Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Master i Læreprocesser

Aalborg Universitet
2 år
Dansk
Masteruddannelser
Aalborg
49.800 DKK Momsfri

Master i Læreprocesser

Master i læreprocesser ved Aalborg Universitet

Masteruddannelsen i Læreprocesser vil give dig en bred indsigt i viden, teorier og redskaber om læring og læreprocesser. Uddannelsen giver kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere læreprocesser i erhverv, uddannelse og samfund. Den henvender sig til personer, der varetager formidlings-, ledelses-, undervisnings- og vejledningsopgaver inden for forskellige uddannelsesinstitutioner. Den henvender sig ligeledes til personer, som står for organisations- og medarbejderudvikling, personaleledelse og personaleuddannelse inden for offentlig og privat virksomhed.

Uddannelsen varer to år på deltid og er tilrettelagt som IT-støttet fjernundervisning med weekendseminarer.

Formål med masteruddannelsen

Det er uddannelsens overordnede formål, at de studerende på uddannelsen opnår kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere læreprocesser i erhverv, uddannelse og samfund. Gennem uddannelsen vil du kunne styrke dine kompetencer til at initiere, udvikle, tilrettelægge, lede og vurdere læreprocesser i forskellige uddannelses- og organisationskontekster. Du vil opnå følgende kompetencer:

  • Kompetencer til selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde inden for læring og læreprocesser samt at påtage sig et professionelt ansvar.
  • Kompetencer til at styre og udvikle komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer og udvikle nye løsningsmodeller til de sktuelle problemsttillinger.
  • Kompetencer til at varetage egen faglig udvikling.

Flere specialiseringslinjer

Det første år (fællesdelen) rummer hovedsageligt stof, som er fælles for alle studerende. På andet år følger man en af følgende specialiseringslinjer:

  • Specialisering i evaluering og kvalitetsudvikling
  • Specialisering i forandringsledelse og arbejdsmiljø
  • Specialisering i didaktik og professionsudvikling
  • Specialisering i matematik, naturvidenskab og teknologi i videnssamfundet
  • Specialisering i udvikling af virksomheders sociale ansvarlighed
  • En specialisering i Læring og forandring.

Enkeltfag i foråret:

  • Læringsteori, videnskabsteori og metode I, 10 ECTS (1. sem.)
  • Organisatorisk læring, 5 ECTS (1. sem.)
  • Evaluering og kvalitetsudvikling, 10 ECTS (3. sem.)
  • Forandringsledelse og arbejdsmiljø, 10 ECTS (3. sem.)
  • Didaktik og professionsudvikling, 10 ECTS (3. sem.)
  • Matematik, naturvidenskab og teknologi i videnssamfundet, 10 ECTS (3. sem.)
  • Videnskabsteori og metode II, 5 ECTS (3. sem.)

Enkeltfag i efteråret:

  • Evaluering af læreprocesser, 5 ECTS (2. sem.).

Målgruppe

Masteruddannelsen i Læreprocesser henvender sig til en bred gruppe af fag og professioner. Den er relevant for dig, der til daglig arbejder med undervisning, ledelse og vejledning i fx folkeskolen, gymnasieskolen og på professionshøjskoler. Den er også relevant, hvis du arbejder med organisationsudvikling og HR i offentlige og private virksomheder. Hvis du er sygeplejerske og arbejder med undervisning eller vejledning tilhører du også kernemålgruppen. 

Adgangskrav på denne masteruddannelse

Adgang til uddannelsen forudsætter, at du har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, samt at du som minimum har gennemført en akademisk bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse inden for områder, som er relevante i forhold til studiet af læring og læreprocesser.

Aalborg Universitet

Aalborg Universitet - kurser og efteruddannelse på diplom-, bachelor-, kandidat- og masterniveau

Efter- og videreuddannelse på Aalborg Universitet

Efter- og videreuddannelse på Aalborg Universitet kan læses på diplom-, bachelor-, kandidat- eller masterniveau. De fleste uddannelser har typisk 2 – 4 seminarer per semester kombineret med netbaseret læring og kommunikation. Studieformen er baseret på den internationalt kendte Aalborgmodel: Problem...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Forespørgsel efter information

 

Kontaktinformation til Aalborg Universitet

Aalborg Universitet

Langagervej 2
9220 Aalborg Ø

Få information

Udfyld formularen for mere information om Master i Læreprocesser

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.