Vis finduddannelse.dk som: Mobile
<h1 id="leftColFrameTitle" class="lcb-title" title="Hvorfor du kan have smerter uden at have en skade - en ny forståelse af smerter">Hvorfor du kan have smerter uden at have en skade - en ny forståelse af smerter</h1>

Hvorfor du kan have smerter uden at have en skade - en ny forståelse af smerter

Der er mange situationer i livet hvor vi oplever smerter. Typisk forekommer de ved en skade så som en brækket fod, men kan også forekomme uden skade så som ved hjernefrys eller ved kroniske smerter som er smerter der har varet længere end 3 måneder. Vi oplever altså smerter i mange situationer i livet men kan vi egentlig sætte alle disse typer smerte i samme kategori?

I mange år har vores forståelsesramme af smerter været den samme, og dermed også behandlingen af dem. Smertens årsag skal findes dér, hvor det gør ondt. Fra vi er helt små, har vi erfaret, at det gør ondt at falde og slå knæet. Her har skaden været synlig, og dermed også den helt logiske årsag til smerten.

Men hvad sker der med denne logik, når der ikke kan identificeres en skade som årsag til smerterne??

På Finduddannelse.dk har vi taget en snak med Simon Kirkegaard, der er Smerteterapeut og Evidensbaseret Fysioterapeut ved Smertevidenskab.dk, om hvordan vores viden om smerter lige nu står over for et paradigmeskifte, der i høj grad kommer til at ændre vores forståelse og behandling af smerter.

 

Smerte = skade, skade = smerte

Med vores erfaringer i rygsækken fra barndommen er det, ifølge Simon, logisk og rationelt, at vi konkluderer, at når man har en skade, så har man smerte, og vice versa.

Denne erfaring - og måde at forstå smerte på - betyder, at når vi senere i livet oplever at få ondt i knæ, ryg, skuldre eller nakke, og ikke umiddelbart kan se en skade uden på kroppen, så må det være fordi, at skaden findes inde i kroppen.

Som mennesker er vi naturligt nysgerrige og søger at finde svar på vores spørgsmål. Derfor er det også naturligt, at et næste skridt i mod at finde årsagen til smerten vil være ultra-scanning, MR-scanning eller røntgenbillede. Og her er det måske muligt for os at se, at der er forandringer i kroppen.

“Ud fra den forståelsesramme at skade = smerte, så har det givet super god mening, at de her forandringer har kunne forklare, hvorfor en person har ondt. Udfordringen ved denne forståelse er, at de forandringer som bliver fundet ved scanningerne, også forekommer hos folk, der ikke har nogen smerte og disse forandringer var der før smerterne og vil også være der når smerterne ophører. Man kan sige at man potentielt giver en tilstand i kroppen skylden for smerterne som enten kun delvist spiller en rolle eller slet ikke.  Vi får alle forandringer med alderen både udenpå og indeni. Langt de fleste forandringer vi ser på scanninger er hvad man kan kalde aldersbetingende forandringer. Da mange af disse forandringer er noget vi alle får i forskellig grad i løbet af livet er det meget uheldigt vi giver forandringerne som den eneste årsag til smerterne. Det gør personen med smerterne magtesløs og ingen behandling udover operation kan umiddelbart ændre disse forandringer.” forklarer Simon.

Smerte uden skade og skade uden smerte

De fleste mennesker har prøvet at have hovedpine, mavepine, fantomsmerter eller at få hjernefrys efter de har spist en slushice for hurtigt. Det gør sindssygt ondt, men smerten varer måske kun 10-30 sekunder, og forsvinder derefter. Ligeledes er der mange som har prøvet at få et blåt mærke de ikke ved hvor kommer fra eller at få et papercut der først gør ondt når man ser hvor blodet kommer fra. Disse eksempler med smerter går mod vores forsimplede forståelse af hvorfor at vi oplever smerte for, hvordan kan en skade hele på sekunder og hvorfor kan man opleve smerte uden nogen form for skade?

“Der er et eksempel på en mand, der arbejder på en byggeplads og træder på et søm, så det går op igennem foden på ham. Han bliver kørt på skadestuen, fordi han har ondt. Han får noget smertestillende medicin, der ikke virker. De tager så sømmet ud, skoen af, sokken af, og gør klar til at sy ham sammen. Problemet var, at sømmet havde siddet mellem tæerne. Så han har slet ikke været skadet, og da han ser at sømmet har siddet mellem tæerne, så holder det også op med at gøre ondt. Pointen her er igen, at der er mere til ligningen end bare en skadesmekanisme.”

Skade kan altså ikke kan forklare alle smerteoplevelser, og ifølge Simon er denne forståelse også en grov forsimpling af smerters kompleksitet

En ny forståelse af smerte er på vej

Den nyeste forskning indenfor smertevidenskab peger på at smerte i langt højere grad skal forstås som en beskyttelsesmekanisme, fremfor et resultatet af en skade. Men hvor kommer denne forståelse fra? Ifølge Simon, giver forskningen tydelige svar på at smerter ikke bare handler om skade, men inkluderer konteksten vi befinder os i, vores omgivelser, vores erfaringer og overbevisninger som alt sammen er en del af et spørgsmål om hvor farlig en situation er og om smerte er fordelagtig for vores overlevelse.

Simon forklarer det med disse to eksempler:

“Lad os sige at du vrikker om på anklen. Hvad er hensigtsmæssig i denne situation for din overlevelse? Vil det være at ligge fuld vægt ned på skaden? Nej det ville det ikke, fordi det måske gør yderligere skade og du har ikke samme kontrol over foden fordi fodens struktur har ændret sig. Ikke at opleve smerter ville i denne situation altså  ikke være hensigtsmæssigt for vores overlevelse.

Lad os sige du vrikker om på anklen på savannen, og at der er en løve efter dig. Hvad er så vigtigt for din overlevelse i denne situation? At passe på anklen eller at komme i sikkerhed? I de tilfælde, hvor vi er alvorligt skadet, og vores liv er i risiko, vil vi i de fleste tilfælde formentligt ikke opleve smerte. Vi vil først komme i sikkerhed, og derefter opleve at det gør ondt. Det har man også mange eksempler på, fx ved folk, der har været i større ulykker. Kroniske smerter er sværere at forklare med ovenstående eksempler men smerter har som udgangspunkt altid det formål at beskytte dig – Spørgsmålet er hvorfor og mod hvad.”

Ved at ændre vores opfattelse af smerte fra et resultat af en skade, til en beskyttelsesmekanisme, så begynder det også at give mening, at smerte ikke kun handler om signaler fra kroppen. Det er nemlig din hjerne, der dig ubevidst tager beslutningen om, hvad der er mest hensigtsmæssig for dig i den situation du står i. Simon understreger, at smerte ikke er et valg og at det er hjernen, kroppen og personen som smerte opstår fra – man skal se altså se smerter ikke ud fra et udelukkende kropsligt perspektiv men et personperspektiv. Det betyder i praksis at man ikke altid kun skal behandle der hvor der det gør ondt men zoome ud for at se på hvilke andre ting som kan bidrage til et øget behov for beskyttelse. Det er især væsentligt ved kroniske smerter og mindre væsentligt ved akutte skader.

Hvis du er kommet til skade er der ingen grund til at komplicere hvorfor du oplever smerter men det er altid vigtigt at man behandler personen og ikke kun kropsdelen, siger Simon.

Vores måde at forstå smerter har betydning for om vi oplever smerter

Som det kan læses ovenfor, er det ikke altid ligetil hvorfor vi oplever smerter. Den forforståelse vi hver især har spiller en afgørende rolle for hvordan vi ser, forstår og oplever verdenen. Den kontekst eller forståelse vi hele tiden skaber, er altså utrolig afgørende for, om noget er farligt eller ej og derved også afgørende for om vi som mennesker oplever smerte. Man kan sige at r de briller vi ser verdenen igennem farver verdenen og dermed også hvad vi oplever. Fordi vi alle er forskellige og alle har hvert vores sæt briller vi ser verdenen igennem, betyder det også at to personer aldrig vil reagere fuldstændig ens på den samme stimulus eller lignende situation.

Og de briller vi har på ændrer sig med de labels og mærkater vi få så som diskusprolaps og slidgigt og ændrer derfor hvordan vi oplever verdenen og hvordan vi begår os i den.

Hvis du fx har fået af vide at du har en svag og skrøbelig ryg, og at du ikke længere må lave rygbelastende arbejde, så skaber det, ifølge Simon, en ny måde at anskue verdenen på hvor der er et øget behov for beskyttelse. Set ud fra et perspektiv hvor din ryg er svag og skrøbelig, må den mest logiske, rationelle og åbenlyse løsning være at beskytte ryggen mere. Det betyder i praksis at information kan lede at det bliver nemmere at opleve smerte eller at det kan være med til at vedligeholde de smerter man har.

Når du får af vide, at din ryg er svag og skrøbelig, vil det for rigtig mange mennesker hæve beskyttelsesniveauet forklarer Simon og fortsætter:

“Hvis der er øvet behov for beskyttelse, så er det også en øget risiko for at opleve smerte. Denne forståelse er med til at forklare noget om, hvorfor mange lever med kroniske smerter, på trods af at vi ikke kan se noget på scanningen. For når vi ser på behovet for beskyttelse, så kommer det fra kroppen, fra omgivelserne, vores tanker og den information vi får og de overbevisninger vi har.”

Det øgede behov for beskyttelse som vores krop har fået af vide af den behøver, gør at hver gang hjernen modtager et signal om potentiel fare, så er de tanker, følelser, overbevisninger, sindsstemning alle med til at påvirke hvor farlig situationen er, og dermed hvor meget vi skal beskytte os. Det kan udspille sig i smerter, adfærd og tanker, der hele tiden holder dig på mærkerne og i kampberedskab og kan hurtigt overtage hele ens liv og bevidsthed.

Simon understreger, at alt dette foregår ubevidst og at det ikke er et aktivt valg man træffer. Udfordringen er altså at ændre vores kulturelle forståelse, vores uddannelser og tanker om smerte, og omfavne den nye måde at forstå smerter på.

Derfor er det vigtigt at forstå smerter korrekt

Det er vigtigt, at vi opdaterer vores forståelse af smerter, hvis vi vil have de bedste chancer for at kunne tilbyde den bedst mulige behandling og for at komme af med kroniske smerter. Men hvorfor?

Det sig selv, at hvis vi bliver ved med at forstå smerter som opstået på grund af en skadesmekanisme, så vil de mennesker, hvis smerte ikke handler om en skade, ikke få den bedste hjælp. Typisk vil man begynde at lede efter fejl og skader, gå til forskellige behandlere, og jage forskellige forklaringer, for at finde årsagen til smerten. Men Simon peger på, at man i 95% af tilfældene ved rygsmerter ikke kan finde en fejl/skade som kan forklare rygsmerterne. Det er altså mest almindeligt at få ondt i ryggen uden at der er en skade som årsag.

Ved ikke at have en opdateret forståelse af smerter, risikerer vi at kommunikere uhensigtsmæssigt omkring smerter, at blive for overbeskyttende, og måske stigmatisere de smerteramte eller gøre dem unødvendigt skrøbelige, og dermed også få deres behov for beskyttelse til at stige.

Ved at forstå smerter bedre, kan vi få trusselsniveauet til at falde, så vores krop og tanker ikke er i konstant i alarmberedskab. Simon forklarer at der er forskning der viser, at en bedre forståelse af smerter faktisk har en positiv effekt på kroniske smerter og funktionsniveau.

Mennesket er i konstant udvikling og forandring gennem hele livet, og vi kan både forandre os til bedre og det værre. Det samme gælder vores tanker om smerter og vores smerter, der kan påvirkes og blive både værre eller bedre. Ifølge Simon er der håb for alle med smerter. Spørgsmålet er ikke om de kan få det bedre men hvordan.

Her er en tanke eller et spørgsmål som ifølge Simon kan være godt at stille dig selv hvis du har fået at vide at du er svag og skrøbelig eller er overbevist om at passe på og undgå alt der gør ondt, er den eneste strategi som giver mening.

Hvis du antager præmissen at din kropsdel er svag og skrøbelig hvilken strategi vil du så gøre brug af for at blive stærk og robust? 

Senest opdateret: 25 feb 2019