Efterspurgte kompetencer 2023: Marketing

Hvilke marketing kompetencer var mest eftertragtede i 2023? Få overblikket her, og få inspiration til dit CV og din jobansøgning.

Efterspurgte kompetencer 2023: Marketing

Hvilke egenskaber og kompetencer er vigtige at besidde, når man arbejder, eller vil arbejde med marketing? Hvilke kompetencer efterspørger arbejdgiverne, når de søger efter kandidater til stillinger inden for marketing? Vi har her hos finduddannelse.dk gennemgået over 4000 jobannoncer for at blive klogere på lige netop de spørgsmål.

Det er altid en god ide at have fingeren på pulsen i forhold til at vide, hvad der sker i ens faglige felt. At vide hvad der rører sig i den respektive branche. For hvilke kompetencer, faglige såvel som personlige, er vigtige at besidde lige nu, hvis man gerne vil arbejde med marketing?

Udover at fungere som inspiration til din jobansøgning og CV, kan nedenstående liste over kompetencer give dig et indblik i, hvilke områder du måske har brug for at styrke dine kompetencer og erfaring.


Efterspurgte kompetencer inden for marketing i 2023

Top 15 faglige kompetencer

1. Digital/online marketing

2. Email marketing

3. Marketing

4. SoMe

5. Relevant uddannelse

6. Erfaring

7. IT færdigheder

8. Content

9. Microsoft Office

10. Erfaring med strategi

11. Faglig stolthed

12. Google Analytics

13. Events

14. Video

15. Google Ads

Top 15 personlige kompetencer

1. Drive

2. Ansvarlig

3. Sproglige kompetencer

4. Kommercielt mindset

5. Struktureret

6. Engageret

7. Passioneret

8. Selvstændig

9. Positiv

10. Innovativ

11. Kreativ

12. Motiverende

13. Ambitiøs

14. Overblik

15. Analytisk

Baseret på 4.608 jobannoncer på Jobindex


Erfaring med online marketing hitter

Det er ikke overraskende, at erfaring med digital/online marketing var en meget efterspurgt kompetence, da arbejdsgiverne i 2023 rekrutterede nye medarbejdere til en stilling inden for marketing. De fleste virksomheder anvender i dag digital/online marketing i den ene eller den anden form - ganske enkelt fordi det i langt de fleste tilfælde ikke kan undværes.

Digital marketing dækker grundlæggende over en række forskellige discipliner, men fælles for dem er, at det er en vigtig ressource til at skabe nye kunder. Derudover er det er godt værktøj, hvis en virksomhed har fokus på brand awareness. Du kan derfor hurtigt blive en eftertragtet kandidat, hvis du kan vise i dit CV, at du har erfaring med online/digital marketing.

Foruden erfaring med digital marketing var det vigtigste, som arbejdsgiverne efterspurgte i 2023, blandt andet erfaring med email marketing, marketing generelt samt SoMe. Derudover var erfaring og en relevant uddannelse også højt oppe på listen. Dog er fællesnævneren altså, at din erfaring er alfa omega. Så hvis du kan vise, at du har erfaring - gerne inden for specifikke områder - så står du allerede stærkt til en lang række jobs inden for markedsføring.

Det betyder dog ikke, at du som nyuddannet allerede nu skal miste modet og smide håndklædet i ringen. Hvis du for eksempel har haft studiejob inden for marketing, så er dette bestemt også noget, der tæller med, og absolut ikke noget, du bør negligere i dit CV.

Invester i AI og GA4

Der er i skrivende stund kun 26 jobannoncer inden for marketing, det specifikt efterspørger kompetencer og erfaring med GA4. Søger man på 'AI' dukker der 133 jobannoncer op, og for ChatGPT er det kun 13 jobannoncer. Dog vil vi her hos finduddannelse.dk antage, at dette kommer til at ændre sig i løbet af den kommende tid. Vi antager, at der i løbet af 2024 vil være større efterspørgsel efter specifikke kompetencer inden for GA4, også kendt som Google Analytics 4. Det er derfor godt givet ud, hvis du for eksempel investerer i et kursus eller en certificering, så dit CV virkelig kan skille sig ud.

Det samme gør sig gældende for AI og i særdeleshed ChatGPT. Det er nok de færreste, der er gået gennem 2023 uden at have hørt om ChatGPT, og måske endda prøvet at snuse lidt til værktøjet. Der vil derfor ikke undre os, at arbejdsgiverne i højere grad kigger efter kompetencer og erfaring inden for AI og ChatGPT, når de skal rekruttere nye medarbejdere til stillinger inden for marketing. Det samme kan gøre sig gældende for andre AI programmer som eksempelvis Midjourney.

Ved du allerede, at du gerne vil erhverve dig viden og kompetencer inden for AI, ChatGPT og/eller GA4? Så er der heldigvis en bred vifte af relevante kurser.

Gå på opdagelse i udvalget af kurser her

Inspiration til jobansøgningen og dit CV

På listen ovenfor finder du de 30 mest attraktive kompetencer og egenskaber, som i 2023 var særligt efterspurgte i jobannoncer inden for marketing. Disse kompetencer er særligt gode at have for øje i 2024, hvis du ønsker at tage din karriere til nye højder og mangler inspiration til din ansøgning, dit CV eller kompetenceudvikling.

Mangler du nogle af de kompetencer, der er nævnt i listen ovenfor? Så har du mulighed for at tage et kursus eller en hel efteruddannelse inden for marketing, der giver dig præcis de kompetencer, du søger. Tryk på knappen herunder, og find lige præcis det kursus inden for marketing, der passer til dig. 

Find dit marketing kursus her


Om undersøgelsen

I alt er 4.608 jobannoncer gennemgået for perioden 1. januar til 31. december 2023. Jobannoncerne inkluderer kategorien "Marketing" på Jobindex, og dækker således over de mange forskellige jobfunktioner, der lægger under denne jobkategori. I nogle tilfælde er lignende egenskaber og kompetencer nævnt med forskellige udtryk. Her har vi søgt på de forskellige udtryk og lagt dem sammen som en og samme kompetence.

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer