Top 30 pædagog-kompetencer 2018

Er du pædagog, eller pædagogstuderende? Finduddannelse.dk har gennemgået over 1000 jobannoncer, for at blive klogere på, hvad arbejdsgiverne efterspørger, når de ansætter nye pædagoger.


Gå til kompetencer:

2017 | 2018 | 2019 2020 | 2022


Er du pædagog, eller pædagogstuderende? Så har du måske overvejet hvilke kompetencer der gør dig attraktiv for din kommende arbejdsgiver? Finduddannelse.dk har gennemgået over 1000 jobannoncer, for at blive klogere på, hvad arbejdsgiverne efterspørger, når de ansætter nye pædagoger.

Er du på jagt efter et nyt job som pædagog? Så kan det være rigtig godt, at have helt styr på, hvad arbejdsgiverne søger efter, når de leder efter nye pædagoger. Du finder de 30 mest efterspurgte kompetencer herunder, som du kan bruge som inspiration til din ansøgning og dit CV.

De 30 mest efterspurgte pædagog- 

kompetencer i 2018

1. Faglighed

2. Samarbejde

3. Pædagogisk uddannelse

4. Erfaring fra praksis 

5. Engagerende

6. Ansvarlig

7. Struktureret

8. Relationsskabende

9. Selvstændig

10. Aktiv

11. Fleksibel

12. Positiv

13. Overblik

14. God til at kommunikere

15. Tydelig

16. Reflekterende

17. Nysgerrig

18. Rummelig

19. Robust

20. Nærværende

21. Tværfaglig

22. Humor

23. Stabil

24. Målrettet

25. Kørekort

26. Faglig kreativ

27. Initiativrig

28. Inkluderende

29. Formidler

30. Omsorgsfuld

Baseret på 1068 jobannoncer fra Jobindex og Jobnet. 

Mangler du at styrke dine kompetencer som pædagog? Se vores kurser her

Har du fagligheden i orden?

Det der har størst betydning for arbejdsgiverne i 2018 er fagligheden – her menes der både at man går op i sit faglige felt, men som det ses på listen, også at der er en pædagogisk uddannelse bag dig og gerne praktisk erfaring.

Det er noget vi kan se, har rykket sig siden vi lavede samme undersøgelse i 2017 – her var uddannelsen helt nede på en 11. plads, og personlige egenskaber blev i højere grad prioriteret.

Dét bliver de dog også stadig, med både samarbejde, engagement, ansvarlighed og struktureret i top 7. De mest efterspurgte egenskaber tegner et billede af en pædagog med stort engagement, som kender deres faglige baggrund.

Er du en selvstændig holdspiller?

En stor del af jobannoncerne lægger vægt på, at du er god til at samarbejde, også tværfagligt, men samtidig beskriver mange også at selvstændighed er en væsentlig faktor. Og hvordan kan det hænge sammen?

Flere arbejdsgivere beskriver brugen for begge kompetencer, med at du både skal kunne indgå i det almindelige team af andre pædagoger og lignende personale, og på den måde få arbejdspladsen til at fungere. Men samtidig er det vigtigt, at du har gå-på-mod og selv kan tage beslutninger når du står i en situation alene. Det kræver overblik og refleksion, som i det pædagogiske felt, kommer til at hænge tæt sammen med selvstændighed.

Om undersøgelsen

I alt er 1.068 jobannoncer gennemgået systematisk. Jobannoncerne inkluderer pædagogik inden for en bred vifte af områder. I nogle tilfælde er lignende egenskaber nævnt med forskellige udtryk. Her har vi søgt på de forskellige udtryk og lagt dem sammen som en og samme kompetence.


Annoncer