Drømmer du om en uddannelse i det fri?

Har du interesse i friluftslivet, og vil du gerne føre denne interesse til noget mere end bare din personlige hobby? Med en friluftsuddannelse lærer du at undervise andre i både havkajak, mountainbike, teambuilding og meget mere.

Drømmer du om en uddannelse i det fri?

Har du interesse i friluftslivet, og vil du gerne føre denne interesse til noget mere end bare din personlige hobby? Med en friluftsuddannelse lærer du at undervise andre i både havkajak, mountainbike, teambuilding og meget mere.

Danmark er et skønt land at dyrke friluftsaktiviteter, og hvis du ønsker at tage din hobby til nye og mere professionelle højder, er det muligt gennem en friluftsuddannelse. Alle uddannelser behøver nemlig ikke handle om at sidde bag et skrivebord. Derfor har vi ved finduddannelse.dk taget fat i friluftsvejleder.dk for at høre lidt mere om uddannelsen.


Få aktivitetsbaserede kompetencer

På en uddannelse til friluftsvejleder skal du automatisk igennem en lang række discipliner, som gør det muligt for dig at undervise andre som certificeret friluftsvejleder. Du får under uddannelsen certificeringer i:

– IPP1 + IPP2 Havkajakinstruktør

– Bushcraftinstruktør

– Træklatreinstruktør

– Mountainbikeinstruktør

– Teambuildinginstruktør

– 30 timers Willderness First Aid kursus

Med friluftsvejlederuddannelsen opnår du kompetencer til at gennemføre aktiviteter inden for ovenstående discipliner, ligesom at du får et udvidet udstyrskendskab og viden om forsikringsforhold og førstehjælp. På den måde er der konstant fokus på din forståelse af sikkerhed, undervisningsmetodik og dit instruktørvirke. Du kan enten bruge uddannelsen som et supplement til din lærer- og pædagoguddannelse eller som springbræt til selv at blive instruktør og outdoorunderviser.

Friluftsvejlederuddannelsen følger også ATTA’s Internationale “Adventure Travel Guide Qualification and Performance Standard”, der gør det muligt også at søge guide og instruktør jobs i udlandet.

Friluftsvejlederuddannelsen i dybden

Friluftsvejlederuddannelsen ved friluftsvejleder.dk er Danmarks mest omfattende friluftsuddannelse, og strækker sig over 325 timer i sommerhalvåret. Her får du 5 intensive ugekurser, samt lokale træningsdage. Og alle ugekurser foregår i en friluftsvejledercamp i naturen, hvor der er shelter til overnatning, udekøkken, vildmarksbad mm. De fem uger er delt op i seks moduler.

Bushcraft & vildmarksinstruktør

På modulet opnår du kompetencer, der gør dig i stand til at udbyde vildmarkskurser for børn og unge. Du har efter modulet kompetencer og færdigheder i Risc assessment, naturkendskab og vildmarksliv.

Hele modulet er bygget op omkring  “the more you know, the less you need to carry”, og der arbejdes hands on med udvikling af dine håndværks- og naturmæssige færdigheder. Det gøres fx ved at du lærer at bygge bivuakker, fælder og fiskeredskaber.

Udover navigation ud fra naturens kendetegn, får du viden om overlevelsesteknikker og viden om menneskets fysiologiske behov.  

Havkajakinstruktør IPP1 + IPP2

Gennem friluftslivvejlederuddannelsen har du mulighed for at tage IPP1 og IPP2. Kurser som følger Dansk Kano & Kajakforbunds retningslinjer. På kurset lærer du om tag og teknikker samt de lovpligtige sikkerhedsinstrukser, så du efterfølgende kan undervise unge, turister eller virksomheder.

Under kurset vil der blive arbejdet i cases, ligesom at der indgår krisehåndtering og målrettet førstehjælp til vandaktiviteter i undervisningen.

Træklatreinstruktør

Opnå kompetencer til at kunne varetage klatreaktiviteter på begynderniveau. Som uddannet træklatreinstruktør kan du nemlig gennemføre forskelligartet klatreaktiviteter med børn og unge.

Modulet følger Klatresamrådets retningslinjer, og du lærer om træklatring som et pædagogisk redskab. Du lærer også om sikring på faste anlæg og etablering af klatrebaner samt redninger, da du får førstehjælps træning med fokus på klatre- og faldulykker.

Mountainbikeinstruktør

Som MBT instruktør kan du gennemføre forskellige typer aktiviteter med mountainbiken som bærende element, og undervise uerfarne brugere. Du får viden om adgangsforhold, naturbeskyttelsesregler, teknisk og praktisk forståelse for udstyret og viden om vedligeholdelse.

Undervisningen er bygget op omkring teknik, mekanik, turledelse og retningslinjer for færdsel i naturen. Du opnår kompetencer, der gør at du kan planlægge og undervise mountainbikeaktiviteter året rundt, med både børn og voksne.

Teambuilding

På modulet får du kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere teambuildingaktiviteter og events med forskellige målgrupper. Du får viden om både udstyr, aktiviteter og lovgivning der har med teambuilding at gøre.

Modulet er lavet i samarbejde med Contra Danmark og World of Adventure, og du bliver certificeret til at varetage teambuildingaktiviteter efter disse retningslinjer og standarder.

Wilderness first aid

Førsthjælpsdelen af friluftsvejlederuddannelsen giver dig en teoretisk og praktisk tilgang til førstehjælp i friluftskontekst. Kurset er delt op mellem modulerne, og tages derfor i forlængelse af de aktiviteter der giver mening.

Gennem uddannelsen arbejder du med førstehjælp gennem praktisk situationer, og får dermed viden om hvordan du skal fungere som leder af en gruppe i naturen når uheldet er ude.

Find din uddannelse inden for dyr og natur her

Find din uddannelse inden for sport og friluftsliv her


Annoncer