Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Top 30 salgskompetencer - i 2017

Bliv indført i det fundamentale salgsarbejde

På dette kursus lærer du at sætte dig ind i kundens måde at tænke på, derigennem lærer du at arbejde mere målrettet og seriøst med dit salg, så du kan skabe bedre resultater.


Er du sælger? Og søger du job? Finduddannelse.dk har gennemgået over 1400 jobannoncer inden for salg for at undersøge, hvilke salgskompetencer, arbejsgiverne efterspørger i forbindelse med ansættelse af nye salgsfolk.

De 30 mest efterspurgte kompetencer indenfor salg

1. Erfaring

2. Selvstændighed

3. Drive

4. Udadvendt

5. Motiverende

6. Energisk

7. Engagement

8. God til engelsk

9. Struktureret 

10. Professionel

11. Positiv

12. God til at kommunikere

13. Fleksibel

14. Opsøgende

15. Initiativrig

16. God til kundeservice

17. Målrettet

18. Serviceminded

19. Resultatorienteret

20. Overblik

21.  Glad

22. God til dansk

23. Konkurrencemindet 

24. God til tysk

25. Holdspiller

26. Gå-på-mod

27. Troværdighed

28. Humoristik

29. Nysgerrig

30. Ansvarlig

Baseret på 1426 jobannoncer fra Jobindex og Jobnet.

Er du selvstændigt drevet?

Når arbejdsgiverne søger nye sælgere, nævner 34 procent, at de ønsker en person, der er selvstændig og har et stort drive. Det er derfor en rigtig god idé at fremhæve, hvor meget man brænder for sit fag, og hvordan man som ansat i salg kan arbejde selvstændigt. 

Derudover efterspørger hele 62% procent, at du har salgserfaring fra et tidligere job. Mangler du erfaring, kan det derfor være givende for dit CV, at du har taget et specialiseret salgskursus, som får dig til at skille dig ud. Et salgskursus viser nemlig, at du aktivt gør noget ekstra for at udvikle dine salgskompetencer til dit fremtidige job. 

Gå på opdagelse i vores udvalg af spændende salgskurser

Implicitte kompetencer 

Under 5 procent af jobannoncerne nævner troværdighed, humor, nysgerrighed og ansvarlighed. Det kan måske undre lidt, men det giver egentlig god mening, når man lige tænker over det. Dette hænger sammen med, at de fleste virksomheder ser disse kompetencer som værende implicitte. Det kan derfor hurtigt blive banalt og ligegyldigt at nævne dem og svare lidt til at nævne, at man spiser frokost hver dag og sover om natten.

Meget få arbejdspladser vil søge sælgere, der er utroværdige, uden humor og nysgerrighed og som er fuldstændig ansvarsløse. Det samme gælder, hvis vi kigger højere på listen. For hvem søger en negativ, indadvendt og uprofessionel sælger?

Det betyder dog ikke, at disse begreber ikke kan være fornuftige at nævne i visse sammenhænge (især hvis arbejdsgiveren nævner dem selv), men her er det vigtigt, at du knytter dem til konkrete begivenheder og måske ikke nævner dem for direkte, uden noget at bakke det op med.

Vis dine kompetencer

Prøv generelt at vise dine kompetencer frem for bare at skrive dem. Ring fx til arbejdsgiveren først, inden du sender ansøgningen, da det viser, at du er motiveret og har gåpåmod. Begreberne i sig selv er jo bare tomme ord, som alle og enhver kan skrive i deres jobansøgning.

Dette er dog ikke et facit og hold dig altid for øje, hvordan jobannoncen er formuleret og skrevet. Det kan nogle gange give en god idé om, hvordan du skal gribe ansøgningen an.

Få inspiration til din jobansøgning

Ovenfor finder du listen over de 30 mest attraktive salgskompetencer, som netop nu efterspørges i jobannoncer anno 2017. Disse er gode at have for øje, hvis du ønsker at tage din karriere til nye højder og mangler inspiration til ansøgning og CV samt, hvis du ønsker at videreuddanne dig.

Jobannoncerne er gennemgået systematisk og inkluderer sælgerjobs i forskellige sammenhænge.

Senest opdateret: 23 maj 2019

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 20-11-2018

Top 30 mest efterspurgte HR-kompetencer i år 2017

Jobsøgende i HR-branchen? Find ud af, hvilke 30 HR-kompetencer, der efterspørges allermest netop nu blandt arbejdsgiverne og optimer din jobansøgning.

Læs mere
Sidst opdateret 07-09-2016

Læs vores interview med Nicolaj, finansøkonom

Når man, som Nicolaj, er ivrig efter at komme ud i den ”virkelige verden” og arbejde, men samtidig gerne vil have et solidt teoretisk fundament – er det ikke altid nemt at finde den rette uddannelse. Heldigvis fandt Nicolaj den rette uddannelse i form af finansøkonomuddannelsen – som åbnede døren til hans nuværende arbejde som ejendomsadministrator

Læs mere
Sidst opdateret 18-10-2019

Sådan skaber I den gode kundeoplevelse

Hvad er det egentligt, der får kunder til at købe, når de træder ind i en butik? Det er det hele koncept, der forstår at favne netop kundens præferencer og behov. For at gøre dig klogere på den gode konceptudvikling, har vi talt med Rikke og Thomas fra Brandfactory. 

Læs mere