Startdato
Kursusbeskrivelse
Certificeret Terapihundefører
Bliv uddannet Certificeret terapihundefører – En uddannelse for dig, der ønsker at arbejde professionelt med din hund.
Uddannelsen til Certificeret Terapihundefører er for dig, der er skolelærer, ergoterapeut, fysioterapeut, specialpædagog, pædagog, sygeplejerske, terapeut, psykolog, coach, præst, rådgiver eller noget helt andet. Kendetegnet for deltageren på uddannelsen er, at du arbejder inden for det pædagogiske, sundhedsfaglige eller at du arbejder med mennesker, hvor samtale er det professionelle omdrejningspunkt for dit arbejde.
På uddannelsen lærer du hvordan du på allerbedste vis bringer din hund i spil, så I sammen kan opnå de ønskede resultater.
Din hund kan ikke gøre det alene og du kan ikke gøre det uden din hund – Hos Danske Terapihunde uddanner vi fagligt dygtige “Terapihundeteams”, så du efter endt uddannelse er i stand til at opnå målbare resultater i samarbejde med din hund. På uddannelsen har du mulighed for at vælge speciale.
En specialisering kan f.eks. være:
- Special som Skolehund
- Speciale i samtaleterapi
- Specialpædagogisk terapihund
- Speciale i hundeassisteret ergoterapi
- Speciale i hundeassisteret fysioterapi
- Speciale i skolevægring
- Speciale i geriatri
- Speciale som hospitalshund (efterår 2024)
Uddannelses opbygning
Terapihundeføreruddannelsen har altid været online med en kombination af obligatoriske praktisk træningsdage.
Vi har stor erfaring inden for online undervisning, og du er garanteret en gennemprøvet online uddannelse, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Uddannelsen er fordelt på praktisk træning, teori og praktik og tager 12 måneder. Du kan tage uddannelsen ved siden af dit arbejde.
Der er 4 skriftlige obligatoriske opgaver på uddannelsen. Det er et krav, at du afleverer de obligatoriske opgaver og gennemfører praktikken, for at blive Certificeret Terapihundefører ved Danske Terapihunde.
Den teoretiske del foregår live på hverdags aftener, sammen med din klasse og din faste underviser. På uddannelsen er der obligatoriske praktiske træningsdage som foregår på hverdage i vores træningscenter enten i Nordjylland eller Midtjylland.
Der er 100 timers praktik som er placeret i slutningen af uddannelsen.
Lidt om praktik
Der er 100 timers praktik, som er placeret i slutningen af uddannelsesforløbet og vil ofte være tæt på din bopæl eller arbejdsplads. Du skal selv sørge for, at finde et egnet praktiksted. Praktikstedet skal godkendes af Danske Terapihunde, men må gerne være din faste arbejdsplads eller din egen praksis.
Hvor meget tid skal du forvente at bruge?
Hvor meget og hvad du konkret har behov for at træne med din hund på uddannelsen, er meget individuelt. Det afhænger af hvilke fagområder du arbejder inden for. Husk at en certificeret terapihund er aktiv og tit er et supplement til en behandling eller et læringsmål.
Du skal forvente at bruge mindst 5 til 8 timer ugentligt på praktisktræning og opgaver, hertil kommer teoriundervisning.
For at få mest muligt ud af uddannelsen, er det vigtigt, at du afsætter tid til at arbejde med de enkelte emner imellem teorilektionerne. Det forventes, at du selvstændigt træner mellem hver undervisningsgang. Men du har altid mulighed for at kontakte din underviser.
Indhold på uddannelsen
Uddannelsen til terapihundefører er bygget op af moduler og en vekselvirkning mellem teori, praktisk træning og individuel vejledning af din underviser. Følgende er modulerne på uddannelsen:
- Modul 1. Basis
- Modul 2. Hundes sprog (Menneske/ Hund relationer)
- Modul 3. Miljøtræning og Socialisering
- Modul 4. Trænerfærdigheder og Hundens lydighed
- Modul 5. Terapihundes opgaver – Individuelt tilpasset modul.
- Modul 6. Specialisering*
- Modul 7. Omsorg for hunden og hundens helse som professionel arbejdshund
- Modul 9. Praktik
*Specialisering: På dette modul arbejder du med dit fagområde. Det er her dig og din hund skal specialisere jer i jeres fagområde. Du kommer til at få undervisning af en fagligt uddannet terapihundefører.
En specialisering kan f.eks. være:
- Special som Skolehund
- Speciale i samtaleterapi
- Specialpædagogisk terapihund
- Speciale i hundeassisteret ergoterapi
- Speciale i hundeassisteret fysioterapi
- Speciale i skolevægring
- Speciale i geriatri
- Speciale som hospitalshund (efterår 2024)
Praktisk
Har du brug for ekstra træning i form af miljøtræning, socialisering eller lydighed, er det muligt at tilkøbe ekstra træning enten online eller fysisk træning.
OBS: Fysisk træning gælder dog kun i Nordjylland og Midtjylland
Eksamen og diplom
Du skal op til en eksamen for at blive Certificeret Terapihundefører og den planlægges individuelt. Til eksamen deltager en ekstern sensor og din underviser
Pris
Terapihundeføreruddannelsen: 29600 kr. excl. moms og prisen inkluderer følgende:
- Alle undervisningsmoduler og dage
- Kursus materiale
- Adgang til online undervisningssystem
- Individuel vejledning og sparring med din underviser under hele din uddannelse.
- Mentorordning ifm. din specialisering
- Terapihundefører ID-Kort
- Eksamens gebyr på 1500 kr. til ekstern bedømmer
- Arbejdsvest eller halsklud til din hund
- Terapihundefører T-shirt
Prisen inkluderer ikke:
- Transport til og fra uddannelsessted
- Overnatning ifm. de praktiske træningsdage
- Forplejning til praktiske træningsdage (beløb ca. 290 kr.)
- Udgifter til evt. træningsmaterialer / udstyr
- Udgift til egnethedstest på 950 kr.
Bruttolønsordning
Betalingen af uddannelsen kan også afvikles ved at benytte en bruttolønsordning. Det kan være aktuelt for dig hvis din arbejdsgiver ikke ønsker at betale for uddannelsen eller kun vil betale delvist. I stedet kan du bede din arbejdsgiver om at hjælpe dig med en bruttolønsordning.
Helt konkret indebærer dette, at du selv betaler for uddannelsen i sidste ende. Forskellen er bare, at din arbejdsgiver betaler det fulde beløb for uddannelsen, og derefter modregner beløbet i din bruttoløn, så du sparer skatten. Denne løsning er lovlig og vil ikke koste din arbejdsgiver noget.
Få information
Bliv uddannet Certificeret terapihundefører hos Danske Terapihunde – En uddannelse for dig, der ønsker at arbejde professionelt med din hund!
Danske Terapihunde er en uddannelse og træningsvirksomhed med speciale i at uddanne professionelle terapihundeteams til de danske institutioner eller private virksomheder. At være uddannet certificeret terapihundefører og arbejde professionelt med sin hund er et relativt nyt fagområde i Danmark. Du...