Den offentlige sektors største udfordring i de kommende år er, at vi skal lave mere for mindre. Men det offentlige svarer ikke igen med traditionelle bureaukratiske styringsteknologier. Nej, vejen til udvikling i det offentlige kræver nogle helt særlige ledelseskompetencer i samarbejde og innovation - kompetencer som i dag er kendetegnende for offentlig ledelse.
Der er stadig langt mellem det private og offentlige arbejdsmarked, når vi ser på ledelse, motiver og kompetencer. De offentlige ledere er eksperter i samarbejde og komplekse beslutningsprocesser, og de balancerer i et spænd mellem politiske dagsordner med stor bevågenhed og konkurrencestyrede mekanismer inspireret af de private marked.
Vi har talt med Professor i Offentlig organisation og ledelse ved SDU, Kurt Klaudi Klausen om forskellen på ledelse i det private og det offentlige, og om hvor offentlig ledelse er på vej hen.
Samarbejde i stedet for konkurrence
Til trods for private mekanismers indtog i den offentlige maskine udvikler det offentlige sig på det offentliges præmisser. Offentlig ledelse handler om, hvordan vi kan gøre mere for mindre, og hvordan vi skal samarbejde. Samarbejde på tværs af kommuner, sektorer, faggrænser, decentralt, centralt osv.
“Vi skal tilbyde borgerne en på forhånd fastlagt service og ydelse, og vejen til at levere det er samarbejde. I det private er det derimod konkurrencen, der driver værket. En af årsagerne til denne forskel er, at vi i det private konkurrerer om markedsandele, det gør vi ikke i det offentlige. Herudover handler ledelse i det private i høj grad om at tjene penge f.eks. til aktionærerne, mens vi i det offentlige har stort fokus på at skabe troværdighed, legitimitet og et godt omdømme. Præmisserne for de to organisationsformer er altså meget forskellige, hvilket også betyder, at en offentlig organisation der er dårligt drevet, får lov til at overleve, hvis den er vigtig, hvor en privat den lukker.
På grund af reformer i det offentlige vil den offentlige og den private sektor med tiden ligne hinanden mere og mere. Det er reformerne gennem de sidste mange år, der har ændret rammerne for offentlig ledelse og gjort det mere konkurrenceorienteret. Eksempler på dette er taxameterordninger for hospitaler og uddannelsesinstitutioner. I sidste ende er det der former den offentlige ledelse, den politik man fører”, siger Kurt.
Frygt for fejl påvirker fokus på kerneopgaven
“Modsat det private er det offentlige ejet af os alle sammen. Det betyder, at vi alle har en interesse i, hvordan det går, og at der er en stor bevågenhed i pressen. For ledere i det offentlige er der derfor en frygt for at gøre noget forkert. For opstår der fejl, vil de med høj sandsynlighed blive eksponeret i pressen. Det betyder, at ledere i det offentlige i dag skal være bedre til at kommunikere end hidtil. Men det betyder også, at man i det offentlige koncentrerer sig om noget andet end det, som man burde koncentrere sig om - f.eks. at udvikle”, forklarer Kurt.
Motivér til arbejde
Det der motiverer medarbejderne i det offentlige, er noget andet det, der motiverer medarbejderne i det private. Det politiske lederskab i det offentlige indebærer en vision om at gøre godt for samfundet, ligesom forskning i offentlige medarbejderes motiver til arbejde peger på, at de motiveres af at bidrage positivt til samfundet og af arbejdet i sig selv. I det private motiveres medarbejderne for eksempel af at lave gode produkter, der er en efterspørgsel på.
“Ligesom i det private er det nyttigt for medarbejderne i det offentlige at tjene penge, men det der giver mening med arbejdet er, at de gør godt for borgerne, og tilbyder det gode samfund. Det kan være motiver som at hjælpe de syge eller lære børnene at begå sig. Da det ikke er lønnen, der motiverer mest i det offentlige, betyder det, at du som offentlig leder i højere grad bør tale til medarbejdernes faglighed, når du skal motivere,” fortæller Kurt.
Et opgør med ledelsesidealer
På trods af forskellene på offentlig og privat ledelse har det offentlige gennem de sidste 30 år eksperimenteret med at indføre markedslignende mekanismer i et forsøg på at effektivisere det det offentlige. Denne ledelsesmodel kaldes for New Public Management, og bygger på idealet om den strategiske leder, der har fokus på resultater, og en organisation der skaber bedre og billigere service til borgerne. For at opnå dette, har det offentlige anvendt mere målorienterede værktøjer og incitamentssystemer. Det gælder bl.a. Ny Løn, der skal øge produktiviteten blandt de offentlige medarbejdere, samt udliciteringsprojekter hvor offentlige og private aktører konkurrerer om de samme opgaver. Men modsat det hierarki og top-down-beslutninger der længe har domineret den offentlige ledelsesstil, ser vi i dag en ny ledelsesform, der gør op med New Public Management-modellen. Det nye ideal er New Public Government, der tilstræber nytænkning og innovation.
“Den nye ledelsesudfordring er at genopfinde, den måde man gør ting på og se på, hvordan vi i det offentlige kan lave mere for mindre. New Public Governance adskiller sig fra New Public Management ved en ledelsesstruktur, der er mere med buttom-up, hvor ledelsen involverer medarbejdere i beslutningsprocesserne, og hvor netværk spiller en vigtig rolle," siger Kurt.
Han vurderer dog ikke, at vi har reformeret den måde vi leder på, men at det handler om, at vi har fået nye idealer i forhold til ledelse. “Nogle mener vi er på vej mod New Public Governance, fordi de synes det er et godt ideal. Jeg mener, at vi stadig udøver New Public Management”, siger han.
Viden om det politiske spil og evnen til refleksion
"Ledere i det offentlige har som i det private brug for mange forskellige kompetencer. Men for offentlige ledere er det særligt vigtigt at forstå det politiske administrative system - herunder konsekvenserne af den offentlige interesse samt vigtigheden af samarbejde i systemet. Men også stærke kompetencer i forhandling og strategisk ledelse er helt afgørende.
Disse fagområder er derfor også gennemgående på de forskellige uddannelser i offentlig ledelse, men samtidig er der forskel på, om de vægter ledelsesidealet New Public Management eller New Public Governance", lyder det fra Kurt.
Vi uddanner os til samarbejde eller konkurrence
“Om vi ender med at arbejde i det offentlige eller det private bliver ofte allerede afgjort, når vi vælger uddannelse. Handelshøjskolen uddanner typisk til det private, da alle de fag du finder for eksempel på en Cand. Merc., giver dig merkantile kompetencer.
De mere traditionelle universitetsuddannelser bygger i højere grad på refleksion, og er mindre handlingsorienterede. De uddanner derfor ofte til det offentlige. Vi ser dog, at forskellene i dag er under opløsning”, afslutter Kurt.
SDU og Master i Offentlig Ledelse
Kurt Klaudi Klausen er professor i offentlig organisation og ledelse ved SDU.
SDU udbyder lederuddannelsen Master i Offentlig Ledelse, som sætter fokus på de spilleregler og forventninger, der stilles til offentlige ledere. Det gælder bl.a. forventningspres på ledere fra brugere, borgere, medarbejdere, politikere og samfundet generelt. Uddannelsen i offentlig ledelse klæder lederne på til at imødekomme disse forventninger, så de kan varetage professionel ledelse, kommunikere, udvikle medarbejderne, tænke strategisk mm.