Derfor bør du investere i et kursus i produktudvikling

Verden higer efter tekniske færdigheder. Ikke mindst internt i virksomheder, hvor medarbejdere tilknyttes tekniske afdelinger, samt i forbindelse med jobskifte og opkvalificering. Dette behov ønsker Explaint at dække, med deres udvalg af kurser inden for teknisk videnskab og ingeniørdiscipliner. 

Derfor bør du investere i produktudvikling

Verden higer efter tekniske færdigheder. Ikke mindst internt i virksomheder, hvor medarbejdere tilknyttes tekniske afdelinger, samt i forbindelse med jobskifte og opkvalificering. Dette behov ønsker Explaint at dække, med deres udvalg af kurser inden for teknisk videnskab og ingeniørdiscipliner.

Derfor har vi taget en snak med Steeven Hegelund Spangsdorf, der er indehaveren af Explaint. Mere specifikt er vi, sammen med Steeven Spangsdorf, dykket ned i, hvorfor det er en god investering for arbejdsgiveren, at sende relevante medarbejdere på kurset Produktudvikling, fra ide til arbejdstegning hos Explaint. Som Steeven fortæller det, giver dette kursus indsigt i vejen fra ide til produktionsparate arbejdstegninger og udgør det essentielle grundlag for vejen til færdige produkter. 

Et kursus for fagfolk

Kurset Produktudvikling, fra ide til arbejdstegning kommer til at byde på en god blanding af teori og praksis, hvor den praktiske del er i højsædet. Kurset henvender sig til professionelle i tekniske virksomheder, det kunne for eksempel være ingeniører eller tilsvarende fagfolk. Kurset er særligt relevant for dig, hvis din virksomhed eller afdeling står overfor at tage skridtet fra forskning til prototype. Her vil dette kursus gøre dig i stand til at udtømme løsningsrummet og skabe overblik og beslutningstagenhed. Derudover er kurset også relevant for private med teknisk baggrund for specialisering og kompetenceudvikling. 

Teknisk baggrund er ikke en forudsætning for at deltage, men er klart en fordel. På kurset introduceres man for teorier, men det er klart det praktiske, der er i fokus. Som Steeven fortæller os skal man selvfølgelig nok få hjælp, hvis man har behov for det. Men da kurset er praktisk orienteret, og det er et kort intensivt kursus, er det en klar fordel at have styr på det faglige hjemmefra.

Da der er tale om et praksisnært kursus, arbejder man ud fra en konkret ide. Det er ikke et krav, at man har sin egen ide med, da der vil være to produktideer på kurset på forhånd, som man kan tage udgangspunkt i og bruge som case over de to dage, hvis man ikke har sin egen ide, fortæller Steeven Spangsdorf.

Hvis man har sin egen ide med, er der dog et par "krav". For eksempel skal der være tale om en ide til et fysisk produkt, da det er dét kurset tager afsæt i. Derudover skal ideen være på et vist stadie i processen. Steeven foreslår blandt andet, at man har afsluttet den undersøgende del, men man skal heller ikke være så langt, at man faktisk er klar til at lave en prototype allerede. 

Kursusprogram

Gennem dette kursus kommer du omkring produktudvikling og faserne i dette. Det indebærer for eksempel udarbejdelse af morfologiskema, opsplitning i og analyse af delfunktioner, udfoldning af løsningsrum på kreative og tekniske trin, samt en introduktion til arbejdstegninger til produktion, så din ide kan gå fra at være netop dét, en idé, til at blive et produkt.

Ved kurset kan også forventes en høj grad af interaktiv deltagelse med kursisternes egen skitsering og håndtegning samt indledende CAD-tegning. Som afslutning udstedes et kursusdiplom, der beviser at du besidder de kompetencer og kvaliteter, der har været formålet med kurset. 

Kurset baserer sig på teknikker i produktdesign og produktudvikling fra Danmarks Tekniske Universitet.

Dag 1:

Projektudvælgelse, morfologiskema og splitfunktioner, skitseringsteknikker, udfoldning af løsningsrum.

Dagen indledes med en introduktion og velkomst af underviser og kursister.

Dag 2:

Fortsat udfoldning af løsningsrum, endelig produktbeslutning, arbejdstegning, introduktion til 3D-(CAD)-tegning.

Dagen afsluttes med opsamling, evaluering og uddeling af diplom.

Udbytte af kurset

Når du står med dit kursusdiplom i hånden, har du været gennem et intensivt kursus med højt tempo og en stejl læringkurve, og du er nu klædt godt på til den praktiske del af produktudvikling. Du kom måske til kurset med styr på den faglige teori, der lægger til grund for processerne - nu har du også helt styr på den praktiske del. Du går fra kurset med evnen til at designe og skabe dit fulde produkt.

Du har fået indsigt i vejen fra ide til produktionsparate arbejdstegninger, der er det essentielle grundlag for vejen til et færdigt produkt. Hvis du er kommet til kurset med en ide fra din virksomhed, har du måske også fået værdifuld læring og gode råd med omkring dette. Du er måske endda nået meget længere med udviklingen af dit produkt, end hvad du turde håbe på, på bare to dage? Du føler dig måske endda klar til at producere en reel prototype af produktet? I så fald er du klar til at gå tilbage til produktionsafdelingen, og sætte dem i gang med selve skabelsen af jeres produkt. Skulle der være spørgsmål undervejs, vil du muligvis - ud fra din viden og øvelser fra kurset - kunne bistå denne proces. 

Steeven opfordrer desuden til, at man arbejder videre med det, man har lært på kurset efterfølgende - i hvert fald hvis man føler, at der er behov for det. Det kan for eksempel være en god ide, at arbejde videre med de små dele af processen, og fortsat bryde arbejdsfaserne op, så man kommer godt ned i maskineriet og får sig nogle velovervejede forslag til designet af ens produkt. Steeven uddyber desuden med, at man med fordel går endnu mere detaljeret til værks, end hvad man har nået på kursets to dage. Han foreslår, at man måske kunne afsætte en hel dag til produktudviklingen, hvor man så dykker endnu mere ned i de små trin og de små faser. Af samme årsag pointerer Steeven, at man ikke må have den forventning til kurset, at man står med en helt gennemarbejdet og færdig arbejdstegning, der gør én klar til at udarbejde en prototype. Der er noget selvstændigt arbejde i det efterfølgende, og den proces klæder kurset dig godt på til. 

Som Steeven fortæller det: "Det er et kursus, der giver dig en helt specifik praktisk færdighed - at designe og skabe dit produkt."

Hvem er Explaint?

Explaint er en dansk enkeltmands virksomhed, der blev stiftet i 2019, som lever af formidling og undervisning af teknisk videnskab og ingeniørdiscipliner. Explaint tilbyder opkvalificering, genopfriskning, videreuddannelse og specialisering i tekniske emner og ingeniørfag, og som virksomhed bestræber Explaint sig på at ramme alle niveauer lige fra lægpersonen uden tekniske forudsætninger til ingeniøren, der søger specialisering.

Udover at være stifter og indehaver, er Steeven også underviser hos Explaint. Udover selv at undervise, har Explaint også en række tilknyttede undervisere, der hver især har specialer og kompetencer, som passer til de kurser, der udbydes hos Explaint.

Om Steeven Hegelund Spangsdorf

Steeven valgte at stifte Explaint, da han havde fundet en gnist for undervisning. Med netop den passion indså han, at det var oplagt at starte egen virksomhed, hvor han kunne få lov til at formilde viden inden for det han brænder for.

Steevens CV ser således ud:

  • Instruktør og faglærer i Forsvaret (2009-2011)
  • Civilingeniør (cand.polyt.) fra Danmarks Tekniske Universitet (2017)
  • Underviser og eksaminator ved universitetet (2016-nu)
  • Teknologisk Specialist i Hempel A/S (2017-2019)
  • Uddannelsesofficer i Hæren (2020-nu).


"Undervisning og formidling er min passion og mit livsværk. Vi lever i et arbejdsmarked, der higer
efter teknisk viden og ingeniørfærdigheder, og det er min mission at give professionelle og jobsøgende,
private og lægfolk de teoretiske færdigheder til at indgå i og lede tekniske teams i ingeniørvirksomheder
og forstå den tekniske verden, vi lever i."

Citat - Steeven Hegelund Spangsdorf, Stifter af Explaint


Hvorfor vælge Explaint?

Ved at vælge Explaint som din kommende kursusudbyder, får du en passioneret underviser, der selv har arbejdet med produktudvikling i en række år. 

Kurset Produktudvikling, fra ide til arbejdstegning er meget praktisk orienteret, så du får selv lov til at sidde med fingrene i maskineriet, fremfor at sidde og modtage en masse teori. Det er altså et kursus, der opkvalificere dine kompetencer, og du får en helt specifik praktisk færdighed, som du gennem kurset har stiftet bekendtskab med.

Derudover vil du blive undervist af ingeniører, der selv har stået med den praktiske del af blandt andet produktudvikling. Forløbet er intensivt og har en stejl læringskurve, og du er klar til at gå ud og anvende det, du har lært i praksis med det samme. Du kan ydermere se frem til et kursus, der kan give dig et relevant netværk. Gennem kursusforløbet har du dermed også mulighed for sparring med ligesindede, der muligvis kan bidrage med ideer til dit kommende produkt, som du måske ikke selv havde tænkt over. 

Find dit kursus hos Explaint her

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer