13 mar 2023

3 bud på, hvordan teknologien vil præge uddannelsessektoren

Uddannelsesindustrien digitaliseres mere og mere i takt med, at teknologien tager tigerspring og alt har digitale fortegn. Digitalisering er langt fra længere et buzzword, men hvad betyder dets indtog egentlig for den fremtidige læring? Og, hvordan implementeres teknologien i læringen? Finduddannelse.dk har spurgt branchenetværket EdTech Danmark om netop det, der således her giver dig deres bud på, hvilke tre tendenser, der især vil præge uddannelserne af 2018 og frem. 

1. Learning Analytics - digitale fodspor, der sikrer bedre læring

Learning Analytics er måling, indsamling, analyse og afrapportering af data omkring studerendes læring og den kontekst, læringen foregår i.

Studerende sætter dagligt tusindvis af digitale fodspor og efterlader, i forlængelse heraf, store mængder data. Den indsamlede data fungerer hér som et værktøj for uddannelsesinstitutioner, da den giver dem indblik i den enkelte studerendes faglige udvikling.

Learning Analytics kan dermed anvendes til at forhindre frafald, etablere ekstra undervisning og optimere undervisningen generelt. Uddannelsesinstitutionernes formål med at anvende data omkring den enkelte studerende bør være at forbedre deres uddannelser og påvirke til ønsket adfærd.

"Interessen for learning analytics er allerede stor, og Danmarks Akkrediteringsinstitution har blandt andet et åbent Learning Analytics-netværk, som fokuserer på netop Learning Analytics for forsker, underviser, uddannelsesledelse og serviceudbyder. Anvendelsen af de studerendes data til optimering af læringsprocessen er derfor en trend, der vil præge fremtiden", Morten Amstrup, founder af EdTech Danmark. 

2. Adaptiv learning - læring tilpasset den enkelte

Adaptiv learning er læring tilpasset det enkelte individ. Ved hjælp af adaptiv teknologi kan et givent system holde styr på alt, hvad den studerende laver og lærer i det system. Tilpasningen sker ved hjælp af algoritmer, som tilpasser undervisningen ud fra den studerendes navigation. På den måde undervises og udfordres den enkelte på sit helt eget niveau.

"Vi ser lige nu en stigende interesse for adaptiv teknologi og individuelt tilpasset læring. Et rigtig godt eksempel på det, er Vækstfondens nylige investering i Area9 Lyceum, og ikke mindst interessen for services som Edaptio, der aggregerer data for på den måde at skabe transparens omkring, hvilke data, der benyttes til at servicere de læringsfremmende algoritmer", Morten Amstrup.

3. AV / VR - manipuleret og virtuel virkelighed i læringsprocessen

Augmented Reality og Virtual Reality er fænomener, der kan anvendes til at gøre dele af undervisningen mere virkelighedstro. 

Den teknologiske udvikling inden for Augmented Reality og Virtual Reality vokser frem med lynets hast, og Danmark er lige nu gået skridtet videre for at blive klogere på brugen af AR/VR i uddannelsessammenhæng og for at skabe best practices på området.

"RUC har bl.a. modtaget DKK 20 mio. kr. af Uddannelses- og Forskningsministeriet for at stå i spidsen for et nyt projekt, der skal udvikle AR/VR læringsteknologier og kortlægge, hvordan vi i fremtiden bedst anvender de nye teknologier i undervisningen. Projektet skal være en platform for at etablere et bredere samarbejde om virtuel læring. Læring i en modificeret eller virtuel virkelighed er derfor også inden for rækkevidde", Morten Amstrup.

Digitaliseringen af uddannelsesindustrien vil altså betyde at fremtidens læring vil blive langt mere personaliseret og tilpasset den enkeltes behov, ligesom nye læringsteknologier såsom AV og VR vil kunne hjælpe til at udvide det fysiske læringsrum. Vi kan altså konstatere, at uddannelserne af fremtiden vil have det enkelte menneske i centrum på et niveau, som vi aldrig har set før. 

Edtech

Senest opdateret: 13 mar 2023

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 03-08-2020

Styrk dine projekter med Enterprise Arkitektur og TOGAF

Har du nogensinde overvejet, hvordan større projekter, ikke bare bliver planlagt, men også udført?

Læs mere
Sidst opdateret 25-06-2020

Knogler, proteser og store betonblokke - 3D-print i fremtiden

Hvordan ser fremtiden ud for 3D prints?

Læs mere
Sidst opdateret 28-10-2022

Derfor skal du lære at programmere

Vores samfund bliver mere og mere teknologisk. Derfor er det rigtig godt at kende til grundstenene i programmering og softwareudvikling. Læs med her og find ud af, hvordan du kommer godt i gang. 

Læs mere
Sidst opdateret 29-07-2020

Brug Business Intelligence i jeres HR-arbejde

Business Intelligence software og HR- arbejde er ikke nødvendigvis en kobling man laver som noget af det første. Dog kan BI være med til at gøre HR-beslutningerne langt mere datadrevet.

Læs mere