Top 30 kompetencer inden for salg

Som sælger er du virksomhedens og jeres produkters ambassadør. Det er dig, der taler jeres sag overfor potentielle leads og allerede eksisterende kunder. Se vores liste over de 30 mest efterspurgte kompetencer hos sælgeren anno 2019. 


Gå til kompetencer:

2017 | 2018 | 2019 2020 | 2022


Som sælger er du virksomhedens og jeres produkters ambassadør. Det er dig, der taler jeres sag overfor potentielle leads og allerede eksisterende kunder. Det er altså dig, der er ansvarlig for den gode kunderelation og vindingen af nye territorier. Vi er derfor nok mange, der tænker, at den gode sælger kan sælge sand i Sahara. Sælgeren må derfor både være overbevisende og troværdig, men hvilke andre egenskaber skal den gode sælger ellers besidde?

Det giver vi dig svaret på lige her. Finduddannelse.dk har nemlig gennemgået 1615 jobannoncer på henholdsvis jobindex.dk og jobnet.dk. Vi har - på baggrund af alle disse - lavet en analyse af, hvilke kompetencer en potentiel arbejdsgiver efterspørger. Vi er således kommet frem til, at de følgende 30 kompetencer er de absolut vigtigste at besidde som sælger i 2019: 

Top 30 kompetencer inden for salg

1. Gode danskkundskaber

2. Ansvarsfuld

3. Har drive

4. Udadvendt

5. Selvstændig

6. Strukturet

7. Engageret

8. Professionel

9. Positiv

10. Motiveret

11. Gode engelskkundskaber

12. Energisk

13. God til kundeservice

14. Opsøgende

15. Fleksibel

16. Initiativrig

17. Målrettet

18. Har overblik

19. Resultatorienteret

20. Har godt humør

21. Er konkurrencemindet

22. Erfaring

23. Serviceminded

24. Gode tyskkundskaber

25. Troværdig

26. Teamplayer

27. Nysgerrig

28. Har humor

29.  Gode kommunikationsevner

30. Detaljeorienteret

Baseret på 1615 jobannoncer fra jobindex.dk og jobnet.dk

Du må kunne tage ansvar

Analysen viser, at den absolut mest efterspurgte kompetence er gode danskkundsskaber. Som sælger går det meste af din tid med telefonopkald, kundemøder og e-mail-korrespondancer. Det giver derfor næsten sig selv, at du skal mestre det danske sprog til nærmest perfektion;  både mundtlig og skrifteligt. Samtidig viser analysen også, at et populært karaktertræk blandt arbejdsgiverne er ansvarlighed. De efterspørger simpelthen en ansvarlig person til at varetage repræsentantrollen udadtil. Du skal selvfølgelig både være i stand til at tage ansvar for dine arbejdsopgaver, mens du også må sætte ansvaret for kunderelationen meget højt. Ikke overraskende vægter en potentiel arbejdsgiver også, at du har gå-på-mod og drive - faktisk så meget, at det kommer ind på 3. pladsen over mest efterspurgte kompetencer. 

Selvstændig, udadvendt og et positivt sind 

Ovenstående tre karakteristika er ligeledes nogle som kommende arbejdsgivere vægter utroligt højt. Du må ydermere have en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, mens du meget gerne må være engageret, motiveret og energisk i din hverdag. Den gode sælger af 2019 er næsten selvsagt også opsøgende, initiativrig, resultatorienteret og fleksibel. Hvis du samtidig mestrer det engelske og tyske sprog og har en god portion erfaring, så er du godt stillet i jagten på dit nye drømmejob indenfor salg. 

Teamplayer med godt humør

Når en potentiel arbjedsgiver er på jagt efter en ny sælger, er der også nogle personlige karaktertræk, der virkelige er eftertragtede. Rigtig mange af dem ønsker for eksempel, at du er både er en empatisk teamplayer samtidig med, at du gerne må være yderst konkurrenceminded. Det er samtidig et plus, hvis du møder ind på arbejde i godt humør og med en god portion humor. 

Om analysen: Jobannoncerne er fundet på henholdsvis jobindex.dk og jobnet.dk og er gennemgået den 15. november 2018. Det er vigtigt at understrege, at analysen giver et overbliksbillede på de efterspurgte kompetencer, hvorfor det kan ændre sig henover tid. Dog giver analysen en god indikation af, hvad potentielle arbejdsgivere søgere hos en sælger af 2019. 


Annoncer