Body SDS: Gør andre til den bedste version af sig selv

Med denne udannelse lærer du at mærke, hvad det er kroppen fortæller dig gennem spændinger og reaktioner. Du lærer dermed at se, hvilke fysiske eller psykiske problemstillinger, der ligger bag.

Body SDS: Sådan gør du andre til den bedste version af sig selv

Ønsker du at hjælpe andre mennesker med at blive den bedste version af sig selv? Så bør du overveje at uddanne dig til Body SDS-behandler. Med denne uddannelse lærer du nemlig at mærke, hvad det er kroppen fortæller dig gennem spændinger og reaktioner. Du lærer dermed at se, hvilke fysiske eller psykiske problemstillinger der ligger bag.

Sagt anderledes så giver uddannelsen til Body SDS-behandler - med din forståelse for kroppen og psykens samspil - dig nærmest øjne på fingerspidserne. Du kan derfor hjælpe dine klienter til at opnå en langt dybere forståelse, så de kan komme til at leve i overensstemmelse med sig selv. For at blive klogere på uddannelsen har vi sat Keven Søgaard Bruun, der arbejder som selvstændig Body SDS-behandler og er tilknyttet Body SDS i Parken, i stævne til en snak om, hvorfor netop du skal uddanne dig indenfor feltet.


Du skal være nysgerrig og villig til at gå på opdagelse i dig selv og andre

Body SDS står for Body Self Development System, og du skal uddanne dig til behandler, hvis du ønsker at hjælpe mennesker på et dybere niveau. Det er nemlig en behandlingsform, hvor psykiske udfordringer, såvel som fysiske skavanker behandles i forlængelse af hinanden. Du må altså være nysgerrig, og et hvert møde med en ny klient kræver altså et åbent sind, fortæller Keven:

Dem, der bliver rigtig dygtige indenfor det her felt, det er dem, der forstår at bruge deres intuition og indføling til at fornemme det kroppen, foran dem nu engang, fortæller dem.  For at kunne mærke det hos andre, så kræver det, at du også tør at gå på opdagelse i dig selv og dine egne følelser.

Keven sammenligner udviklingen som elev på Body SDS med en lille babys. I begyndelsen af uddannelsen vil alt føles fremmed, men lige så stille vil du opleve, hvordan fornemmelser og indtryk begynder at konceptualisere sig. Du vil altså hele tiden lære noget nyt og derefter danne dig en forståelse af, hvad det er, der foregår. Når du er færdiguddannet, vil du være så hjemmevandt i kroppens signaler, at du vil kunne aflæse den med fingerspidserne.

Én af dine fornemmeste opgaver som Body SDS-behandler er at gøre dine klienter komfortable med deres følelser. Klienterne skal lære at stå ansigt til ansigt med dem, så de bedre kan komme ud på den anden side uden problemer.

Derfor er det også ustyrlig vigtigt, at du har dig selv med og har mod på at udvikle dig selv under uddannelsen. Det er nødvendigt, at du kommer igennem dine egne personlige følelsesmæssige processer, og det tager tid, fortæller Keven:

Det er bestemt også årsagen til, at uddannelsen tager den tid, den tager. Man kan jo godt lære at behandle på kortere tid, men i kraft af, at vi arbejder med kroppen, som vi gør - altså både fysisk og mentalt - så er du nødt til at kunne gå ind i den proces med din klient. Det kan du simpelthen ikke uden, at du også har været igennem nogle processer selv.

Det er således ikke nok bare at kende til og kunne anvende grebene. Hvis ikke du også er klar over, hvad der er på spil rent psykologisk, vil du have for mange begrænsninger til at kunne gøre en forskel for din klient.

Uddannelsen forener kroppen og sindet

Uddannelsen til Body SDS-behandler tager 3 år og er sammensat på en måde, så du både får undervisning i selve behandlingsteknikkerne, fysisk træning og generel læring omkring anatomi, fysiologi og sygdomme.

Undervisning i body SDS-behandlingsteknikkerne

Du undervises i teknikkerne, der udgør grundstenene i behandlingsformen. Det betyder, at du bliver oplært i massage af muskler, bevægelse af leddene, pulserende bevægelser, åndedrætsteknikker samt aku- og zonetryk.

Fysisk træning

Her undervises du i en unik kombination af kredsløbs- koordinations- og ledtræning,. Meningen med undervisningen er, at du lærer at rette på muskler og led, så du bruger dem korrekt. Den fysiske træning er med til at give dig en forståelse af kroppens sammenhænge, helbred og balance. Du bliver samtidig undervist i kognitiv psykologi og samtaleterapi, så du ender med at have en hel uddannelse, hvor du kan arbejde med led og muskler, organer og nervesystemer og følelser.

Start dit drømmeliv efter endt uddannelse

Når du er færdiguddannet som Body SDS-behandler, har du gode muligheder for beskæftigelse. Du bliver din egen chef og kan selv afgøre, hvor meget eller lidt kontakt du vil have med Body SDS’s hovedkvarter i Parken, siger Keven og uddyber:

Du kan sagtens bare arbejde som selvstændig behandler, men du kan også vælge at blive autoriseret behandler og blive tilknyttet Body SDS. Sidstnævnte giver dig en række fordele som f.eks. Efteruddannelse inden for psykologi og sygdomslære, mens du også vil blive tilbudt at behandle klienter, der henvender sig til Body SDS-pakken, hvor du da også vil blive tilbudt efteruddannelse.

Keven fortæller også, at det samtidig er meget nemt at etablere sig som behandler i kraft af, at du allerede under din uddannelse får opbygget et klientel. Muligheden for hurtigt at få klienter og den pris, du kan opkræve per behandling, gør, at du hurtigt kan komme i gang både som fuldtids- og deltidsbehandler.

Derfor uddanner du dig unikt

Det, der gør uddannelsen til Body SDS-behandler unik er, at arbejdet foregår ud fra et holistisk grundlag. Når kroppen eller psyken ikke er tilpas, så spænder den op på en måde, hvor de naturlige strukturer bliver komprimeret, forklarer Keven: 

Som behandler hjælper vi mennesker med oversætte kroppens signaler til noget, der er let at forstå. Vi går ind og hjælper dem med at genoprette de her komprimerede strukturer. Når vi gør det, så aflaster vi personen, og der vil automatisk ske en forandring udadtil. Når du - som klient - får ryddet op i dine følelser, så vil du opleve, at din angst, smerter eller hvad det nu kan være bliver markant mindre.

Som Body SDS-behandler arbejder du på et andet plan end både kiropraktorer og fysioterapeuter. Med denne behandlingsform arbejder du med hele kroppen lige fra muskler, organer til nervesystemer og medianer. På den måde kan du arbejde med både fysiske, psykiske og mentale problematikker for hermed at løse alt lige fra stress, angst, depression og diskusprolapser, siger Keven og fortsætter:

Tænk på det som, at vi alle har en ballon nede i maven; jo mere luft vi puster i den uden at lukke noget ud igen, desto værre får du det over tid. Vi hjælper folk med at slippe noget af luften ud for dermed at komme af med det, jeg kalder for de her usynlige spændinger.

Uddannelsen til Body SDS-behandler er altså især relevant i vores tid, hvor vi alle kan føle os pressede i jagten på det gode liv. Som behandler bliver du katalysator for positiv udvikling, fordi du hjælper klienten til at komme i kontakt med sig selv. Du kommer altså til at gøre en stor forskel i dine klienters liv.  

Har ovenstående inspireret dig til at komme i gang med at uddanne dig til Body SDS-behandler, så læs meget mere her.


Annoncer