Design i praksis for undervisere - mastermodul

Længde
4 måneder
Pris
14.995 DKK ekskl. moms
Næste startdato
20 januar, 2025 Se detaljer
Uddannelsens hjemmeside
Heltid/deltid
Heltid
Uddannelsesform
Holdundervisning
Længde
4 måneder
Pris
14.995 DKK ekskl. moms
Næste startdato
20 januar, 2025 Se detaljer
Uddannelsens hjemmeside
Heltid/deltid
Heltid
Uddannelsesform
Holdundervisning
Få mere information om kurset

Startdato

1 tilgængelig startdato

20 januar, 2025

  • Holdundervisning
  • Kolding
  • Ansøgningsfrist: 18-12-2024

Kursusbeskrivelse

Design i praksis

Design i praksis for undervisere - mastermodul

Få kompetencer til at undervise på STX-niveau.

På ’design i praksis for undervisere’ lærer du at tilrettelægge og facilitere projektorienterede designforløb i undervisningen på STX-niveau eller på en tilsvarende ungdomsuddannelse. Du bliver trænet i at bruge designmodeller og i at gennemføre øvelser i klasserummet. Undervisningen tager afsæt i klassiske designmetoder, hvor du ikke kun skal være oppe i dit hoved, men også ’tænke’ med hænderne og bruge kroppen, når vi udforsker og bygger med fysiske materialer. Som en del af kurset kommer du til at afprøve designmetoder og -modeller i dit eget undervisningsforløb, så du ved kursets afslutning er klædt på til i praksis at tage dem i brug.

Undervejs lægger Designskolens undervisere stor vægt på, at du udveksler erfaringer og sparrer med dine fagfæller, så du også gennem deres cases får en dybere forståelse for designmetoder og for, hvordan designtænkning kan sættes i spil i et hvilket som helst undervisningsforløb.

Omfang

Design i praksis for undervisere er en kompetencegivende efteruddannelse på masterniveau (15 ECTS-point). Kurset er skræddersyet til dig, der er nuværende og/ eller kommende underviser på en af ungdomsuddannelserne, og som ønsker at få kompetencerne til at varetage faget ’Design og arkitektur’. 

Kurset tilbydes også uden ECTS. Læs mere.

Undervisningen

  • Teori og praksis går altid hånd i hånd.
  • Skolens teoretiske viden bygger på dokumenteret designforskning.
  • Du får praktisk træning i at bruge konkrete designværktøjer.
  • Du får undervisningsmateriale, som hjælper dig med at anvende din viden i praksis.
  • Underviserne har mange års erfaring i at undervise i designmetoder.
  • Undervisningen er integreret - og finder sted - i designskolens kreative miljø.

Indhold

  • Dag 1: Du bliver introduceret til design som begreb, metode, proces og mindset. 
  • Dag 2: Der er fokus på at kortlægge og gruppere data, for at du kan reflektere over din indsamlede viden.
  • Dag 3: Du skal udvikle nye idéer ud fra dine udvalgte nøgleindsigter, så du kan arbejde videre med mulighedsrum for forandring og udvikling.
  • Dag 4: Så er det tid til at visualisere og teste dine idéer af gennem rapid prototyping og formgivning.
  • Dag 5: På denne dag får du tid til at planlægge dit eget undervisningsforløb, som også er den case du skal præsenteres til eksamen. 

Undervisningsforløbet i praksis:
En stor del af kurset består af et praksisforløb. I praksisforløbet er det vigtigt at du kan afprøve de metoder du lærer i praksis. Undervejs i forløbet får du vejledning og støtte fra kursets undervisere. Du vil blive mødt med stor fleksibilitet i forhold til, hvordan du planlægger dit undervisningsforløb (vi har set eksempler på både kort og omfangsrige forløb).

  • Dag 6: Du præsenterer din case og får feedback med henblik på at forberede dig til din eksamensopgave.
  • Dag 7: Her skal du forberede din eksamen på basis af vejledning og sparring fra dine medkursister.
  • Dag 8: Du bliver eksamineret med udgangspunkt i din egen case.

Målgruppe

For at blive optaget på kurset skal du have en humanistisk kandidatgrad med hovedfag eller sidefag inden for det kulturelle/æstetiske felt. 

Eksamen og diplom

Ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Som studerende kan du modtage op til to timers vejledning på din caseopgave.

Pris

Prisen for dette kursus er 14.995 kr.

  • Som en del af kursuspakken får du lærervejledning, metodesæt til lærere, metodesæt til elever samt en plakat med 6C-designmodellen til brug i undervisningslokalet.
  • Faktura samt betalingsbetingelser sendes efter deadline for tilmelding.
  • Prisen inkluderer forplejning og kursusmaterialer.

Rabat
Vi tilbyder rabat på følgende: 

  • 10 % rabat ved 3 tilmeldinger (samme CVR-nummer)
  • Tilmeld 5, betal for 4 (samme CVR-nummer)

NB: Rabatten gives kun på selve kursusprisen, ikke på priserne for forplejning og materialer.

Tilskud
Man kan eventuelt få tilskud på op til 10.000 kr. per år fra Omstillingsfonden (Uddannelses- og Forskningsministeriet).

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Design i praksis for undervisere - mastermodul
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
Designskolen Kolding
Dyrehavevej 116
6000 Kolding

Vores kurser, efteruddannelse og faciliteringsworkshops er for dig, der gerne vil dygtiggøre dig inden for design og designmetoder i bred forstand, og for virksomheder og organisationer, der har behov for at skabe innovation og nyt forretningspotentiale gennem designtænkning og strategiske...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret