Akademiuddannelse i finansiel rådgivning
-
3 år
-
København
-
Holdundervisning
Akademiuddannelse i salg og markedsføring
-
3 år
-
København
-
Holdundervisning
Akademiuddannelse i kommunikation og formidling
-
3 år
-
Flere byer (2)
-
Holdundervisning
Akademiuddannelse i skatter og afgifter
-
3 år
-
København
-
Holdundervisning
Akademiuddannelse i international transport og logistik
-
3 år
-
København
-
Holdundervisning
Bliv merkonom med en akademiuddannelse
Drømmer du om en merkonom uddannelse? Med en akademiuddannelse inden for det merkantile område kan du specialisere dig i økonomi, rådgivning og handel – og kalde dig merkonom allerede efter 40 ECTS-point.
Hvad er en merkonom?
En merkonom er en person, der har gennemført en merkantil uddannelse inden for økonomi, handel eller administration. Tidligere var merkonom uddannelser en selvstændig efteruddannelse, men i dag opnås titlen gennem en akademiuddannelse inden for et relevant merkantilt fagområde.
Hvad laver en merkonom?
Med titlen merkonom kan du arbejde inden for forskellige områder afhængigt af din specialisering.
Da merkonom uddannelsen er en bred akademiuddannelse, kvalificere den dig ikke til specifikke arbejdsopgaver, men giver dig en general merkantil faglighed, som kan anvendes på tværs af brancher.
Du kan arbejde inden for følgende områder:
- Økonomi og ressourcestyring
- Finansiel rådgivning
- International handel og markedsføring
- Retail og oplevelsesøkonomi
- Logistik og supply chain management
Sådan bliver du merkonom
I 2012 blev det muligt at opnå titlen merkonom efter blot 40 ECTS-point på en akademiuddannelse. Uddannelsen kan tages på fuldtid over 1 år eller på deltid over op til 6 år. Vælger du at studere på deltid, er undervisningen ofte tilrettelagt fleksibelt, så det er muligt at kombinere studiet med arbejde.
For at starte på en akademiuddannelse, skal du have en af følgende uddannelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En gymnasial uddannelse
- En anden uddannelse på samme niveau og minimum 2 års erhvervserfaring
Akademiuddannelser er opbygget i moduler, hvilket giver rig mulighed for at skræddersy dit forløb. Selvom du vælger en merkonom uddannelse, kan du kombinere fag fra forskellige fagområder, såsom:
- Administration og forvaltning
- Ledelse
- Medier og kommunikation
- Service, produktion, IT, bygge og anlæg
- Velfærd, undervisning og sundhed
Læs mere om hvordan du bliver uddannet merkonom her.
Hvad tjener en merkonom?
Lønnen for en merkonom afhænger af branche og erfaring, men en akademiuddannelse kan ofte føre til en lønforhøjelse og bedre jobmuligheder. Ifølge Indkomsten.dk ligger den gennemsnitlige løn for en merkonom på ca. 40.000 kr., mens erfarne kan tjene endnu mere.
Er du klar til at tage det næste skridt mod en merkonom uddannelse? Med en akademiuddannelse inden for det merkantile område kan du styrke dine kompetencer og skabe nye karrieremuligheder. Udforsk de forskellige merkonom uddannelser her på siden, og find den rette vej for dig.