Hvad har krabbekløer, håndboldkampe og parkeringsforhold med hinanden at gøre? Sikkert ikke ret meget umiddelbart - og dog. De er allesammen dele af de tangenter du skal spiller på, hvis vil du arbejde med arrangementer ud fra oplevelsesøkonomiens principper. Læs med herunder for at finde frem til svaret.
Oplevelsesøkonomien er Rikke Kogsgaard Nørtofts daglige værktøj. Som kreativ koordinator ved MCH A/S, arbejder hun nemlig med de oplevelsesøkonomiske principper hver dag ved både MCH Herning Kongrescenter, MCH Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen. Vi har taget en snak med hende om, hvordan hun bruger sin efteruddannelse fra Erhvervsakademi MidtVest i sin dagligdag, og hvad oplevelsesøkonomi egentlig kan tilføre af metoder.
Hvad er oplevelsesøkonomi?
Hvad er oplevelsesøkonomi egentlig?, tænker du måske. Og det kan være svært at lave en endelig definition på, hvor grænsen går, fordi det er så bredt et felt. Oplevelsesøkonomien kan kategoriseres inden for erhvervsøkonomien, og er i bund og grund salg af oplevelse, enten direkte eller indirekte.
Oplevelserne finder du ofte inden for turisme, kultur, kunst og underholdning, hvor det implicit ligger, at der er tilknyttet et oplevelsesmoment. Og Rikke Kogsgaard Nørtoft ser bestemt også oplevelsesøkonomi som en bred disciplin, der rummer mange facetter:
”Det er jo en bred uddannelse, som egentlig kan bruges i rigtig mange forskellige sammenhænge. Både i forhold til projektstyring og projektledelse, markedsføring, og det at tænke en aktivitet fra ende til anden.”
I oplevelsesøkonomien ligger der også en række principper, som omhandler dét at skabe en oplevelse, både før, under og efter. For oplevelsen starter ikke først, når gæsterne går til bords eller fløjten lyder til håndboldkampen. Derfor handler det om at få tænkt alle facetter ind i oplevelsen, og det er lige netop det Rikke Kogsgaard Nørtoft arbejder med til dagligt.
Læs mere om de oplevelsesøkonomiske principper.
Dagligdagen som kreativ koordinator i MCH A/S
For Rikke Kogsgaard Nørtoft er der mange forskellige opgaver, og dagene er langt fra ens.
”Noget af det, der er vores kernekompetence i min afdeling er, at vi bygger stande for udstillerne. Det betyder, at jeg snakker med kunderne om deres messedeltagelse og behov, og derfra finder vi så ud af, hvordan deres stand skal se ud; jeg laver nogle tegninger, og beregner et tilbud.”
For Rikke handler det dog ikke kun om messer, og i sin dagligdag arbejder hun både med fester og sportsbegivenheder, som VM i Ishockey 2018. Her designede, tegnede og styrede hun opbygningen af fan-zonen.
Oplevelsesøkonomiens principper
For at kunne skabe de store og farverige event trækker Rikke Kogsgaard Nørtofts på alle de principper, metoder og værktøjer som hun har fået fra efteruddannelsen i oplevelsesøkonomi.
Her handler det blandt andet om at tænke arrangementerne i både før, under og efter. Hvordan inviterer man folk? Hvad med parkering? Og hvilken tangenter kan man spille på under oplevelsen som gør at folk sidder tilbage og tænker “wow!”. Er nogle af de ting Rikke Kogsgaard Nørtoft sidder med til dagligt:
”Samtidig så handler det om, hvordan man får arrangementet forlænget. Hvordan holder man liv i det her, hvordan skaber man nogle gode minder? Det gælder om at skabe nogle refleksioner over det arrangement man har været til.”
Nogle af de værktøjer hun trækker frem er blandt andet oplevelseshjulet. Her er der listet op, hvilke ting du kan spille på for at skabe en varm oplevelse. Hvad end det er føle-, lugte-, lugtesansen eller læring.
Et andet værktøj som Rikke Kogsgaard Nørtoft er glad for at bruge, er en interessentanalyse. Den bruger hun til at finde frem til, hvem der har aktier i arrangementet, om der lægger andre større arrangementer samtidig, og hvordan hun kan få hjælp fra sine kollegaer.
Er du hooked på en efteruddannelse i oplevelsesøkonomi?
Oplevelsesøkonomi i en praksis kontekst
Måske principperne er forståelige, men hvordan kan det så rent faktisk overføres til praksis? Rikke Kogsgaard Nørtofts beskriver her, et event hun var med til at udarbejde.
”Jeg har lavet en temafest, hvor vi lavede en havnefest i Herning. Vi har ingen havn i Herning. Det vi gjorde var, at vi fik bygget den store sal i kongrescentret om til en mole. Også gik man ud af molen og sad på små både og spiste. Foran scenen havde vi sat en kæmpe fiskekutter.
Vi fik også en medarbejder ud fra Jyllandsakvariet fra Thyborøn, som lærte os at knække krabbeklør uden det store besvær. Heri lå læringsdelen af oplevelseshjulet. Han afholdte også en fiskeauktion på ægte Thyborøn-manér, hvor man kunne byde på de forskellige fisk. Der var levende hummere, torsk og rødspætter. Så der var jo også noget læring i det på den måde. Både i forhold til, hvordan en fisk ser ud, og hvordan man kører en auktion.
Så havde vi musik inde for at stimulere høresansen. Der havde vi, for sjov, fundet en ældre herre der kunne spille på sav. Det lyder ikke ret fantastisk, men det er en oplevelse at få lov til at høre en sav spille. Og så var rummet jo bygget som skulle det forestille en havn. Vi havde bygget et lille gult ishus op, hvor man kunne få en gammeldags isvaffel med flødeskum og syltetøj på toppen.
Vi havde lavet det sådan, at man kunne drømme sig væk til at være på en havn. Det var ligesom at være der selv. Vi havde hængt tørfisk op på en snor gennem hallen, for at spille på lugtesansen. Det behøver ikke nødvendigvis at dufte dejligt. Men det giver en duft-oplevelse, som igen spiller på nogle af dine sanser. Så på den måde, går jeg ind og leger med oplevelseshjulet, og bliver bevidst om, hvad det er jeg skal have fundet frem, for at give dem den helt store oplevelse.
Indbydelsen var fyldt med sand og skaller, da vi sendte dem ud. Når man lukker en indbydelse op, så sidder man tit ved sit skrivebord, også drysser al sandet ned på bordet. Allerede der er vi begyndt, for ligesom at spille på før-oplevelsen.
Til efter-oplevelsen fik de tilsendt nogle billeder, både af sig selv, men også bare så de kunne huske tilbage på det. Også var der opskriften med på en smørstegt rødspætte, som de havde fået at spise om aftenen. Så de havde den bagefter, og kunne lave en ordentlig persillesovs fra bunden.
Det er på den måde at jeg bruger det til at gå ind og give kunden lidt mere end de egentlig havde forventet.”
Er du hooked på en efteruddannelse i oplevelsesøkonomi?
Uddannelsen, som tager 3 år på deltid, virkede for Rikke Kogsgaard Nørtofts som en god måde at læse på. Der var mange siders læsning mv men hun følte ikke, at det væltede hele privatlivet:
”Det er jo en prioritering af den måde man bruger sin fritid på– der skal være plads til at give den en skalle, når man går ind i sådan noget. Hvert semester sluttes af med en eksamen; der er ligesom et tema for hvert semester, hvad end det hed oplevelsesledelse, ledelse og markedsføring eller noget andet.”
Rikke Kogsgaard Nørtoft beskriver oplevelsesøkonomiuddannelsen hos Erhvervsakademi MidtVest som en bred uddannelse, der passer til mange forskellige typer af stillinger. Hvad end man sidder med strategiplanlægning, eller man arbejder på gulvet med at få et arrangement til at ”sparke røv”. Uddannelsen giver dig nemlig evnen til at arrangere noget fra A til Å.