Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Performeruddannelsen - kommunikation og præsentationer i særklasse

Teknologisk Institut
Startdatoer
Taastrup
19-10-2020  
19.999 DKK
08-03-2021  
19.999 DKK

Hvorfor vælge Teknologisk Institut?

+110 års erfaring med kurser og uddannelse

+17.000 kursusdeltagere om året

4,4 ud af 5 stjerner i kundetilfredshed

Kursusbeskrivelse

Få et samlet overblik over alle nødvendige elementer i hvordan du laver den sublime præsentation. Gennem uddannelsens 4 dage fordelt på 2 moduler, føres du fra en grundlæggende forståelse af retorik og virkemidler til de sidste vigtige detaljer, der løfter din præsentation op på et professionelt niveau – med udgangspunkt i dine behov.

Fra den gennemsnitlige til den professionelle og sublime præsentation

Forestil dig potentialet i at være den nærværende og karismatiske taler, der skaber engagement og lydhørhed, når du præsenterer. Meget konkurrerer om dine modtageres opmærksomhed, og den gennemsnitlige formidler bliver nemt overhørt og glemt. Med denne uddannelse får du den komplette værktøjskasse til at stå stærkere – styrken ligger i detaljerne og den individuelle tilpasning.

Det er en uddannelse, der rykker dig og gør dig i stand til at levere skarpt skårede budskaber med sproglig præcision, billedskabende fortælling og med et kropssprog og stemmeføring, der understøtter budskabet og holder opmærksomheden fanget.

Endelig et kursus, hvor jeg oplevede at komme hjem med et modelapparat, som jeg kan bruge i min hverdag.
- Anette Rytter, Danske Andelskassers Bank

Deltagerprofil

Performeruddannelsen henvender sig til dig, der for alvor vil komme i dybden med din præsentationsstil, så du kan præsentere på et professionelt niveau både i en offentlig som privat virksomhed. Du kan være underviser, leder, nøgle/projektmedarbejder, ressourceperson i tværgående projekter. Tidligere deltagere har også været, direktører, partnere, konsulenter, sælgere, projektledere, formidlere, foredragsholdere, facilitatorer, ordstyrere, skoleinspektører m.fl. Har du erfaring med at præsentere og ønsker at finde ny inspiration, er uddannelsen også for dig.

Udbytte

  • Udvikling af din personlige stil som kommunikativ performer
  • Metoder til effektiv og hurtig forberedelse af formidlingsopgaver
  • Redskaber til at øge din selvtillid, når du er på
  • Modet til at være til stede, så du kan være umiddelbar, spontan og autentisk
  • Styrket troværdighed når du formidler
  • Inspiration til at bruge dramaturgi i din formidling
  • Storytelling der rammer målgruppen
  • Stemmebrug og kropssprog, der styrker din gennemslagskraft
  • Indsigt i, hvordan forskellige målgrupper overbevises
  • Præcis viden om din personlige stil som performer
  • Certificering fra Teknologisk Institut

Lars er fuldstændig fantastisk. Tænk sig i dagens Danmark kan man stadig møde en der kan afholde 4 dages intensiv undervisning uden et eneste hjælpemiddel udover ham selv. Jeg er rykket langt ud over mine tidligere grænser.
Rasmus Jensen. Teknisk rådgiver. Skandinavisk Motor Co. A/S

Indhold

Modul 1: De grundlæggende teknikker i den professionelle performance

  • Indsigt i din personlige stil, og hvordan du kan videreudvikle den
  • Positiv psykologi - styrk din selvtillid på scenen
  • Forberedelse, struktur og effektivitet
  • Retorikkens vigtigste grundbegreber - appelformer: etos, logos og patos
  • Retoriske formler- introduktion til en række af retorikkens tale- og tankefigurer
  • Improvisationsteknik
  • Storytelling - brug af forskellige metoder i opbygningen af din præsentation

Modul 2: Professionel formidler – fra præsentation til performance

  • Fra at overtale til at overbevise
  • Formidling til forskellige typer tilhørere
  • Stemmens værktøjskasse - dynamisk stemmebrug
  • Kropssproget som akkompagnatør til indholdet
  • Træning i at håndtere det uventede
  • Dig som performer, din autenticitet og gennemslagskraft
  • Din attitude, når du formidler
  • Få overskud til nærvær i din præsentation
  • Optimalt udbytte af hjælpemidlerne som performer
  • Individuel finpudsning, der højner dit professionelle niveau

Form

Performeruddannelsen består af 2 moduler på hver to intensive dage, hvor undervisningen foregår på Teknologisk Institut. På hvert modul bliver du udfordret til at nå målet for uddannelsen – at være en professionel performer.

Du får nye redskaber og mulighed for sparring i forhold til dine personlige udfordringer og behov. Lars Klingert følger din udvikling og giver dig personlig feedback, så du hele tiden ved, hvor du skal sætte ind for at blive bedre.

Dine præsentationer optages, så du ser og hører dig selv som andre oplever dig, når du præsenterer eller holder oplæg. Disse optagelser får du med hjem. Der vil være en høj grad af personlig supervision og feedback på uddannelsen, og det forventes, at du forbereder og træner præsentationer mellem hvert modul.

Eksamen og certificering

Du bliver certificeret Performer ved at arbejde indgående med de redskaber og udfordringer, uddannelsen stiller. På uddannelsens sidste dag gennemføres en eksamensopgave, som består af en præsentation, der vurderes af underviser Lars Klingert.

Underviser

Lars har gennem mange år været journalist, studievært og talelærer ved Danmarks Radio. Han er en højt respekteret underviser og coach, hvad angår formidling i taleteknik, præsentationsteknik og kommunikation inden for dansk erhvervsliv.

Lars’ undervisning har altid faglig tyngde og bygger på veldokumenterede teorier og metoder. Hans brændende interesse for retorik afspejler sig i en levende, dynamisk, engageret og humørfyldt undervisningsstil. Humor er et vigtigt omdrejningspunkt i undervisningen som skaber en pædagogisk og anerkendende platform for udvikling af, såvel forretningsmæssige som personlige kompetencer.

Undervisningen er altid med Interaktion som gør, at metoder og teknikker indlæres bedre og derfor kan bruges optimalt umiddelbart efter forløbet.

Priser og udmærkelser

Lars har modtaget forskellige mediepriser. Han er derudover adskillige gange nomineret og kåret som ”Årets underviser" og "Årets underviser inden for ledelse, kommunikation og HR”. Dertil har han været med til at udvikle succesprogrammerne Strax, Fri Fredag og Natteravnen på DR.

Læs her, hvordan Kopenhagen Furs auktionariusser har haft stort udbytte af uddannelsen i et firmatilpasset forløb.

Video

Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

>> Bestil mere information

Pris

19999 DKK

Om udbyderen

Teknologisk Institut

+1000 kurser inden for bl.a. IT, projektledelse, ledelse, kommunikation, personlig udvikling mm. Teknologisk Institut har leveret uddannelse til det danske erhvervsliv siden 1906, og har derfor over 110 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager flere end 17.000...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Kontaktinfo

Teknologisk Institut

Gregersensvej 3
2630 Taastrup


Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.
Kundecase
Performeruddannelsen
Teknologisk Institut

Hvad kan en direktør fra finansverden lære af en journalist og kendt radiovært? Michael Sparring, områdedirektør i Nykredit har bl.a. lært hvordan retorik og professionel performance kan give en langt større sikkerhed for at opnå det, man vil med sin kommunikation. Vi har interviewet Michael om hans oplevelser, da han for nylig blev certificeret ”Performer” fra Performeruddannelsen på Teknologisk Institut.

Læs mere

Du vil måske også være interesseret i: