De 30 mest efterspurgte kompetencer inden for jura i år 2018

Hvilke egenskaber er vigtige at besidde når man arbejder med jura og hvad kigger arbejdsgiverne efter når de søger nye kandidater til juridisk arbejde?

Se de 30 mest efterspurgte kompetencer inden for jura 2018

Gå til kompetencer:

2017 | 2018 | 2019 2020 | 2022


Hvilke egenskaber er vigtige at besidde når man arbejder med jura og hvad kigger arbejdsgiverne efter når de søger nye kandidater til juridisk arbejde? Finduddannelse.dk har gennemgået over 500 jobannoncer for at blive klogere på, hvad arbejdsgiverne søger, når der skal ansættes nye jurister.

Er du nyuddannet jurist? Eller på udkig efter nyt job som jurist eller advokat? Det er altid godt at have kendskab til de mest efterspurgte kompetencer og egenskaber, hvis du er på jagt efter et job. Udover at fungere som inspiration til dine jobansøgninger og dit CV, kan nedenstående liste over kompetencer give dig et indblik i, hvilke områder du måske har brug for at styrke dine kompetencer og erfaring.

Du kan finde kurser og efteruddannelse inden for Jura her

De 30 mest efterspurgte

kompetencer for jura i 2018

1. Erfaring

2. Kommunikation

3. Samarbejdsevner

4. Høj faglighed

5. Service

6. Selvstændig

7. Rådgivende

8. Engageret

9. Ansvarsfuld

10. Politisk

11. Effektiv

12. Udadvendt

13. Fleksibel

14. God til forhandling

15. Analytisk

16. God til relationer

17. Godt overblik

18. Positiv

19. Ambitiøs

20. Planlæggende

21. Åben

22. Grundig

23. Løsningsorienteret

24. Initiativrig

25. Formidling

26. Gennemslagskraft

27. God til netværk

28. Resultatorienteret 

29. Systematisk 

30. Nysgerrig

Baseret på 502 jobannoncer fra Jobindex, Jobnet og Ofir. 

Erhvervserfaring er et must

Erfaring er alfa og omega indenfor jura-branchen. Resultaterne af vores undersøgelse viser, at 85% af arbejdsgiverne søger kandidater med solid og relevant erhvervserfaring inden for stillingens juridiske felt. Flere af jobannoncerne lagde specielt vægt på erfaring med specifikke områder eller paragraffer. Det er derfor vigtigt, når du søger job, at du i din ansøgning og i dit CV, lægger vægt på den erfaring du har fra tidligere jobs og dem du har fået gennem dit studie.

Føler du, at du mangler erfaring inden for visse juridiske felter og områder, vil det være oplagt at tage eventuelle kurser eller efteruddannelser, der kan styrke din erfaring og dermed give dig flere kompetencer, der kan styrke din position over for andre jobsøgere.

Vis at du både kan kommunikere fagligt svære områder på en let forståelig måde, og arbejde i teams

På listens anden og tredjeplads finder du kompetencerne god til at kommunikere og gode samarbejdsevner. Arbejdsgiverne søger altså jurister der både kan indgå og arbejde i teams, og som er gode til at kommunikere svært fagligt materiale, på en let tilgængelig måde. Når du søger job, er det derfor vigtigt at du sætter fokus på dine kommunikative evner, og at du er selvkørende og kan blive et produktivt asset for arbejdsgiveren - men vis også, at du er en holdspiller der kan give plads til andres tanker og som kan samarbejde med andre om at finde de rigtige løsninger.

Der findes et stort udbud af kurser og uddannelser hvor du kan udvikle og forbedre dine samarbejdsevner

Din uddannelsesmæssige baggrund er vigtig

Som jurist er din uddannelsesmæssige baggrund selvfølgelig altid rigtig vigtig, lige som gode karakterer på studiet har meget at sige, når du søger job i branchen. Som studerende er det derfor vigtigt, at du allerede nu arbejder proaktivt mod en studierelevant stilling, hvor dine kompetencer kan komme i spil.

Er du nyuddannet, så vis gerne i din ansøgning hvordan arbejdsgiveren vil få gavn af de kompetencer som du har opnået via dit studie. Fortæl også gerne hvordan du vil omsætte din viden til praksis.

Få arbejdsgivernes opmærksomhed

Da du ofte er én blandt mange ansøgere, er et godt trick at fange arbejdsgivernes opmærksomhed ved at vise dine kompetencer frem for “bare” at formulere dem i en ansøgning. Ring fx. til dem først, inden du sender ansøgningen og vis, at du er motiveret og har gåpåmod. Begreberne er jo i og for sig bare tomme ord, som alle og enhver kan skrive i deres jobansøgning.

Inspiration til jobansøgningen

På listen ovenfor finder du de 30 mest attraktive kompetencer og egenskaber, som netop nu efterspørges i jobannoncer til juridiske stillinger. Disse er gode at have for øje, hvis du ønsker at tage din karriere til nye højder og mangler inspiration til ansøgning og CV eller hvis du ønsker at videreuddanne dig.


Annoncer