Startdato
Kursusbeskrivelse
Makeup artist
Drømmer du om at udfolde og udfordre dig selv kreativt gennem makeuppen? Og drømmer du om et spændende job i skønhedsbranchen, fyldt med interessante arbejder i ind- og udland? Så har vi uddannelsen til dig!
Om uddannelsen
Med makeup artist uddannelsen fra Nordic Online Academy opnår du viden og kompetencer, som gør, at du bliver en alsidig makeup artist, der kan lave forskellige makeup opgaver til enhver lejlighed og skabe skønhed.
Uddannelsen er en god kombination af teori og praksisnær læring. Indledningsvis på uddannelsen er der et stort fokus på at sikre, at du kommer god fra start, samt at du opnår en stærk grundlæggende viden om ansigtet, huden og produktkendskab.
Senere i uddannelsen er der et stort fokus på konkrete teknikker, anledninger og temaer - som sikrer at du opnår en bred erfaring indenfor makeuppen, hvilket vil åbne op for spændende arbejdsopgaver indenfor feks. tv, film, teater eller modebranchen.
Under hele uddannelsen har du mulighed for at studere når du vil, hvorfra du vil og i dit eget tempo.
Uddannelsesansvarlig på uddannelsen er Marie Juel, som gennem de seneste 20 år har opnået en succesfuld professionel karriere indenfor faget - og som brænder for at dele ud af sine erfaringer for at hjælpe nye personer i gang med en attraktiv karriere indenfor skønhedsbranchen. Med andre ord, så er makeup artist uddannelsen hos Nordic Online Academy en virkeligheds- og praksisnær uddannelse, med stort fokus på at give dig viden og kompetencer med i bagagen, som du kan bygge din fremtidige karriere på.
Opbygning og struktur af uddannelsen
Uddannelsen er opbygget omkring 8 overordnede moduler og i alt 40 underliggende afsnit.
På uddannelserne er det konkrete læringsmateriale låst. Dette betyder at du som studerende skal gennemføre moduler og underliggende afsnit i den rækkefølge du bliver præsenteret for det på uddannelsen. Samtidig har du som studerende adgang til at gå tilbage i tidligere moduler på uddannelsen og få genopfrisket dette indhold.
Praktisk om uddannelsen
Anbefalet udstyr
For at opnå det optimale udbytte af uddannelsen er det en forudsætning, at den studerende har adgang til relevant udstyr i form af bla. pensler og makeup produkter. Den studerende skal derfor påregne en udgift til anskaffelse af dette, ud over prisen for selve uddannelsen.
Efter tilmelding til uddannelsen fremsender Nordic Online Academy til den studerende vedr. anbefalet udstyr. Herunder med tilbud om hjælp af anskaffelse af dette, hvilket også kan indkøbes selv af den studerende.
Kontakt os gerne, hvis du ønsker dialog omkring dette inden din tilmelding.
Benyttelse af modeller
På uddannelsen er der inkluderet praktiske øvelser til de studerende. For optimal udførsel af disse opgaver er det en fordel, hvis du som studerende har adgang til modeller til opgaverne. Der kan her være tale om veninder, kollegaer eller lignende - og der er dermed ikke et krav om “rigtige” modeller til opgaverne.
Materiale
På uddannelsen er de enkelte afsnit primært bygget op omkring videolektioner med vores underviser, guides til download samt praktiske øvelser til de studerende.
Samtidig afsluttes hvert modul med en online test, hvorefter det efterfølgende modul automatisk aktiveres ved godkendt test.
Du vil have adgang til alt undervisningsmateriale fra købsdato og to år frem. Skulle du have behov for at genbesøge materialet efter endt uddannelse, er dette derfor stadig tilgængeligt for dig.
Hjælp & sparring under uddannelsen
Uddannelsen bygger i høj grad på selvstudie. Som studerende er det derfor væsentligt, at du tager ansvar for din læring samt dit engagement til studiet.
Til gengæld får du et super fleksibelt uddannelsesforløb, som du kan planlægge præcis, som du ønsker. Samtidig er vi ved dig både før, under og efter din uddannelse - hvor vi er tilgængelige på både telefon, chat og mail.
Målgruppe
Dette kursus er for dig, der ønsker at blive makeup artist.
Video
Eksamen og diplom
Du vil løbende under uddannelsen blive testet i den viden, du har fået. Disse test skal du bestå for at kunne gå videre til de efterfølgende moduler.
Når alle moduler og tilhørende tests er bestået, vil du modtage dit diplom for gennemførsel af uddannelsen samt bevis for den viden og læring du har opnået.
Pris
Priser og betaling
Prisen for uddannelsen er 15.500 kr. inkl. moms. Du kan vælge at betale beløbet på én gang, eller du kan dele betalingerne op i rater. Dette sker helt automatisk i betalingsprocessen.
Ud over prisen for uddannelsen skal den studerende påregne en udgift til indkøb af anbefalet udstyr (herunder pensler og makeup produkter).
Få information
Evalueringer
Gennemsnit 5
Hos Nordic Online Academy tilbyder vi online kvalitetsuddannelser inden for en lang række forskellige fagområder. Alle uddannelser er udviklet i tæt samarbejde med nøje udvalgte eksperter på baggrund af deres unikke viden og passion for faget. Hos Nordic Online Academy...
Det har været meget god læring og jeg får meget ud af det som makeup artist. Det har været rigtig godt.