Filtrer efter
Sexolog
Uddannelsestype
Danmark
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Viser 1-2 af 2
Annoncer

Flere kategorier indenfor

Andre steder

Reportager indenfor Sexolog

Bliv uddannet sexolog

Drømmer du om at arbejde som parterapeut, seksualunderviser, formidling af indhold om sex eller sexolog? Drømmer du om at dykke ned i krop og intimitet eller lede samtaler, og give par et kærligt skub på vejen? 

Med en uddannelse indenfor sexologi, kan du gå i mange retninger og arbejde både med en klinisk tilgang til krop og seksualitet. Det kan både være gennem samtale, men der er også mange muligheder i forhold til at udforske hvad kroppen rummer i et terapeutisk rum. Du kan altså være med til at facilitere og hjælpe mennesker med mange forskellige udfordringer eller ønsker om at blive klogere på dem selv. Både alene, i fællesskab med en partner eller formidle din viden til grupper af fx unge mennesker.

En personlig rejse som sexolog

For langt de fleste vil dét at gå i dybden med et fag som sex og krop, byde på en stor grad af personlig inddragelse. Det er et uddannelsesfelt, der trækker på mange generationers visdom, teoretisk viden og ikke mindst en bevidsthed om sin egen tilgang til seksualitet. Det betyder også at det er en uddannelse, der kan være med til at facilitere en personlig udvikling, i mødet med sexologiens rum.

Det kan du som sexolog

  • Arbejde med singler og par som terapeut
  • Bruge din viden til at arbejde med kropslige spændinger, der udfordrer sexlivet
  • Arbejde med vidensformidling
  • Være seksualunderviser

Parterapeut – en hjælpende hånd i samlivet

Skilsmisseraten har aldrig været højere og porno fylder mere på internettet end noget andet – der er mange der oplever intimiteten forsvinde og sexlivet gå i stå. Som sexolog får du værktøjer, viden og redskaber til at hjælpe par med at finde ind til et samliv, som de drømmer om. Det er en karrierevej der oftest kan gøre store forskelle for par, der ønsker at bevare gnisten, og parterapi hos en sexolog er for mange et vigtigt skridt! Det er en meningsfuld og betydningsfuld rolle, ofte som selvstændig, som kan være det helt rigtige for dig, der ønsker at facilitere samtaler mellem partnere.

Terapi med kroppen i fokus

Der er også rig mulighed for at specialisere sig endnu mere i kroppen og seksualitetens verden. Fx er der mulighed for at fordybe sig i det mere sjælsbaserede og alternative med kurser i blandt andet ayuvedisk massage, yoga, tantra, yonimaping og wellness. Her er det ikke nødvendigvis samtaleterapi i fokus, men kroppens vidunderlige verden!

Nogle mennesker døjer med udfordringer ved sex eller undfangelse, og har måske fysiske traumer eller udfordringer, som du kan hjælpe med som bl.a. vaginalterapeut eller fertilitetsterapeut.

Børn & unge

I arbejdet med sexologi er der også muligheder for at bruge tid på at inspirere og uddanne gennem foredrag og vidensformidling til bl.a. et segment som børn og unge. Seksualundervisning i skoleklasserne er for mange det første møde med kroppens forandringer og pubertetens mange nye indtryk. Der kan du som seksualunderviser i høj grad være med til at præge forståelsen for det nye og afmystificere de myter om sex, der hersker blandt børn og unge. Det er et felt i rivende udvikling, og du kan være med til at sætte vigtige emner som samtykke, kvinders nydelse, fertilitet og porno på dagsordenen.

Generelle spørgsmål til uddannelse som sexolog

Hvem er målgruppen for uddannelsen?

Du søger måske denne type uddannelse, fordi du gerne vil hjælpe andre og bruge dine evner til at rådgive om sex.

De forskellige uddannelser henvender sig meget bredt, og de fleste steder er der ikke særlige adgangskrav for at deltage i et kursus som sexolog.

Hvor lang tid tager en uddannelse som sexolog?

Hvis du gerne vil være certificeret sexolog tager det alt fra 1-2 år afhængig af uddannelsesstedet. Det vil oftest være fleksibelt og der er gode muligheder for at tage uddannelsen online. Derudover kan man yderligere specialisere sig inden for andre emner, og på den måde bygge ovenpå, og gøre sin profil unik.