Vis finduddannelse.dk som: Mobile

7 måder at få chefen til at betale for din efteruddannelse

Der er hård konkurrence på arbejdsmarkedet i dag. Er du en af dem, der søger mere udfordrende opgaver - eller vil du gerne forfremmes? Så læs vores 7 tips nedenfor og få hjælp til, hvordan du kan overtale din chef til, at du har brug for kompetenceudvikling.

1. Tag pulsen på din arbejdsplads

Før du går på udkig efter en passende efteruddannelse, bør du finde ud af, om det overhovedet er muligt for din arbejdsgiver at investere i kompetenceudvikling lige nu. Hvordan ser virksomhedens økonomi ud? Har de ressourcer til at betale for din kompetenceudvikling, og kan du undværes på kontoret i den tid, du tager din uddannelse? Drøft evt. muligheden for et internt eller eksternt uddannelsesforløb allerede ved din første jobsamtale.

Spørg dine kolleger, om de har fået muligheden for at deltage i kompetenceudvikling i arbejdstiden og læs medarbejderhåndbogen for at se, hvad den siger om efter- og videreuddannelse. På nogle arbejdspladser er betingelsen for at få finansieret en uddannelse af arbejdsgiveren for eksempel, at du forbliver ansat i en defineret periode efter afslutningen af ​​uddannelsen. Hvis ikke du tror, at din arbejdsplads er i stand til at finansiere din ønskede efteruddannelse, findes der (afhængig af din branche) forskellige legater, du kan søge.

2. Hvordan gavner uddannelsen til virksomhed?

Når du præsenterer den uddannelse, du ønsker at tage, vil din chef helt sikkert overveje, hvordan og om det vil gavne virksomheden på længere sigt. Her kan du være på forkant og præsentere måden eller områderne, hvorpå firmaet vil blive styrket, hvis du havde mulighed for at udvikle dine færdigheder. Kan du efter uddanelsen påtage dig nye opgaver? Kan du strømline dit nuværende job? Kan du dele den nye viden med andre medarbejdere? Skriv dine argumenter ned og forbered dig grundigt.

Det vigtigste, når du ønsker at overbevise din chef til at lade dig tage en efteruddannelse, vil være din argumentation. Et fåtal af virksomheder er villige til at investere i kompetenceudvikling af medarbejdere, der ikke kan formulere, hvilken nytte virksomheden vil have af forløbet. Vis, at du er investeringen værd ved at fremhæve dine præstationer, de områder du har brug for udvikling - og forklar, hvordan du vil kunne tjene investeringen hjem for virksomheden. Den gyldne regel, når man argumenterer for kompetenceudvikling, er at fokusere på, hvordan virksomheden beriges, snarere end hvordan de nye kompetencer vil udvikle dig personligt.

3. Indsaml oplysninger om den uddannelse, du ønsker at gå

Det er næsten umuligt at overbevise din chef, hvis du ikke selv ved, præcis hvilken slags uddannelse, du ønsker at tage. Dan dig derfor et overblik over mulighederne og sammenlign kurser, uddannelser og udbydere for at definere, hvad der passer bedst til din situation.

Når tiden er inde til at tage diskussionen med din chef, kan være godt til at medbringe de oplysninger, du har indsamlet. Husk at have et par alternative kurser i baghånden, hvis dit første valg ikke bliver godkendt.

4. Hold dig opdateret om de nyeste trends i din branche

De færdigheder, der efterspørges i dag, er sandsynligvis langt fra de samme, som da du startede din karriere. Der er kommet nye roller og/eller ny relevant lovgivning og/eller nye forretningsmodeller. Branchen er forvandlet, måske endda din egen arbejdsplads. Sørg for at networke og hold dig opdateret med kolleger og kunder om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud. Hvilke områder har du behov for at udvikle dig inden for for at kunne holde trit med udviklingen?

Diskuter de tendenser og muligheder, du har identificeret, når du sætter dig med din leder, så du på den måde viser, at du er engageret og velinformeret.

5. Beregn omkostninger og tid

At overbevise din chef om at lade dig læse en kortere uddannelse uden de store omkostninger forbundet, er typisk til at håndtere, hvis blot du kan retfærdiggøre relevans. Men hvis uddannelsen er dyr og desuden kræver, at du er væk fra kontoret i en længere periode, er der en større risiko for, at din chef bliver en stopklods. Før samtalen med din chef, skal du derfor undersøge nøjagtigt, hvad uddannelsen indebærer af omkostninger, både økonomisk og tidsmæssigt.

Når du har præcise fakta, virker dine andre argumenter mere effektivt.

6. Tænk over, hvilke spørgsmål din chef vil stille

Når du diskuterer muligheden for kompetenceudvikling med din chef, skal du være klar til at kunne besvare nogle fundementale spørgsmål, såsom:

  • Vil din nye viden forbedre dit daglige arbejde?
  • Kan du arbejde og studere på samme tid, eller har du brug for at være væk fra jobbet?
  • Vil du forblive i virksomheden efter uddannelsen er afsluttet?

Forbered dine svar og tænk alle de mulige scenarier grundigt igennem.

7. Vær vedholdende

Giv ikke op lige med det samme, hvis din chef første reaktion ikke er 100% positiv. Det kan være, fordi du ikke var tydelig nok med, hvordan uddannelsen vil gavne virksomheden. Bed om feedback, hvor din chef fortæller dig, hvorfor uddannelsen ikke anses for at relevant.

Selv hvis du ikke får mulighed for at deltage på det ønskede forløb nu, kan det være en mulighed at forhandle dig til garanti om deltagelse i et uddannelsesprogram det kommende år.

Senest opdateret: 25 jun 2020

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 23-07-2020

Kompetenceudvikling ifølge HR cheferne

Hvordan ser kompetenceudvikling og efteruddannelse ud set med HR-briller? Vi har spurgt Microsoft, Codan og BASF, hvordan de arbejder med kompetenceudvikling i forhold til både nye og gamle medarbejdere og, hvad der forventes af medarbejderne i forhold til at holde sig opdaterede med både udvikling og den seneste viden

Læs mere
Sidst opdateret 07-10-2019

Vejledning til TOEFL-testen

Skal du tage en TOEFL test, og vil du gerne vide, hvordan du forbereder dig bedst muligt? Læs vores guide her og se, hvordan testen er opbygget. Klik her. 

Læs mere
Sidst opdateret 21-07-2020

Fremtidens kursusformater: COVID-19 leder til innovation

E-learning har længe været på alles læber, i alles fremtidsudsigter og i alles langsigtede strategi – men uden for alvor at slå igennem i Danmark. I marts måned 2020 blev vi alle midlertidigt nødt til at gøre tanker til handling og omlægge afholdelse af kurser og uddannelser til online. Men hvad kommer det til at betyde for fremtidens kursusformater? Læs med her.

Læs mere
Sidst opdateret 29-07-2020

Skab din karriere med den rette efteruddannelse

Med den rette efteruddannelse får du viden, der kan være med til at skabe en fremtidig karriere. Det kan nemlig være byggestenen til både højere løn og en ny stilling. 

Læs mere