Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Professional Scrum Master II (PSM II)

Teknologisk Institut
Startdatoer
Taastrup
14-09-2020  
12.999 DKK
11-02-2021  
12.999 DKK
06-05-2021  
12.999 DKK

Hvorfor vælge Teknologisk Institut?

+110 års erfaring med kurser og uddannelse

+17.000 kursusdeltagere om året

4,4 ud af 5 stjerner i kundetilfredshed

Kursusbeskrivelse

Professional Scrum Master II (PSM II) er et udvidet kursus for Scrum Masters, der giver Scrum Masters ekstra ballast i deres professionelle udvikling. Efter kurset har deltagerne mulighed for at tage en test for at få den anerkendte PSM II certificering. Denne certificering udløber aldrig og giver dig mulighed for at gå mere i dybden med mere avancerede Scrum områder og Scrum Master rollen

Stå endnu stærkere som Scrum Master

PSM II er et to dages kursus, som hjælper deltagerne til at forstå, hvad der karakteriserer en effektiv Scrum Master og servant-leader, men det fokuserer også på, hvordan du hjælper Scrum teamet, Product Owneren og organisationen. På kurset lærer du om beslægtede praksisser og skills, så du kan føre de rette samtaler og blive bedre Scrum Masters.

Deltagerprofil

Professional Scrum Master II henvender sig til erfarne Scrum Masters, som har indgående kendskab til Scrum. Det er særligt oplagt for personer, som har arbejdet med Scrum i mange år og minimum har et års erfaring som Scrum Master og har bestået PSM I certificeringen.

Udbytte

I løbet af kurset lærer du, hvilke faktorer, der spiller ind, hvis du vil være en bedre Scrum Master. Du lærer, hvordan Scrums principper og værdier hjælper Scrum Masters til at træffe beslutninger, og hvordan Scrum Masteren kan skabe mere agilitet og fremgang hos Scrum teams. Rollen som Scrum Master er kompleks, og ofte må Scrum Masteren have forskellige hatte på for at være effektiv. For eksempel:

  • Scrum Masteren som lærer
  • Scrum Masteren som coach og mentor
  • Scrum Masteren som facilitator
  • Scrum Masteren som fortaler for forandring

Som Scrum Master skal man kunne gennemskue, hvad der bedst hjælper teamet i en given situation. Scrum Master skal også hjælpe ledelsen og andre interessenter i organisationen til at forstå fordelene ved Scrum og Agile. Derfor er det afgørende, at du har den viden og erfaring, som er nødvendig for at skabe troværdighed i forandringsprocesser.

I løbet af kurset vil den Professionelle Scrum Træner (PST) blandt andet iværksætte øvelser, undervise i faciliteringsteknikker (f.eks. ”Liberating Structures”). Der vil også være mulighed for at få coaching på udfordringer, som du eller dine medkursister møder i hverdagen.

Indhold

  • Hvilke praksisser, redskaber, evner og roller kræver det for at være en effektiv Scrum Master?
  • Hvordan hjælper Scrums principper og værdier Scrum Masteren til at træffe beslutninger?
  • Hvordan fungerer Scrum Masteren bedst muligt som servant-leader?
  • Hvordan kan Scrum Masteren hjælpe udviklingsteams og produktejere med at blive mere effektive?
  • Metoder, som Scrum Masteren kan bruge til at forandre miljøet og dermed hjælpe Scrum teams med at få succes med større agilitet.
  • Tips og teknikker, som Scrum Masteren sammen med resten af organisationen kan bruge til at hjælpe Scrum teams.

Test og certificering

Kurset indgår i Professional Scrum serien og dermed også i certificeringsprogrammet hos Scrum.org, hvor deltagerne efter kurset får mulighed for at tage en onlinetest. Hvis du består testen, får du certificeringen Professional Scrum Master II (PSM II). Første certificeringsforsøg er altid inkluderet i prisen. Hvis testen tages senest 14 dage efter kurset og ikke bliver bestået, vil et ekstra certificeringsforsøg ligeledes være inkluderet i prisen. Yderligere forsøg kan købes hos Scrum.org for USD 250.

Underviser

Mads er bl.a. certificeret Professional Scrum Træner ved Scrum.org og er en af de mest erfarne i Danmark inden for implementering af og praktisk arbejde med Scrum, Kanban og Agile teknikker. Han har omkring 20 års erfaring med at arbejde agilt fra mange danske og internationale virksomheder og har som Udviklingschef/CTO indført Scrum i mange forskellige virksomheder.

Mads er også Certified Facilitator, Certified Coach og "Training from the Back of the Room" Certified Trainer. Teknikker og principper fra "Training from the Back of the Room" bruges i alle hans kurser og til at maksimere læring for deltagerne.

Mads har følgende Scrum certificeringer: PST, PSM I, PSM II, PSM III, PSPO I, PSPO II, PSK I, PAL-E, SPS, CSM, CSP. Certified LeSS Practitioner, Certified SAFe Agilist, LeSS friendly Scrum Trainer

Video

Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

>> Bestil mere information

Pris

12999 DKK

Om udbyderen

Teknologisk Institut

+1000 kurser inden for bl.a. IT, projektledelse, ledelse, kommunikation, personlig udvikling mm. Teknologisk Institut har leveret uddannelse til det danske erhvervsliv siden 1906, og har derfor over 110 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager flere end 17.000...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Kontaktinfo

Teknologisk Institut

Gregersensvej 3
2630 Taastrup


Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.

Du vil måske også være interesseret i: