Den effektive instruks - 5-punktsinstruksen for virksomheden

Explaint, i København
Længde
2 dage
Pris
10.995 DKK ekskl. moms
Næste startdato
18.-19. sep. 2023 (2 dage) (+3 startdatoer)
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Kurset afholdes på
Dansk
Længde
2 dage
Pris
10.995 DKK ekskl. moms
Næste startdato
18.-19. sep. 2023 (2 dage) (+3 startdatoer)
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Kurset afholdes på
Dansk
Få mere information om kurset

Fremragende Kundekontakt

Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.

Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.

Startdato

Vælg mellem 3 startdatoer

18.-19. sep. 2023 (2 dage)

  • Holdundervisning
  • København

9.-10. okt. 2023 (2 dage)

  • Holdundervisning
  • København
  • Dansk

6.-7. nov. 2023 (2 dage)

  • Holdundervisning
  • København
  • Dansk

Kursusbeskrivelse

Giv en effektiv instruks - Lær militærets 5-punktsinstruks designet til virksomheden

I høj-risiko operationelle sammenhænge er styret, struktureret og effektiv formidling af praktiske opgaver og planer, skriftligt som mundtligt, essentiel. Man finder det ikke mere effektivt end i Forsvaret, der, ligesom politi og beredskab i både Danmark og resten af NATO, benytter sig af en såkaldt 5-punktsbefaling i dagligt virke og under operationer. Er både instruksformidler og -modtager uddannede i 5-punktsbefalingen, opnås imponerende effektiv synergi i kommunikationen.

Den synergi er uvurderlig for en virksomhed, for ikke at tale om den enkelte medarbejders person.

Vi har derfor udviklet en tilpasset variant, kaldet 5-punktsinstruksen, i en roligere form tilpasset det civile erhversliv til optimering af virksomheders effektivitet i kommunikation. Enhver virksomhed med ansatte, stor som lille, vil opnå følbar og tydelig forbedring af sin effektivitet i dagligt arbejde, internt samt eksternt samarbejde og mødeafholdelse. Med dette værktøj bliver jeres medarbejdere eller du som ansat adskillige gange mere effektive i "no-nonsense"- kommunikation, der kan spare tid og frustrationer samt give bedre modtagerforståelse og formidlingskvalitet.

Udbytte

Værktøjet effektiviserer evnen hos dig som medarbejder til:

  • informationsdeling, når projektgruppen statusfremlægger, når kvartalopdateringen udgives, når afdelingen præsenterer resultater og projekter osv. i overskuelig og sammenhængende stil
  • instruks- og ordregivning, når projektleder igangsætter en proces, uddelegerer ansvarsopgaver og giver instruks effektivt og utvivlsomt
  • mødeindkaldelse og -strukturering i kortfattet, tidsbesparende stil
  • salgs- og kundemøder med effektiv struktur i kommunikationen og tydelig formidling af pointer og væsentligt indhold
  • aktivitetsigangsættelse så som konferencer og tilsvarende events på enhver skala, hvor særligt logistisk nøjagtighed er en prioritet

Indhold

5-punktinstruksen består af fem hovedpunkter, med yderligere underinddeling alt efter omstændigheder og niveau:

  • 1. Situation, dvs. udgangspunktet, inkl. foresattes forhold (såkaldt 1-up og 2-up) og sidestilledes afhængigheder, begrænsninger og farepunkter mv.
  • 2. Opgaven i sin konkrete form
  • 3. Udførelse af løsningen på opgaven - dette punkt formidler en klargjort plan inkl. enkeltopgavers uddelegering, fællesbestemmelser mv.
  • 4. Logistik i fem klasser, der dækker alt fra forplejning og drivmidler til administration og IT-værktøjers brug
  • 5. Kommunikation med kontaktmuligheder, forbindelser og begrænsninger.

Kurset vil sætte den enkelte medarbejder i stand til på struktureret vis vha. disse fem punkter at instruere i og fremlægge en opgaves, plans eller ordres komplette omfang. Kurset vil desuden have fokus på træning af dit skarpe og kortfattede sprogbrug ifm. instrukser, hvilket styrker formidlingsniveauet i en organisation.

Er du ikke stærk i offentlig tale og præsentation foran grupper? Dette kursus vil træne din evne hertil ved at fastsætte en stærk struktur om din formidling. Vi tager god, pædagogisk hånd om alle kursister uanset udgangspunkt og evner, og skaber et trygt læringsrum for alle. 

(Bemærk, at kurset fokuserer på formidlingen af planen (instruksen), ikke på selve planlægningen. Dertil henviser vi til vores kursus i "Den effektive plan".)

Struktur

Kurset er en workshop på to fulde dage:

  • Førstedagen indeholder teoriindføring via til dels fælles forelæsninger og samtaleundervisning og til dels arbejde i diskussionsgrupper. Dagen afsluttes ca. kl 20:00.
  • Andendagen indeholder projektarbejde i teams og præsentationstræning. Dagen afsluttes ca. kl. 15:00. 

Kurset indeholder en kort projektopgave, der skal udarbejdes indenfor den afsatte tid. Der afsluttes med evaluering og diplomudlevering.

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle, der ønsker at effektivisere deres evne til at kommunikere og formidle instrukser og opgaveplaner. Særligt relevant er kurset for projektmedlemmer, kontraktansatte samt ledelseslag.

Der kræves ingen særlige forudsætninger, og du vil få gavn af kurset uanset faglighed, ansvarsområde og organisatorisk stilling. Du kan med fordel medbringe egne projekter og cases, som du kan bearbejde med instrukstilgangen på kurset.

Eksamen og diplom

Der udstedes afsluttende diplom for fuld deltagelse og gennemførelse af kursus.

Pris

Prisen for deltagelse begge dage er 10.995,- kr. ekskl. moms.

I denne pris er inkluderet bl.a. kost og logi, undervisningsmaterialer, personlig kontakt og feedback fra undervisere såvel som deltagere samt kursusbevis.

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Den effektive instruks - 5-punktsinstruksen for virksomheden
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
Explaint
København

Explaint

Personliggjort vidensformidling for private og virksomheder Opnå opkvalificering, medarbejderudvikling og fremtidssikring med vores højkvalitetskurser i teknisk viden, formidling, planlægning og personlig udvikling. Vi udbyder nye kurser løbende, men få ad gangen for sæsonbetonet at holde fokus skarpt på den opgave,...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret