Tusindvis af medarbejdere har været hjemsendt siden marts 2020, da regeringen valgte at lukke Danmark ned. Nu hvor genåbningen så småt er i gang, begynder medarbejderne efterhånden at vende tilbage til kontoret og den normale arbejdsgang - men formentlig ikke som de kendte den før COVID-19.
Vi har talt med Niels Westergård-Nielsen, som er professor på CBS og Anders Lykke, COO hos Precis Digital, om, hvad COVID-19 kommer til at betyde for både ledere og arbejdspladser i fremtiden.
Medarbejdernes effektivitet stiger på hjemmekontorerne
En afgørende læring, som vi tager med os efter COVID-19 er, at langt de fleste arbejdspladser kan foregå hjemmefra og på afstand. Det kommer til at ændre måden, mange kommer til at gå på arbejde i fremtiden, forudser Niels Westergård-Nielsen, som er professor fra Copenhagen Business School.
COVID-19 har haft store omkostninger for erhvervslivet. Virksomheder har været tvunget til at lukke ned, hjemsende eller opsige medarbejdere og generelt har krisen forårsaget store strukturelle ændringer i mange organisationer. På trods af disse større forandringer, har flere arbejdspladser også oplevet, at medarbejdernes effektivitet har været enten stigende eller uforandret. For mange arbejdsgivere har det været en glædelig og positiv oplevelse, bekræfter Anders Lykke, som er COO i Precis Digital:
Corona har lært os, at vi faktisk kan vedholde samme produktivitet hjemmefra som på kontoret. Det har været en værdifuld læring, og det skal vi tage med os videre i forhold til, hvordan vi kan skabe den bedste arbejdsplads.
Medarbejdere vil kræve større fleksibilitet i arbejdslivet
Denne læring, som virksomhederne har erfaret over den seneste tid, betyder, at ledere og medarbejdere begynder at få øjnene op for, at der ligeledes har været store omkostninger forbundet med at gå på arbejde før COVID-19. Niels Westergård-Nielsen påpeger, at transporttiden særligt har været en øjenåbner for mange medarbejdere, der nu har fundet ud af, hvor meget tid de kan ‘spare’ i deres dagligdag, når de ikke længere er nødsaget til at pendle mellem hjem og arbejdsplads. For pendlere og børnefamilier kan det løse en række praktiske udfordringer og være med til at skabe en større work-life balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Niels Westergård Nielsen er overbevist om, at denne erfaring vil have stor betydning for den måde, vi kommer til at gå på arbejde på i fremtiden og ‘tænke’ begrebet arbejdsplads. Han forudser, at medarbejderne vil sætte nye krav til deres arbejdsplads om større fleksibilitet og selvstyring i arbejdslivet.
Hvis det er tilfældet, vil det også få afgjort betydning for fremtidens ledere, og den måde de kommer til at bedrive ledelse på. Det er nemlig ikke det samme at lede folk, der er til stede som at lede folk, der arbejder på distance, påpeger Niels Westergård-Nielsen.
Den ledelsesstil, vi betegner ‘walk around and talk’, som har været udført i mange år, vil pludselig blive sat under pres, og ledelsen vil blive tvunget til at være synlig på en anden måde. Men hvordan skabes den nærhed, som mange medarbejderne ønsker sig fra deres leder, når man ikke er fysisk til stede overfor sine medarbejdere?
Elementer som feedback, anerkendelse, uddelegering af ansvar og koordinering af arbejdet vil være sværere at udføre på distance, og det sætter nye krav til fremtidens ledere.
Fremtidens ledere: I skal have tillid fremfor kontrol
Synlighed, kommunikation og tillid bliver nøgleord, når det kommer til ledelse post COVID-19. Hvis ledelse og medarbejdere ikke længere samles eller mødes fysisk på arbejdspladsen, betyder det, at ledelsen er nødt til at være synlig på anden vis.
Den uformelle kommunikation, der tidligere er opstået ved kaffemaskinen eller printeren på kontoret, skal nu erstattes gennem mere formel og indlagt kommunikation. Det kan blandt andet ske gennem hyppigere kommunikation og flere formelle møder. Således kan ledelsen sikre, at medarbejderne fortsat oplever, at ledelsen er synlig, og at der er mulighed for at stille spørgsmål, koordinere arbejdet og få feedback.
Som en konsekvens af hyppigere hjemmearbejde, kan mange ledere også opleve, at det bliver en udfordring at udføre kontrol og styring i arbejdet, når ledelsen og medarbejderne ikke er fysisk samlet. I stedet for at forsøge at kompensere for dette ved at udføre kontrol på anden vis, bør fremtidige ledere i højere grad vælge at stole på deres medarbejdere, så medarbejderne ikke føler sig overvåget. Tillid frem for kontrol bliver således afgørende, hvis hjemmearbejde og ideen om den fleksible arbejdsplads skal kunne fungere for begge parter i fremtiden, mener Niels Westergård-Nielsen.