Kursusbeskrivelse
Psykoterapeut og Master Coach uddannelse
Coach & Psykoterapeut Skolens 4-årige uddannelse kvalificerer til at arbejde med udvikling af såvel erhvervsmæssige som personlige kompetencer, både som ansat i en virksomhed, og som selvstændig i egen praksis.
Uddannelsen kombinerer teknikker fra psykoterapiens verden med coaching- og mentoring teknikker fra erhvervslivets verden, samlet i ét unikt tværfagligt koncept beregnet til personlig udvikling. Psykoterapi befordrer til indsigt og forståelse via det emotionelle, mens coaching befordrer til handling og resultater via det rationelle.
Tilsammen et optimalt koncept til personligt udviklingsarbejde målrettet en bred vifte af livsområder: personligt lederskab, arbejdsliv, krop og seksualitet, parforhold, børn, familie, fællesskaber m.m. Der uddannes i:
- Problemløsende udviklingsforløb med temaer som præstationsangst, lavt selvværd, problemer med at sætte grænser og sige fra, angst for afvisning, manglende motivation eller selvtillid, konfliktskyhed, stress m.m.
- Integrerede udviklingsforløb med indlæring af Emotionel Intelligens og og udvikling af personlige kompetencer både på job og privat, fuldt dækkende alle menneskets livsområder, kognitive evner, følelser og adfærdsformer.
Uddannelsen indeholder en bred række af teknikker og har en dybde i den praktiske træning, som er uden sidestykke blandt danske uddannelser. Det er selve håndværket i faget som trænes - på små hold med personlig undervisning.
Studiets opbygning
De første to år sætter fokus på den studerendes egen personlige udvikling og emotionelle intelligens, som udgør et vigtigt element i den håndværksmæssige kompetence som coach og psykoterapeut. Samtidig sikrer det ansvarlig etik i klientarbejde med psykisk udvikling af andre mennesker. Det sker sideløbende med den teoretiske indlæring såvel som den praktiske træning hos mentor og de studerende indbyrdes.
På studiets tredje år uddannes i stresscoaching og -terapi, med mulighed for eksamination. Samtidig påbegyndes træningen i integrerede udviklingsforløb, hvor der udvides med klientforløb i egenpraksis under supervision.
På studiets fjerde år trænes fuld integration af de tværfaglige færdigheder, dækkende alle menneskets livsområder, evner, følelser og adfærdsformer. De studerende gennemfører hele klientforløb i egenpraksis, hvor der arbejdes både selvstændigt og under supervision.
Det faglige indhold på uddannelsen
Det første år:
- Biopsykologi grundmodul
- Kommunikation og formidling
- Værktøjer til personlig udvikling
- Personligt lederskab og emotionel intelligens
Det andet år:
- OTS kommunikationsmodel
- Samtaleteknikker
- Kognition og biopsykologi
- Bevidsthedens og følelsernes biologi
- Livsplaner
- Personlige kompetencer
Det tredje år:
- Stress coaching og -terapi med biopsykologi
- Analytisk samtale
- Kognitiv coaching og -terapi
- Klinisk samtale
- Metakognitiv coaching
- Mindfulness
- Gestalt
- Bioenergetik
- Praktisk træning med klienter i egen praksis
Det fjerde år:
- Biopsykologi udvidet
- Praktisk træning med klienter i egenpraksis
- Metoder og teknikker
- Coaching i emotionel intelligens
- Par- og seksual teapi/coaching
- PowerTalking
- Personlige kompetencer
Arbejdsformen på uddannelsen
Uddannelsen er et fritidsstudie baseret på at de studerende, sideløbende med et normalt dagligliv, udvikler både deres arbejdsmæssige og private relationer, og løbende integrerer denne udvikling. Dette er en vigtig del af den kompetence studiet giver på et rent praktisk plan til at arbejde med personlig udvikling.
Der skal beregnes 1-2 aftener om ugen fra kl. 18:00-22:00, plus 7-8 weekender om året, hvor tiderne er fredag 18:00-22:00, lørdag kl. 10:00-18:30 og søndag kl. 10:00-19:00. Der vil desuden være 1-2 undervisningsgange pr. studieår, som foregår i dagtimerne.
Til selvstudium skal der regnes med 5-6 timer pr. uge.
Adgangskrav
Adgangskrav:
- Minimum 3 års erhvervs-, professions- eller akademisk uddannelse.
- Minimum 3 års erhvervserfaring.
- Solide danskkundskaber (beregnet til at arbejde i Danmark).
- Minimum 26 år.
Hvis et adgangskrav ikke kan opfyldes, kan rektor Evy Kaarill kontaktes på telefon 2087 9067, for at få afklaret om der mulighed for merit optagelse. Der kan f.eks. forefindes relevante kompetencer hos personer med en god erhvervserfaring og en god portion livserfaring, men uden eksaminer fra en uddannelse.
Der optages max 14 studerende pr. årgang, for at sikre kvaliteten i uddannelsen.
Eksamen og diplom
Ved eksamination fremlægges tre gennemførte klientforløb, dokumenteret i form af skriftlige, detaljerede logbøger. Eksaminationen består således både af en skriftlig og en mundtlig del som grundlag for bedømmelsen, som foretages af censorer, der til daglig arbejder som selvstændige coaches/psykoterapeuter.
Efter 4 års studie og eksamination udstedes certifikat, der dokumenterer:
- en længerevarende og eksamineret uddannelse på 2000 studietimer
- ret til at anvende den biopsykologiske analysemetode, som skolen har eneret på, samt 5 avancerede faglige redskaber, som skolen har copyright på, til én-til-én personlige udviklingsprocesser medbåde coaching og psykoterapi
Pris
Prisen for denne uddannelse er 164.000 DKK
Prisen dækker:
- 500 studietimer årligt, heraf 350 med personlig undervisning og praktisk træning.
- Fast mentor gennem hele studieforløbet.
- Supervision 1. og 2. studieår.
- Diverse undervisningsmaterialer og faglige værktøjer.
Om udbyderen

Coach & Psykoterapeut Skolens formål er at tilbyde kompetente uddannelser, med dansk udstedt certifikater, som dokumenterer anvendelse af videnskabeligt anerkendte teknikker og redskaber. Certifikat fra Coach & Psykoterapeut Skolen skal dokumentere det bedste, der findes i Danmark inden for uddannelser...
Få information
Kontaktinfo
Coach & Psykoterapeut Skolen
Evalueringer
Gennemsnit 5
Baseret på 3 evalueringerUdfyld formularen for mere information om Psykoterapeut og Master Coach uddannelse
Yderst høj faglighed blandt lærene og materialet.