Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Guide til CLP

Kender du de ni CLP-mærkninger?

CLP er en EU-forordning, hvis primære formål er at regulere fareklassificering, -mærkning og emballering af farlige kemiske stoffer og blandinger. Hvis du til dagligt arbejder med kemiske stoffer, er du helt sikkert stødt på CLP-mærkningen, som kendes allerbedst i form af de røde advarselsdiamanter du møder på rengøringsmidler, maling, lim, spraydåser og lignende.

CLP står for “Classification, Labelling and Packaging” og er en EU-forordning, der omhandler klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Reglerne er lavet for at sikre at både forbrugere og arbejdstagere ved hvilke kemikalier, der er farlige, og hvilken type fare der er tale om, så kemikalierne kan håndteres forsvarligt.

Loven indebærer helt faste regler som virksomhederne er forpligtet til at efterleve: hvordan man undersøger de kemiske stoffer og blandinger, for hvor farlige de er og hvordan dette kommunikeres til brugerne. Det er altså alene virksomheder, som markedsfører og placerer produktet på markedet til videresalg, produktion eller import, der skal efterleve reglerne i CLP.

Vi har taget en snak med Claus Ankjærgaard, Partner & Chief Operating Officer ved CHYMEIA, der er specialister i CLP-reglerne. Herunder finder du en introduktion til CLP, og hvad du skal være særligt opmærksom på i dit arbejde med CLP-mærkede produkter.

Hvilke produkter skal mærkes efter CLP?

Du møder helt sikkert piktogrammerne fra CLP-forordningen i din hverdag, hvad end du arbejder med farlige kemiske stoffer eller bare er almindelig privat person. Piktogrammerne er firkantede, og selve rammen er i en stærk rød.

Fra din hverdag finder du for eksempelvis mærkerne på vaske- og rengøringsmidler, afløbsrens, spraydåser, maling, imprægneringsprodukter, lim, bilplejemidler mv. Det er de virksomheder, der markedsfører kemikalierne, der sørger for at klassificere, mærke og emballere produkterne korrekt.

Et produkt bliver klassificeret som farligt, hvis det indeholder et eller flere stoffer, der er klassificeret som farligt over en vis tærskelværdi. Derfor er det også vigtigt, at CLP-mærkningen er let at se og nem at forstå. Det sker fx gennem farepiktogrammerne, signalord, sætninger og supplerende oplysninger.

Farepiktogrammer

Claus Ankjærgaard forklarer, at - i modsætning til tidligere, hvor der tværs over regioner og lande var forskellige systemer man fareklassificerede kemiske stoffer efter – er der nu kun et system, der regulerer dette i EU og resten af verden. Systemet består af ni farepiktogrammer, som du finder herunder.


Bruges ved eksplosiver og visse organiske peroxider.


Bruges ved brandfarlige produkter og visse organiske peroxider


Bruges ved brandnærende produkter.


Bruges ved gasser under tryk


Bruges hvis produktet er hud- eller øjenætsende eller hvis det er ætsende for metaller.


Betyder at produktet er akut giftigt ved hudkontakt, indånding og/eller indtagelse.


Fare for øjenirritation, hudirritation, allergi ved hudkontakt og luftvejsirritation. Bruges også på produkter der er sundhedsskadelige ved hudkontakt, indånding og/eller indtagelse.


Bruges ved alle kategorier for kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionsskadelige effekter. Bruges på produkter der kan skabe allergi ved indånding samt aspirationsfare.


Bruges ved miljøfarlige produkter.


Som det fremgår, kan det samme piktogram dække over flere forskellige farlige egenskaber. Det er derfor ikke altid muligt at læse direkte ud fra piktogrammet præcis hvori faren består. Desuden kan der være farlige egenskaber, som ikke er illustreret med et piktogram, fx den mildeste kategori af miljøfare. Derfor finder du også fare- og sikkerhedssætninger på etiketten, som hjælper med at vise hvad faren består i.

Piktogrammerne er fra United Nations Economic Commission for Europe og viden om de forskellige piktogrammer er fra Det Europæiske Arbejdsmiljøargentur ECHA.

CLP lovgivning

Den europæiske CLP lovgivning tager udgangspunkt i det globale system GHS: “Globally Harmonized System of Classification and Labelling of Chemicals”. Det er et system, der er udviklet af FN, og repræsenterer derfor den standard, der skal implementeres i alle FN lande der tilslutter sig standarden, forklarer Claus Ankjærgaard og forsætter:

“Det er vigtigt med lovgivning, som CLP fordi det giver en tryghed for forbrugeren at vide, at eksempelvis et dødningehoved eller udråbstegn på etiketten altid betyder det samme uanset hvilket land eller verdensdel produktet stammer fra.”

Reglerne er formuleret ensartet, så måden man undersøger om et kemisk stof eksempelvis er allergifremkaldende eller giftigt har entydige og harmoniserede retningslinjer.

For virksomheder kræver arbejdet med CLP mærket produkter, at medarbejderne kender farerne ved produkterne gennem en arbejdspladsbrugsanvisning, som omhandler virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet, forklarer Claus Ankjærgaard og forsætter:

“En virksomhed, der lader sine ansatte håndtere kemiske stoffer, der anses som farlige er forpligtet til, at de ansatte kender til hvilke farer, der er forbundet med brugen af stoffet og især kender til de nødvendige foranstaltninger for at undgå uheld samt hvis et uheld skulle opstå.”

Fx bør en medarbejder, i følge Claus Ankjærgaard, vide hvor virksomheden eksempelvis ”gemmer” øjenskyllevæsken eller førstehjælpskassen i det tilfælde, at den ansatte blev eksponeret for stoffet på huden, i øjnene eller via indånding.

For private forbrugere er der ikke nogen krav. Det er alene virksomhederne, der markedsfører og placerer produktet på markedet, enten via videresalg, produktion eller import, der skal leve op til reglerne i CLP.

Senest opdateret: 29 okt 2018

Få nyheder, trends og insight
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få indblik i uddannelsesmarkedet samt inspiration til kommende kompetenceudvikling!