06 aug 2020

Nysgerrige ledere skaber forandringer og værdi

Det er ved at være nysgerrige, vi skaber forandringer, fortæller Marianne Krabbe Heldgaard, HR Partner ved DTU. Hun har snart færdiggjort sin uddannelse i Master of Business Coaching (MBC), hvor hun bl.a. har lært at stille flere spørgsmål i stedet for altid at skulle give svarene. Det skaber langt bedre resultater, har hun erfaret.
 
“Som HR Partner skal jeg understøtte lederne i deres lederrolle. Med de værktøjer jeg har fået med fra uddannelsen, er jeg blevet en bedre sparringspartner og coach", fortæller Marianne.


Hvad har du taget med dig fra coachinguddannelsen?

Uddannelsen har givet mig ro til at holde fokus på opgaven og være nysgerrig i stedet for at konkludere. Det betyder i praksis, at jeg stiller flere spørgsmål og ikke blot giver et svar. Det gør, at lederne reflekterer mere over egen ledelsespraksis. Hvis jeg bare fortæller, hvad jeg synes, så bliver det min egen ledelsespraksis og ikke deres. Ved at være nysgerrig kan vi skabe forandringer, fordi vi reflekterer og finder svarene hos os sig selv. Mange af de ledere jeg taler med, har svarene, men kan ikke altid få dem frem. Når det lykkes, er der større ejerskab, fordi de har fundet den løsning som er rigtig for dem.

Har uddannelsen givet dig noget på det personlige plan?

Jeg er blevet mere bevidst om min egen adfærd - om hvordan jeg selv agerer i samtaler og mere nysgerrig på andres adfærd. Den har givet mig et godt fundament til at lede samtaler og personligt har jeg fået en bedre forståelse for de forskellige handlemønster der findes, og hvordan jeg kan opbygge en god relation.

Hvilke styrker har uddannelsen?

Der er et rigtigt højt fagligt niveau, og det synes jeg er vigtigt, især når man som jeg arbejder i et universitetsmiljø, hvor det er vigtigt, at det man kommer med, holder både teoretisk og fagligt. Jeg oplever det også som en styrke, at jeg som studerende ikke kun er præsenteret for én tilgang, men er blevet præsenteret for coachingens psykologier og praktisk filosofi. Det betyder, at jeg har fået en bredere spørgeramme, og kan skifte vinkel, undervejs i samtalen.

Hvorfor har du valgt at tage en coachinguddannelse?

Mange af mine kollegaer har taget en coachinguddannelse. Som HR Partner er den super anvendelig, fordi du bliver meget mere bevidst om din egen lederrolle og den adfærd, du har som leder. Jeg har taget uddannelsen for at anvende den i mit arbejde som HR Partner.

Hvad har det givet dig på det personlige plan?

For mig er det også vigtigt at jeg bliver udfordret, på den måde giver det mig rigtigt meget i forhold til min personlige udvikling. Jeg vil savne det meget, når uddannelsen er slut. Der skal naturligvis afsættes tid, men samtidig giver uddannelsen rigtigt meget inspiration, og jeg kan gå direkte ud og anvende det, som jeg lærer.

Har du oplevet noget respons fra lederne du rådgiver?

Jeg oplever at lederne kommer tilbage for at snakke, både om drift og opgaver men også fordi samtalen giver noget til den enkelte leder.



Om Marianne Krabbe Heldgaard

Marianne Krabbe Heldgaard har taget uddannelsen Master of Business Coaching fra Copenhagen Coaching Center. Hun går pt på 4 modul og er i gang med hendes master. Hun har arbejdet som HR Partner på DTU i 7 år og arbejder primært med ledelsessparing og ledelsescoaching.

Om Copenhagen Coaching Center

Copenhagen Coaching Center blev til på en HR-konference i Washington DC tilbage i 2003. I dag samarbejder virksomheden med CBS, Københavns Universitet og erhvervslivet.
 
Uddannelsen MBC er en to-årig coachinguddannelse for Ledere, konsulenter og coaches.
Indholdet er baseret på psykologi og praktisk filosofi og uddannelsen har Danmarks højeste certificering. Uddannelsen lærer dig at lede samtaler og coache og samtidig me personlig udvikling.
 

Læs mere om Master of Business Coaching

Senest opdateret: 06 aug 2020

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 15-07-2022

Sådan kommer du videre med dine HR drømme

Er du optaget af personlig og faglig udvikling, rekruttering og arbejdsmiljø? I denne guide giver vi dig et hurtigt overblik over mulighederne for videreuddannelse inden for HR-området. 

HR
Læs mere
Sidst opdateret 26-06-2020

3 HR rekrutterings-trends i 2019

HR har indtil nu været forskånet for mål og hårde KPIer, men med buzzwords som HR data og analytics på vej ind i branchen, er det snart fortid. 

HR
Læs mere
Sidst opdateret 08-03-2023

Tag en leder- eller projektlederuddannelse på bachelorniveau

Er du på jagt efter et solidt fagligt fundament i din udvikling som leder eller projektleder? Så kan en diplomuddannelse være det rigtige valg for dig. 

Læs mere
Sidst opdateret 28-03-2023

Bliv klar til fremtidens ledelse med uddannelse

En lederuddannelse kan være noget for dig, uanset om du er grøn indenfor ledelse, eller om du har mange års erfaring. Læs her, hvordan Ledernes akademiuddannelse hjalp Majken i hendes karriere, og hvilke kompetencer og redskaber hun fik med sig.

Læs mere