelige. Når vi arbejder sammen med andre, vil der undertiden opstå situationer hvor vores meninger, interesser og temperamenter støder mod hinanden. På dette lederkursus lærer du at forebygge og håndtere konflikter konstruktivt, ligeværdigt og målrettet. Formålet er at skabe fælles løsninger på uoverensstemmelser og styrke relationerne mellem de konfliktramte.

  

Dit udbytte af kurset i konflikthåndtering og mægling

På kurset i konflikthåndtering og konfliktløsning bliver du bedre til at forstå og arbejde med konflikter - både når du selv er involveret, men også når du er tredje part i konflikter på arbejdspladsen.

Du får en dybere forståelse for, hvorfor konflikter opstår, og hvordan de kan eskalere, hvis der ikke bliver taget hånd om dem i tide. Du bliver bedre til at spotte og reagere på konfliktsignaler. Du lærer, hvordan du bevarer roen og overblikket og agerer konfliktdæmpende i konfliktsituationer. Du træner din samtaleteknik, så du kan skabe tillid og bedre kontakt til de involverede for derigennem at åbne op for en konstruktiv dialog omkring konfliktens forskellige aspekter og mulige løsninger.

Du træner konfliktmægling (mediation) – som er en effektiv metode til at støtte medarbejdere i at finde fælles løsninger på deres uoverensstemmelser og til at styrke deres indbyrdes relation.

Lederkurset vil give dig indsigt i følgende:

  • Hvornår man som leder skal blande sig i en konflikt mellem medarbejdere?
  • Hvordan lederen kan støtte de konfliktramte parter i selv at løse konflikten?
  • Hvordan man som leder håndterer konflikter med egne medarbejdere konstruktivt?
  • Hvordan man dæmper en konflikt og undgår at blive personlig?
  • Hvordan man italesætter konflikthåndtering, så det bliver en naturlig del af kulturen?
  • Hvordan man skaber optimale rammer for konflikthåndteringen, før konflikten opstår?

      

Din organisations udbytte af effektiv konflikthåndtering

Kurset i konflikthåndtering giver virksomheden ledere, der kan spotte og reagere på konfliktsignaler, og som forstår at tage hånd om og løse konflikterne, inden de eskalerer.

Ledere med kompetencer i konfliktforebyggelse og konfliktløsning er medvirkende til, at virksomheden ikke får øget personaleomsætning, sygefravær, stress, dårligt omdømme og faldende produktivitet, men derimod et velfungerende psykisk arbejdsmiljø.
   

Kursets indhold og form

Kurset i konflikthåndtering og konfliktløsning veksler mellem teori, dialog, praktiske øvelser i kommunikation og konfliktcases, der tager udgangspunkt i deltagernes egen hverdag og oplevede konflikter.

  • Viden om konflikter - sådan opstår de, og sådan udvikler de sig
  • Egne og andres konfliktmønstre og reaktioner
  • Konflikters forskellige dimensioner og analyse af konfliktens kerneaspekt
  • Metoder til at afdække parternes synspunkter, interesser og behov i konflikten
  • Brug af ligeværdig kommunikation ved konfliktløsning
  • Lær kunsten at lytte aktivt og anerkendende
  • Træning i coachende spørgeteknikker
  • Brug af konfliktdæmpende sprog - "Ikke voldelig kommunikation"
  • Hvordan du nedtrapper konflikter
  • Lær at bevare roen og håndtere egne og andre stærke følelser
  • Konfliktløsning og konfliktmægling i praksis - brug af en struktureret model
  • Hvornår kan konfliktmægling bruges med succes?
  • Din rolle som konfliktmægler: empati og neutralitet i konfliktsituationen
  • Få indsigt i konfliktmæglingens forskellige faser
  • Øvelser i konfliktmægling - med feedback til dig som mægler
  • Din egen personlige handlingsplan for konflikthåndtering fremover.
      

Holdes også som workshop eller foredrag

Vi holder også kurset i en forkortet udgave som et foredrag eller en workshop skræddersyet til virksomhedens ønsker og behov.

Referencer
Man Diesel, GEUS, Deloitte, Miljøstyrelsen, Dansk Retursystem A/S, Kommunekredit, Advodan, CBS, Codan Forsikring A/S, Dong Energy, PFA Pension, Rigsrevisionen, Vattenfall A/S, BDO kommunernes Revision, Dinesens Gulve og mange flere.

Pia Hardy - Kommunikationsrådgiver, underviser og erhvervscoach

Underviser i konflikthåndteringPia Hardy er grundlægger og indehaver af kursus- og konsulentfirmaet Fortuna Kurser. Hun har i mange år fungeret som underviser og kommunikationsrådgiver og har specialiseret sig i at træne og rådgive medarbejdere og ledere i en lang række nationale og internationale virksomheder inden for områderne konflikthåndtering og konfliktmægling, stress, trivsel, kommunikation og ledelse.

Coach uddannelser

Pia Hardy har gennem en årrække uddannet og certificeret en lang række medarbejdere og ledere på Fortuna Kursers erhvervscoach-, stresscoach- og konfliktcoach uddannelser.

Erhvervscoaching  

Hun har egen coaching praksis, hvor hun arbejder med coaching af ledere, medarbejdere og teams med udfordringer inden for områderne: konflikthåndtering, stresshåndtering og karriereudvikling.

Speciale inden for områderne

Hendes specialer ligger inden for områderne kommunikation og erhvervspsykologi, hvor hun underviser og rådgiver inden for områderne: konflikthåndtering, konfliktmægling, stresshåndtering, erhvervscoaching, kommunikation og samarbejde, samtaleteknik, personlig effektivitet, præsentation, gennemslagskraft og ledelseskommunikation.

Udtalelser fra deltagerne

Deltagerne vurderer Pia Hardys undervisning som engagerende og inspirerende med fokus på den enkelte kursist og dennes styrker og udfordringer. Hun lægger vægt på, at deltagerne får ny viden og praktisk erfaring med sig hjem, så hverdagens udfordringer kan håndteres endnu bedre.

Uddannelse og baggrund

Pia Hardy er certificeret konfliktløser og mægler og certificeret coach efter international standard. Hendes baggrund er bygget op af mange års kurser, uddannelser og erfaringer med kommunikation og konflikthåndtering på arbejdspladser og i erhvervslivet. Hun er oprindelig uddannet lærer og ingeniør og har en bredt funderet tilgang til erhvervslivet og arbejdspladser.

» Bestil mere information hos Fortuna Kurser

Målgruppe

Hvem deltager på kurset i konfliktløsning?

Kurset er for ledere, der har behov for og lyst til at arbejde konstruktivt med håndtering af konflikter og uoverensstemmelser. Du arbejder typisk som leder, projektleder, teamleder, tillids- eller sikkerhedsrepræsentant eller HR-konsulent.

Udtalelser fra deltagere

Dea Thomsen, Projektleder, Socialstyrelsen

Meget interessant og lærerigt kursus. Indhold og metoder kan anvendes i alle aspekter af livet - både professionelt og privat. Kurset giver gode redskaber, som jeg glæder mig til at afprøve og arbejde videre med. Meget inspirerende!

Susanna Dinesen, Service Delivery Manager, KMD

Et super relevant kursus for mig. Kurset levede mere end op til mine forventninger. Et lillle hold var en fordel - god kemi blandt kursisterne var også med til at give et godt kursus. Underviseren skabte et godt miljø til at have dialog i.

Michael Rasmussen, Projektleder, HP-Byg A/S

Super udbytterigt kursus med håndgribelige værktøjer, som er nemme at tilgå. Underviser skabte super god forståelse og dialog for opståede spørgsmål omkring løsninger og cases.

Stine Kikkenborg, Leder, Trefor

Pia Hardy er rigtig god til at forklare forskellige "problemer" i forhold til, hvordan man kommunikerer tydeligt. Meget troværdig, og man kan være åben og ærlig i trygge ramme

Mia Bentley, Business Administration Coordinator, Man Diesel A/S

"Pias rolige og åbne væsen gør, at man har nemt ved at åbne op og være ærlig - også selvom det kan være udfordrende. Jeg har fået rigtig mange gode værktøjer med i rygsækken."

Tommy Nielsen, Kaptajn, Fighter Wing Skrydstrup

"God og inspirerende undervisning - mange nyttige værktøjer, som kan og vil blive brugt."

Patrick Sommer, Byggeleder, N.H. Hansen

"Kurset har hjulpet mig med at håndtere konflikter i dagligdagen."

Marianne Hupfeld, Projektleder, KMD

Jeg føler mig meget bedre klædt på til at forstå en konflikt og håndtere situationer, der altid opstår, når man arbejder i et team. Jeg er sikker på at jeg nu vil tage fat i problemerne tidligere

Anne Marie Grønborg,  Project Manager, Man Diesel A/S

"Jeg har fået en del værktøjer, som skal afprøves. Rigtig godt kursus - idet jeg kan bruge det i mange situationer."

Ulla Kjær, Teamleder, Naturfredningforeningen

Kurset i konflikthåndtering var meget relevant for mig med fin inddragelse af deltagernes egne cases. Pia Hardy har en kolossal erfaring og evner at se ind til kernen af deltagernes cases med stor empati og forståelse. En rigtig god balance mellem teori og praktiske øvelser.

Pia Andersen, Afdelingsleder, FLSmidth A/S

Kurset i konflikthåndtering var konkret, brugbart og tilgængeligt både til brug i firmamæssige og private konflikter. Gode diskussioner og sjove opgaver.

» Bestil mere information hos Fortuna Kurser

Pris

Dette kursus afholdes som et firmatilpasset kursus og kan tilpasses jeres ønsker og behov, bl.a. med cases fra jeres hverdag. Varighed og holdstørrelse aftales individuelt.

Vejledende pris er efter aftale.

» Bestil mere information

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Konflikthåndtering og mægling for ledere
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.

Evalueringer

Gennemsnit 5

Baseret på 2 evalueringer
Evaluer udbyderen her!
5/5
Marianne Cannerslund, Global Service Director, YXLON International
21 sep 2019
Super Kursus

Rigtigt lærerigt kursus og yderst kvalificeret lærer. Underviser er god til hurtigt at spore sig ind og forstå problemstillinger samt vende tilbage til problematikken flere gang...

Vis alt
5/5
Lisbeth Sørensen, Leder, Udlændingestyrelsen
08 feb 2018
Meget tilfreds

Jeg er blevet bevidst om min rolle som mægler og vigtigheden af ikke at være for løsningsorienteret, men bringe parternes ansvarlighed i spil.

Fortuna Kurser
Fortunfortvej 12 A
2800 Kgs. Lyngby

Kurser i kommunikation - åbne og interne kurser

Fortuna leverer kurser, workshops, foredrag og coaching til private og offentlige virksomheder. Vi arbejder bredt med kurser og konsulentydelser inden for kommunikation og erhvervspsykologi, herunder konflikthåndtering, forhandlingsteknik, assertionstræning, effektivitet og planlægning, stresshåndtering, coaching, skriftlig kommunikation, ledelse  m.v. Vi har eksisteret...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret