Hop direkte til Top 10 kurser inden for HR
Ligesom så mange andre stillingsbetegnelser, kræver en rolle som HR-medarbejder løbende tilpasning. Denne tilpasning kan blandt andet opnås gennem relevante kurser samt efter- og videreuddannelse.
Her på finduddannelse.dk giver vi dig et samlet overblik over HR kurser og efteruddannelse, der passer til netop din situation, uanset om det drejer sig om ansættelse, rekruttering, medarbejdersamtaler eller andet.
Hvorfor tage et HR kursus?
Human Resources (HR) er hjertet i enhver organisation og spiller en afgørende rolle i at skabe succes og vækst. Som nøglen til virksomhedens succes, er det vigtigt for HR-professionelle at holde sig opdateret med den nyeste HR-praksis, strategier og regler, for effektivt at imødekomme de stadigt skiftende behov hos både medarbejdere og arbejdsgivere.
På finduddannelse.dk finder du HR kurser og uddannelser, der er skræddersyet til at give HR-fagfolk den viden og de værktøjer, de har brug for til at lykkes i deres arbejde.
Uanset om du er ny i branchen eller har mange års erfaring, findes der kurser, der matcher dit niveau – lige fra grundlæggende kursusforløb, der giver dig et solidt fundament, til avancerede kursusforløb, der bygger videre på din eksisterende viden.
Bliv klar til fremtidens HR
HR er en dynamisk disciplin, hvor teknologiske fremskridt og ændrede medarbejderforventninger skaber nye muligheder. Hvordan kan HR-professionelle sikre, at de er på forkant med udviklingen? Og hvilke trends kommer til at præge arbejdsmarkedet i de kommende år?
Det kunne for eksempel være:
- Navigering i fremtidens arbejdsmarked: Emner som kunstig intelligens, diversitet og work-life balance er i fokus, da de former fremtidens arbejdsmarked. Hans Henrik Davidsen deler sin indsigt i tendenser og løsninger.
- Efterspurgte kompetencer: Som HR medarbejder er det som sagt vigtigt, at du tager dig tid til at investere i dig selv. Hold fingeren på pulsen og få et overblik over de mest efterspurgte kompetencer inden for HR og personale, og få samtidig inspiration til din kompetenceudvikling.
- Digital transformation: Med den massive teknologiske udvikling, er der også sket en masse på HR fronten. For eksempel brugen af AI som en del af rekrutteringsprocessen, eller brugen af AI som løsning på kompetenceudviklingens største udfordringer: Tid og relevans.
Som HR professionel er det med andre ord vigtigt at være på forkant, så du kan være sikker på at du tilegner dig viden og praktiske færdigheder inden for aktuelle emner og områder.
Top 10 kurser inden for HR i 2025
Som du måske kan fornemme, er der heldigvis gode muligheder for at finde efter- og videreuddannelse, der passer til dig og din karriere som HR professionel.
I denne topliste giver vi dig inspiration til din kompetenceudvikling ved at præsentere dig for de 10 mest besøgte kurser og uddannelser i kategorien HR og personale på finduddannelse.dk.
Listen herunder indeholder offentliggjorte uddannelsesforløb i kategorien HR og personale på finduddannelse.dk, og er baseret på antal sidevisninger i perioden 01-01-2024 til 01-01-2025.
Vi gør opmærksom på, at kursusoplysningerne hos den respektive udbyder kan ændre sig over tid. Vi gør desuden opmærksom på, at priserne i listen er opgivet ex moms.
Top 10 mest besøgte kurser inden for HR og personale
Human Resource Management (AU)

1
12 kursusdage
København
8.990 DKK
På kurset human resource management hos Cphbusiness får du kompetencer til at varetage human resource-opgaver og -processer i forhold til at tiltrække, ansætte, udvikle, fastholde og afvikle medarbejdere.
Gennem uddannelsen vil du blandt andet få kompetencer til at håndtere rekrutteringsprocessen, herunder employer branding, udvælgelse, ansættelse og onboarding.
Derudover vil du ligeledes få indblik i HR-relaterede opgaver i forhold til fastholdelse og afskedigelse af medarbejdere. Desuden vil du opnå værktøjer til at arbejde struktureret med kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere.
Den grundlæggende HR-uddannelse

2
9 dage
Kolding og Aabenraa
6.817 DKK
På denne grundlæggende HR-uddannelse hos IBC bliver du klædt på til at være ressourceperson mellem ledelse og medarbejder. På dette kursus arbejder du kvalificeret med alle processer i rekrutteringen - lige fra en medarbejder siger op, til du har en ny medarbejder ansat.
Kurset er for dig, som arbejder i en HR-funktion i din virksomhed eller organisation, og som gerne vil lære mere om de forskellige aspekter af kvalificeret HR-arbejde, så du kan fungere som ressourceperson for både medarbejdere og ledelse.
Akademiuddannelse i Human Resource

3
1-3 år
Odense og Vejle
Kontakt udbyder
Med en fulde akademiuddannelse i Human Resource hos UCL får du en lang række værktøjer til at arbejde professionelt med HR-funktionen.
En tredjedel af uddannelsen består af obligatoriske moduler, men herudover kan du sammensætte uddannelsen ud fra de valgfag, der passer til din profil eller de kompetencer, du ønsker at styrke.
Uddannelsen er relevant for ledere og konsulenter i personale- og uddannelsesfunktioner i private såvel som offentlige virksomheder. Det kan være, at du arbejder som HR-konsulent, personalekonsulent eller koordinator med HR-relaterede opgaver.
Uddannelsen er også et oplagt valg for dig, som fremadrettet skal involveres i en virksomheds HR-arbejde, eller for dig, som ønsker at arbejde inden for HR-feltet i din fremtidige karriere.
Mannaz HR-uddannelsen

4
4 dage
København
22.999 DKK
På denne HR uddannelse hos Mannaz får du et intensivt træningsforløb, hvor du bliver stillet over for konkrete HR-udfordringer og kommer tæt på alle aspekter af HR-funktionens ansvar. Du kommer bl.a. til at arbejde med konkrete HR-opgaver såsom rekruttering, ansættelse, afskedigelse, medarbejderudvikling og fastholdelse.
Uddannelsen er skræddersyet til medarbejdere med HR-ansvar i private og offentlige organisationer. Du har begrænset eller ingen erfaring inden for HR-faget og arbejder med opgaver inden for personalepolitik, -jura, medarbejderudvikling og –ansættelse.
HR-uddannelse: MasterClass i People & Culture

5
2 måneder
København og Aarhus
24.750 DKK
Denne HR-uddannelse hos Aros Business Academy lærer dig at transformere alle de klassiske HR-discipliner på arbejdspladsen, så I kan fremtidssikre organisationen og tiltrække ogfastholde de rette medarbejdere – mens I samtidig skaber bedre resultater!
MasterClass i People & Culture er for dig, der arbejder med HR og kan drage nytte af at opdatere din HR-viden og få endnu flere værktøjer at arbejde med. Du er fx ansat som HR-assistent, HR-chef, HR-konsulent, Rekrutteringskonsulent, HR-udviklingskonsulent eller HR Business Partner.
Akademiuddannelse i HR

6
2-3 år
Aarhus
Kontakt udbyder
Stærke HR-kompetencer er afgørende for, at virksomheden høster værdi af sin indsats på HR-området. Med en akademiuddannelse i HR får du viden, værktøjer og inspiration, så du kan være med til at sikre kvalitet og udvikling i virksomhedens HR-arbejde.
Uddannelsen henvender sig til dig, som:
• allerede arbejder inden for HR-feltet. Du er fx HR-konsulent, HR-ansvarlig, HR-chef, HR-koordinator, HR-partner, rekruttør, personalekonsulent eller lignende.
• står overfor at skulle involveres i HR-arbejdet i din virksomhed.
• arbejder med HR-orienterede opgaver, fx som konsulent, foreningsprofessionel eller leder
• gerne vil satse på en fremtidig karriere inden for HR-feltet.
DISC
7
Varierende
Flere lokationer
Kontakt udbyder
På listen over de mest besøgte kurser inden for HR finder du også et udvalg af DISC kurser. Her kan du finde et DISC kursus og certificering, der passer til dig.
Et kursus i DISC personprofil, er målrettet dig, der ønsker et værktøj til rekruttering af nye ansatte, dig der arbejder med udvikling af medarbejdere eller ønsker optimal samarbejde med kolleger.
Du har gode muligheder for at finde et DISC kursus i nærheden af dig, mens nogle udbydere også tilbyder DISC kurser online.
Blandt nogle udbydere af DISC kurser kan vi blandt andre nævne e-stimate, Axept og DISCnordic. Tag også et kig i listen her, hvor vi præsenterer dig for 4 populære kurser inden for DiSC.
Human Resource Management

8
5 kursusdage
Viby
Fra 9.500 DKK
Tag 'Human Resource Management' hos Erhvervsakademi Aarhus som et enkeltstående kursus - eller som del af en hel diplomuddannelse.
Med uddannelsen bliver du i stand til at vurdere, hvilke HR-indsatser der vil være de mest værdiskabende i netop din organisation, og hvordan HR bedst kan gøre en lønsom forskel.
Dette forløb henvender sig til for HR-chefer, HR-managere, HR-konsulenter, ledere og andre, der arbejder med eller ønsker at arbejde med strategiske og udviklingsorienterede opgaver inden for HR.
HR Business Partneren

9
5 dage
København og Aarhus
23.500 DKK
Kurset hos CfL styrker dig i din rolle som HR Business Partner, så du kan bidrage til værdiskabelsen i din organisation.
Kurset består af tre moduler, hvor du - både på og mellem modulerne - arbejder med HR-indsatser fra din egen organisation.
Kurset henvender sig til dig, der er fortrolig med en stor del af HR-paletten fra rekruttering over organisations- og medarbejderudvikling til ressourceoptimering. Du har højst sandsynligt allerede haft berøring med rollen som HR Business Partner, for eksempel gennem dit virke som HR-chef, HR-partner eller HR-konsulent.
Er du ny i HR-rollen?

10
2 dage
Flere lokationer
9.800 DKK
Få den grundlæggende viden og forståelse for HR-funktionens kerneopgaver - og dermed en god start på din nye rolle inden for HR.
På dette kursus hos DI - Dansk Industri får du derfor den grundlæggende viden og en grundig indføring i HR-området, så du er klædt på til din nye HR-rolle.
Du vil blandt andet få værktøjer til, hvordan du organiserer dit arbejde og sikrer, at det understøtter virksomhedens strategi. Du får også et indblik i, hvilke udfordringer du oftest vil møde, og hvordan du laver en handlingsplan og et årshjul for din virksomhed og din nye HR-funktion.
Kurset er grundlæggende og henvender sig til ledere og medarbejdere i en HR- og personalefunktion, som ikke har gennemgået en teoretisk uddannelse på HR-området.
Få nye HR kompetencer
Er du beskæftiget inden for HR og drømmer du om at tilegne dig ny viden og nye kompetencer? Udforsk mulighederne for efter- og videreuddannelse samt HR kurser.