Viser 1-20 af 24
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 24
1
2

Ergonomi

Forebyg smerter og gener i arbejdet med ergonomi

Hvorfor skal du tage et kursus i ergonomi?

Ergonomi er en en vigtig del af vores sundhed, og det er helt essentielt, at vi tænker på vores fysiske helbred, når vi går på arbejde. Et ikke-ergonomisk arbejdsmiljø kan nemlig forårsage skader og fysiske gener samt i værste fald betyde, at du er nødt til at sygemelde dig i en kortere eller længere periode. 

Som menneske er din krop skabt til, at du er fysisk aktiv i størstedelen af din dag, så derfor kan det være uhensigtsmæssigt både for kroppen og hovedet, hvis du har et stillesiddende arbejde med meget inaktivitet og skærmtid. Det kan også være, at du har et arbejde med ikke-ergonomiske arbejdsstillinger, som vil resultere i uønskede gener og sygefravær, hvis du ikke bliver gjort opmærksom på det og ændrer det. 

Med et kursus i ergonomi vil du og/eller din arbejdsplads modtage en ergonomisk gennemgang af dit arbejdsmiljø. Der vil være fokus på samspillet mellem, hvad din krop har brug for samt, hvordan arbejdsmiljøet på din arbejdsplads generelt understøtter de optimale forhold for fysisk og mental sundhed. 

Kurser i ergonomi handler helt enkelt om at belyse sammenhængen mellem god ergonomi på arbejdspladsen og dine fysiske ressourcer. Formålet med kurserne er at skabe varige, positive forandringer på arbejdspladserne, som styrker din og dine kollegaers mentale og fysiske sundhed.  

Hvad er dit udbytte med et kursus i ergonomi?

Med et kursus i ergonomi vil du blive vejledt i ergonomi og sundhed i dit arbejde. Du vil få indsigt i, hvordan du kan bryde med dårlige arbejdsvaner og skabet et bedre arbejdsmiljø i din dagligdag, så du undgår fysiske skader og gener, der i værste fald kan forårsage en længerevarende sygemelding. 

Med kurset vil du lære at indarbejde korrekte arbejdsstillinger, flere små pauser og mere bevægelse i din arbejdsdag for at undgå eller bryde med for meget fysisk inaktivitet. 

Det kan også være, at en del af dit arbejde består i, at du skal løfte eller bære tunge objekter. Her vil være mindst lige så vigtigt, at du får indarbejdet nogle korrekte arbejdstillinger, således at du undgår varige skader og mén. 

Hvem henvender kurset sig til?

Kurser i ergonomi henvender sig til medarbejdere på tværs af virksomheder, brancher og fagområder. Det betyder, at alle medarbejdere vil have gavn af at arbejde med eller se nærmere på, hvordan deres arbejdsmiljø understøtter gode ergonomiske forhold samt mental og fysisk sundhed. 

Kurser i ergonomi kan derfor både være relevant for dig, der har et stillesiddende arbejde med meget fysisk inaktivitet eller for dig, der bærer og løfter tunge objekter i dit arbejde og derfor skal være særligt opmærksom på, hvordan dette arbejde udføres. 

Her er nogle eksempler på, hvilke brancher der typisk vælger at investere i et kursus i ergonomi:

  • Bygge og Anlæg
  • Handel og Service
  • Kontor og Administration
  • Kommunikation og HR
  • Industri, Landbrug og Fødevarer
  • Transport og Logistik
  • Social og Sundhed
  • Undervisning og Forskning

Hvad er kursets indhold og form?

Kurser i ergonomi kan variere i forhold til form og indhold. Typisk vil de fleste kurser henvende sig til arbejdspladser og virksomheder fremfor enkelte medarbejdere, således at kurset afholdes på din arbejdsplads, hvorfra underviserne vil gennemgå jeres arbejdsgange og arbejdsstillinger samt det generelle arbejdsmiljø. Ud fra disse iagttagelser vil de se nærmere på de konkrete forhold og komme med forslag til, hvordan I kan indføre nye løsninger, der understøtter din og jeres sundhed bedst muligt. 

Typisk vil underviseren også gennemgå de barrierer, der gør det svært at implementere de nye løsninger og se på, hvordan forholdene i så fald kan forbedres. 

Der vil også være kurser, der fokuserer på den enkelt medarbejder fremfor hele arbejdspladser. Her tilmelder du dig individuelt og modtager konkrete ergonomiske løsningsforslag til, hvordan dit arbejdsmiljø kan blive optimeret og forbedret, så du undgår at udvikle skader og kan bryde med dine dårlige vaner. 

Ønskeliste
Sådan kommer du videre

Find et kursus, du er interesseret i


Send en forespørgsel


Du bli'r kontaktet og får mere information af udbyderen