Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Vil du hjælpe os med at forbedre din oplevelse? (2 spørgsmål - 5 sekunder) Klik her for at besvare spørgsmålene

De mest efterspurgte kompetencer 2020: HR

Vil du gerne arbejde inden for HR? Her kan du få overblikket over hvilke faglige kompetencer, der er de mest efterspurgte i 2020, så du kan skille dig ud af mængden.

Du har måske taget en uddannelse inden for HR, kommunikation eller jura, hvor du selvfølgelig allerede har tilegnet dig vigtige kompetencer, men hvert år ændrer virksomhedernes efterspørgsel på hvilke kompetencer, de finder mest attraktive. Nedenfor kan du få et overblik over hvilke  faglige kompetencer, der er flest virksomheder, der efterspørger, samt hvilke kompetencer der er i vækst, som du gør klogt i at være opmærksom på. 


Top 10 faglige kompetencer

1. HR

2. Kommunikation

3. Rekruttering

4. Rådgivning

5. Engelsk

6. Dansk

7. HR-processer

8. Udvikling

9. Personaleadministration

10. Administration


Her er de vigtigste faglige kompetencer hos en HR-medarbejder

Som HR-medarbejder er du medansvarlig for alle medarbejderne i din virksomhed, det er derfor ikke overraskende, at kommunikation er den faglige kompetence, der er mest efterspurgt. Hvis du er dygtig til at kommunikere, snakke med folk og håndtere de svære samtaler, så har du en stor fordel, når du skal søge jobs.

Derudover er det godt at have erfaring med rekruttering og onboarding, da det er en af HR-afdelingernes helt store opgaver. I dag forventer medarbejderne også i højere grad, at virksomheder tager deres personlige "rejse" eller "oplevelse" ligeså seriøst, som de tager kundernes. Det er HR's opgave at implementere og koordinere denne forandring og sikre trivsel på arbejdspladsen.


Faglige kompetencer i vækst

1. LEAN*

2. DeMars*

3. APV

4. Samtaler

5. Helhedsforståelse

6. Refusioner

7. Konstruktiv kritik

8. Engelsk

9. Analytiske evner

10. Kompetenceudvikling

Hvad efterspørges der mindre af end i 2017?

1. HR-systemer

2. Service

3. IT-systemer

4. Sparring

5. Excel

6. Koordinering

7. SAP

8. Videreudvikling

9. Vedligeholdelse

10. HR-funktion


Hvilke kompetencer er i vækst?

Refusioner kom lige pludselig til at ligge på HR's bord, da verden lukkede ned, hvilket forklarer den store stigning i efterspørgslen på denne kompetence. På en 12. plads ligger GDPR, som logisk nok er i vækst, ligesom det i stigende grad forventes, at du er flydende på engelsk. Kompetenceudvikling af medarbejdere er en stadig vigtigere del af firmaers vækst-strategi.

* LEAN og DeMars er begge ledelsesteknologier anvendt i Forsvaret. Forsvaret opslår en stor mængde identiske stillingsopslag, hvilket forklarer den pludselige stigning i efterspørgslen på disse kompetencer.

Styrk dine kompetencer

Mangler du nogle af de ovennævnte kompetencer? Så har du mulighed for at tage et kursus eller en hel efteruddannelse, der giver dig netop de kompetencer, som du søger. Tryk på knappen nedenfor og find lige præcis den uddannelse eller det kursus, der passer til dig og dine behov - her finder du fx LEAN-kurser.

Find dit kursus her 


Om undersøgelsen

Søgningen er udarbejdet af DAMVAD Analytics, og viser de mest efterspurgte faglige kompetencer for stillingsbetegnelserne 'HR-medarbejder' og 'HR-konsulent'. På finduddannelse.dk har vi valgt at inkludere de 10 mest efterspurgte kompetencer. Efterspørgslen på faglige kompetencer er målt efter antal stillingsopslag pr. måned. Søgningen viser ydermere både positiv- og negativ udvikling i efterspørgslen på forskellige faglige kompetencer, fra størst til mindst udvikling, målt på antal stillingsopslag fra 2017 til 2020. Udviklingen er målt på DAMVAD Analytics' trend-score.  

DAMVAD Analytics' trend-score

DAMVAD Analytics' trend-score er et mål for ændringen af efterspørgslen på en kompetence baseret på dens startværdi og slutværdi i perioden, hvor der tages højde for generel inflation i antal af jobopslag. Derudover er der benyttet smoothing, for at sikre at en ændring fra 600 til 1200 opslag vurderes mere signifikant end en ændring fra 1 til 2. Trend-scoren er dermed særlig sensitiv overfor kompetencer, som har sprunget den generelle kurve for jobopslag. 

Download den fulde kompetenceliste her

Senest opdateret: 06 okt 2020

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 06-10-2020

De mest efterspurgte kompetencer 2020: Konsulenter

Her på siden får du overblikket over hvilke faglige kompetencer, der er de mest efterspurgte blandt konsulenter i 2020, så du nemmere kan lande drømmejobbet.

Læs mere
Sidst opdateret 06-10-2020

De mest efterspurgte kompetencer 2020: Topledere

Er du topleder eller har du ambitioner om at blive det? Her kan du få overblikket over hvilke faglige kompetencer, der er efterspurgte i 2020, så du kan skille dig ud af mængden. 

Læs mere
Sidst opdateret 06-10-2020

De mest efterspurgte kompetencer 2020: Ledere

Vil du være leder? For at hjælpe dig lidt tættere på drømmejobbet, har vi samlet de mest efterspurgte faglige- og personlige kompetencer i 2020.

Læs mere
Sidst opdateret 05-10-2020

De mest efterspurgte kompetencer 2020: Sygeplejerske

Er du uddannet sygeplejerske, eller er du i gang med at tage sygeplejerskeuddannelsen? Her kan du få overblikket over hvilke faglige- og personlige kompetencer, der er mest efterspurgte i 2020, så du kan skille dig ud af mængden.

Læs mere