Fra kollega til leder – eksperternes bedste råd til nye ledere

Er du ny leder, eller går du og leger med tanken om at blive leder? At være ny leder er for de fleste et stort og vigtigt skridt i karrieren. Lederrollen byder på masser af nye udfordringer og ansvar, og disse udfordringer kan være svære at tackle. Læs med her og lær af eksperterne, hvordan du tackler din rolle som ny leder.

Er du netop blevet ny leder, eller går du og leger med tanken? Det første lederjob er for de fleste et stort og vigtigt skridt i karrieren. Lederrollen byder på masser af nye udfordringer og ansvar, og disse udfordringer kan være svære at tackle. At gå fra kollega til leder kan være en lang rejse, hvor man på ny skal finde sig selv i sin rolle på arbejdspladsen. Der vil dukke mange spørgsmål op om forventninger, ansvar og det sociale med kollegaerne, og den første tid som ny leder kan derfor både være svær og forvirrende.

Vi har derfor samlet 3 eksperter, som med hver deres baggrund deler ud af deres erfaringer med rejsen fra kollega til leder. Læs med og bliv klogere på, hvordan du tackler din rolle som ny leder på arbejdspladsen.

Den nye leder - Hvad skal man være obs på?

"Du har fået en ny rolle. Det er banalt, men betydningen undervurderes ofte. Med din beslutning om at blive leder har du sat dig på den anden side af skrivebordet, hvor du har en magt, du ikke havde før, og omverdenens syn på dig er ændret som følge deraf. 

Pas på med at appellere til et ”vi”, som ikke længere findes. Og appeller ikke til dine medarbejderes forståelse for dine problemer; "hvad tænker dine tidligere kolleger om valget af dig som leder? Er du blevet kåret i forventning om, at du opfylder bestemte forventninger? Er nogen sure?

Uanset hvad, er din opgave at træffe gode beslutninger - også de upopulære. Vær saglig og tydelig - indpakning af ubehagelige budskaber gør tingene værre. Tag et møde med gruppen og hold et lille oplæg om dine forventninger. Er der noget, som du vil ændre på? Tag også en snak med dem hver især. 

Pas på med at bære din viden, fordomme eller venskaber og uvenskaber med om på den anden side af skrivebordet. Husk, at du er leder for dem alle. Også dem du ikke kan lide. Find nye legekammerater.

Ledelse er et fag - lær det."

Har du brug for konkrete værktøjer? Her er 3 bud på effektive ledelsesværktøjer

Kristian Mads Arounsack-Jørgensen - fra kollega til leder

"Et af de bedste råd jeg har fået tidligere var, at være opmærksom på, at mine kollegaers syn på mig og min person ville ændre sig ved skiftet fra kollega til leder. Man bliver ikke længere inkluderet i fortrolige snakke og kan ikke forvente samme åbenhed som tidligere. Det er vigtigt ikke at tage dette personligt men acceptere, at det hører med til skiftet. I stedet kan man bruge sin energi på at danne nye fortrolige forhold til andre ledere på samme niveau og derigennem fylde det tomrum, der evt. kan opstå.

Der vil derudover opstå situationer, hvor man som leder er nødt til at tage en beslutning der ikke vil være populær i alles øjne. I situationer som disse er det vigtigt at distancere sig fra tidligere venskaber og give en klar udmelding upåagtet af, hvem det evt. vil berøre. Dette for at sikre, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved beslutningsgrundlaget og ens prioritering og dermed ens autoritet.

Så snart det er muligt, er det vigtigt at få fortalt hvad man står for som leder. Jo før ens ”venskabs” relation bliver ændret til en ”chef” relation, jo bedre vilkår får man for at lede sine tidligere kollegaer."

Er du i tvivl om din ledelsesstil? Læs her om 4 populære ledelsesstile og styrk din lederrolle. Prøv også vores ledelsestest og bliv klogere på dig selv som leder 

Martin Graeser, fra kollega til leder

"Det mest relevante er at bruge mig selv som eksempel: 

Min egen rejse, fra at være konsulent og accountmand til at blive bureauejer, var både innovativ, driftig og forretningsmæssigt givende, men jeg har på den helt hårde måde lært, hvordan andre forventer noget andet fra mig nu. De forventer, at jeg er konsistent i mine udlægninger, at jeg har overblikket over strategi og rejser, løser konflikter og nedbryder barrierer, følger op uden at tage ejerskab, coacher og stiller spørgsmål, giver min mening til kende omkring performance og i det hele taget sikrer et højt engagement samt en stærk team-ånd.

Det sidste falder mig naturligt, men opfølgning og feedback på middelmådig performance ligger ikke til mit højreben. Det fratager mig ikke retten til at lade være med at gøre det, fordi min rolle nu er at skabe resultater gennem andre - at gøre andre dygtigere og give dem ansvar og succes! Det er vigtigt at pointere, at det er hér fokus ligger. 

Derfor vil mine bedste råd til dig, som skal ud på samme rejse være: 

Giv slip på tilfredsstillelsen ved at få ros for det, som du er god til. Nemlig dit håndværk. For hvis du ikke slipper den tilfredsstillelse, så lærer du ikke at elske det nye håndværk, som er ledelse. 

Er det nemt? Ikke spor. Faktisk er det drønsvært og udfordrende. Hvorfor? Fordi det føles forkert. Men ligningen er enkel: Du vil begå mange fejl. Men du vil rejse dig op. Og gøre det igen og igen. indtil du har den fornødne selvindsigt, som også er en af kimene til udvikling og styrke. Tør man se og agere ud fra dette, er gevinsten på den anden side så givende, at det er det hele værd."


Læs her hvordan du tackler dit nye ledelseshåndværk ved at skabe motivation blandt dine medarbejdere

Er du på udkig efter en lederuddannelse? Så tag et kig på vores udbud her på siden. Vi har både kurser til helt nye og kommende ledere og længere mere generelle ledelsesforløb. En lederuddannelse bidrager til din udvikling som leder og er derfor et rigtig fornuftigt valg for dig, som er ny leder. 

Se udbudet af lederuddannelser her


Annoncer