Blockchain - fremtiden for teknologien i erhvervslivet
09 nov 2022

Blockchain - hvor er teknologien på vej hen?

Blockchain er ved at blive en endnu større del af vores samfund, og flere og flere holder et vågent øje med den nye teknologi. For er fremtiden Blockchain? I denne artikel kan du læse om hvad blockchain er, hvilke fremtidsmuligheder der er for udnyttelse af teknologien og hvordan man kan gøre karriere inden for blockchain.


Hvad er blockchain?

Oftest hører man om teknologien i sammenhæng med kryptovaluta, som er en digital valuta, der ikke styres af bankerne. Og det giver også mening at forklare blockchain i sammenligningen med en form for overførsel fra en konto til en anden. Blockchain er i princippet en fælles database, hvor dem der er med i netværket alle, kan få adgang til den samme information. Al informationen er bygget op i sammenkædede blokke efter tidsstempler. Denne database fungerer som en form for bank, men hvor banken ikke skal involveres. Det kan nemlig i vores tid være utrolig risikabelt at have en masse information samlet ét sted, som hos banken, fordi en potentiel hacker kun skal hacke ét system for at få adgang til en hel masse skrøbelig information.

Det betyder altså at blockchain gør det muligt at foretage transaktioner med en langt mindre risiko for hackerangreb eller anden form for svindel, fordi en anden autoritet ikke bliver involveret. Og fordi det ikke længere er banken der skal godkende en overførsel, men et stort sikret netværk i stedet.


Hvilke fremtidsmuligheder ligger der i blockchain for erhvervslivet?

Blockchain er stadig en utrolig kompleks teknologi, og det gør at mange virksomheder ikke formår at udnytte de mange muligheder der er ved blockchain-teknologien. Det kan flere brugervenlige platforme måske hjælpe med i fremtiden. Generelt er den sikkerhed, som blockchain tilbyder relevant for mange forskellige brancher, og du kan læse mere om hver enkel nedenunder:

Finans

Det er åbenlyst at blockchain højst sandsynligt kommer til at gøre et massivt indtryk på finanssektoren. Der er yderst relevant for netop den branche at have et gennemsigtigt hovedbogssystem, som gør det nemmere at tracke ind- og udstrømningen af penge. Det kan også betyde at flere mennesker kan få sit indpas i verdensøkonomien ved at demokratisere finansverdenen, fordi teknologien vil kunne erstatte bl.a. investeringsfonde og børsnoteringer, netop på baggrund af dens antiautoritære kerneidé. Måske blockchain i fremtiden kommer til at ændre på den måde vi handler med i hinanden på?

Digital Marketing

Den digitale markedsføringsbranche har oplevet store problemer med bl.a. gennemsigtighed, domæne svindel, bot traffic og betalingsmodeller. Der kan blockchain være med til at skabe et system, hvor alle transaktioner kan blive håndteret korrekt.

Sundhedssektoren

Der er uden tvivl store fremtidsmuligheder for blockchain-teknologien i sundhedssektoren og dets utilstrækkelige digitale infrastruktur. Det er en branche der oplever store problemer med patientsikkerhed, fordi det netop er ét system der indeholder så meget fortrolig data på mennesker. Den skrøbelighed, vil kunne kommes til livs ved at benytte blockchain-teknologien, så man i højere grad sikres mod cyberangreb, der kan kompromittere personlige oplysninger på borgere.

blockchain artikel

Karriere inden for blockchain?

Blockchain er uden tvivl en voksende teknologi, og der ikke findes mange eksperter inden for det felt. Derfor kan det være en meningsfuld og profitabel karrierevej uden den store konkurrence.

Der findes heller ikke meget reel uddannelse i udelukkende blockchain, men det kan være folk der er uddannede i software og data science, virksomhederne skal have fat i. Det interessante er, at mange der ved meget om blockchain er autodidakte, der har lært at internettet. Der er mange brancher, der vil kunne have gavn af en blockchain ekspert, som beskrevet tidligere i artikel. Det kan fx være i stillinger som:

  • Blockchain Developer
  • Blockchain Project Manager
  • Blockchain UX Designer
  • Blockchain Quality Engineer
  • Blockchain Legal Consultant
  • Blockchain Solutions Architect
Senest opdateret: 09 nov 2022
Emilia Rooed Pedersen
Digital Content Editor

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 13-03-2023

EdTech - fremtidsforudsigelser

Uddannelsesindustrien digitaliseres i takt med, at teknologien tager tigerspring og alt har digitale fortegn. Vi har derfor taget en snak med EdTech Danmark, der her giver dig deres bud på, hvilke tre tendenser, der vil præge uddannelserne af 2018 og frem. 

Læs mere
Sidst opdateret 25-06-2020

Top 30 mest efterspurgte kompetencer inden for IT

Vi har samlet de 30 mest efterspurgte kompetencer inden for IT. Se her, hvordan du gør dig yderst attraktiv for en kommende arbejdsgiver i 2018. 

Læs mere
Sidst opdateret 03-08-2020

Styrk dine projekter med Enterprise Arkitektur og TOGAF

Har du nogensinde overvejet, hvordan større projekter, ikke bare bliver planlagt, men også udført?

Læs mere
Sidst opdateret 21-11-2022

VR i erhvervslivet - hvor er teknologien på vej hen?

I denne artikel har vi snakket med VR-ekspert Kathrine Fremming fra virksomheden Khora. Læs mere hvis du vil vide hvad VR kan bruges til og hvordan fremtiden ser ud for teknologien.

Læs mere