Kursus

Personlig planlægning og effektivitet

Aros Business Academy, i København (+2 lokationer)
Længde
1 dag
Pris
5.500 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Længde
1 dag
Pris
5.500 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Få mere information om kurset

Personlig planlægning og effektivitet

Sådan kan personlig planlægning og effektivitet gøre din hverdag nemmere og sjovereSkab trivsel med personlig planlægning og effektivitet

Få din weekend tilbage med vores knivskarpe kursus i personlig planlægning og få styr på din tid og bedre workflow én gang for alle!

Vi kender det alle sammen godt; de gule post-its hober sig op rundt om arbejdscomputeren, notesblokken bliver mere og mere overfyldt, og indbakken flyder over med e-mails, man også lige skal nå at tage stilling til. Og vi ved det jo godt, for vi hører det hele tiden – hvis bare man havde bedre styr på sin kalender, sad man ikke i ufærdige opgaver til halsen… Eller hvad? Faktisk er det ikke hele historien. Få en forsmag på alt det, du ikke vidste om tidsstyring og planlægning her, eller få den fulde version på markedets mest effektive kursus i personlig planlægning!

Kender du kalenderens utallige faldgruber?

Vi kan sagtens fortælle dig, at du skal plotte alle dine opgaver ind i en kalender, og så er dine kvaler løst. Men problemet er, at en propfyldt kalender langt fra giver dig tid til at nå alle opgaverne, uanset hvor snorlige din planlægning så er. Du sidder stadig fredag eftermiddag og må skubbe alle de uløste opgaver fra denne uge frem i næste. Weekenden går med at komme i tanke om, hvad det nu var du havde lovet lige at vende en sidste gang.

Du får hele pakken på kurset:

  • en ny måde at tænke i tid og planlægning
  • effektive strategier til desarmering af overspringshandlinger og afbrydelser
  • vi stopper de adfærdsmønstre, der ødelægger dit workflow
  • en realistisk tidsplan, der matcher dine arbejdsopgaver
  • vi gør op med de vaner, der gør dig til slave af din indbakke
  • enkle men effektive tips, der gør Outlook til din nye bedste ven
  • du får ro og overblik – og måske oven i købet et pænere skrivebord!

Saml dine opgaver og bevar overblikket

I virkeligheden handler det om at starte forfra. Gør dig selv en tjeneste, og brug 30 sekunder på at overveje, om du helt ærligt har styr på, hvilke opgaver du egentlig har. Vi snakker ALLE opgaver, både årsrapporten og lamineringen af frokostsedlerne.

De færreste kan svare ja til spørgsmålet, og det er her hunden ligger begravet. For har du samlet alle dine opgaver et sted, kan du bevare det store forkromede overblik og dit workflow selv i pressede situationer. Og så begynder du pludselig at kunne disponere din tid og prioritere dine arbejdsopgaver.

Tag på kursus og få din weekend tilbage!

På kurset vender vi det hele 180 grader, og i stedet for at gå i detaljefælden zoomer vi ud til de store linjer. Du lærer, hvordan du kan bruge din masteropgaveliste til at strukturere din arbejdsdag på en helt ny måde. Vi går i dybden med, hvordan programmer som Outlook kan løse de fleste af dine problemer for dig, og vi krøller alle de gule post-its sammen en gang for alle. Så er det slut med at sidde med en klump i halsen fredag eftermiddag og spekulere på, om du nu også huskede det hele!

Målgruppe

Kurset er for dig, der:

  • har svært ved at holde fri når du har fri
  • ligger under for den dårlige vanes magt
  • let bliver forstyrret af overspringshandlinger
  • har travlt og har brug for styringsværktøjer
  • har brug for større overblik i din hverdag
  • har svært ved at fordybe dig i en opgave, fordi der altid hænger noget andet og venter

Udbytte af kurset i personlig effektivitet

Dit udbytte:

  • Du får ro i din hverdag – med effektiv personlig planlægning bliver det meget lettere for dig ikke at drukne i post-its, påmindelser og overspringshandlinger, og du oplever, hvor fedt et konstruktivt workflow føles!

  • Du får din weekend tilbage! Formår du at lave en grundlæggende ændring i den måde, du går til opgave- og tidsstyring på, garanterer vi dig, at du igen kan slappe af fredag aften.

  • Du bliver i stand til at håndtere meget mere i hverdagen, fordi du får en solid forståelse for, hvordan man undgår at krydse den hårfine grænse mellem produktiv travlhed og stress

Din arbejdsgivers udbytte:

  • Du bliver en inspiration for arbejdspladsen, og i takt med, at du får styr på dine opgaver, bliver det lettere for dine kolleger at fastholde et effektivt arbejdsflow.

  • Din arbejdsgiver får en tilfreds medarbejder – og hvem er ikke interesseret i det? Ud med daglige frustrationer og bekymringer og ind med motivation og arbejdsglæde

  • Din effektivitet stiger! Når du ikke længere skal bekymre dig om 1000 ting på en gang, kan du bedre fokusere på det, du har foran dig – og samtidig gøre det godt!

Praktisk om Personlig planlægning og effektivitet

Med i prisen får du bl.a. et e-kursus om god læring, undervisningsmateriale og fuld forplejning under kurset. Betaling en uge før kursusstart.

Antal deltagere per hold: Maks. 12

Underviseren tager hånd om din læring!

For os handler alting om, at du får en positiv forandring ud af kurset! Derfor spørger vi ind til dine forudsætninger og behov før kursusstart. Efter kurset sørger underviserne for, at du let kan bruge dine nye redskaber og din nye viden der, hvor du er.

Tilmeld dig, og få et gratis e-kursus!

Når du tilmelder dig dette kursus, sender vi dig vores lille e-kursus ”Få større udbytte af dine kurser”. Med kurset får du enkle tips til, hvordan du får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle dine fremtidige kurser.

Skal vi skræddersy et kursus til jer?

Vi afholder hver dag skræddersyede kurser og uddannelser ude hos kunderne. Og vi vil også rigtig gerne hjælpe jer!

Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Personlig planlægning og effektivitet
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.

Hvad siger tidligere deltagere på kurserne?

Gennemsnit 4,8

Baseret på 5 evalueringer
Evaluer udbyderen her!
4/5
Preben, ECCO Sko A/S
04 aug 2016
Klædt mig på til bedre at planlægge

"Meget god kursuskvalitet præget af gode eksempler og en solid faglighed. Kurset har klædt mig på til bedre at planlægge min tid og opnå større effektivitet."

5/5
Carina, Securitas A/S
04 aug 2016
Det var en øjenåbner

"Det var en øjenåbner. Jeg har fået rigtig gode værktøjer, som jeg skal lære at bruge og efterleve. Det var et rigtig informativt kursus, hvor vi gik i dybden med de fejl, vi gø...

Vis alt
5/5
Pia, Københavns Universitet
04 aug 2016
Værktøjer til kalender og aftalestyring

"Kurset var rigtig godt. Jeg har fået en masse værktøjer til især kalender- og aftalestyring, som jeg kan bruge i min arbejdsdag. Underviseren var god til at tilpasse stoffet ti...

Vis alt
Aros Business Academy
Fredericiagade 15
1310 København K

Vores passion er at skabe reel forandring for dig!

Vælg at tage en uddannelse eller et kursus hos Aros Business Academy og vær sikker på én ting: Vi brænder for at optimere betingelserne for, at du oplever en reel forandring af dit kompetenceniveau. Til glæde for dig. For din...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret