Har du nogensinde overvejet, hvordan større projekter, såsom implementeringen af et helt nyt IT-system i en større virksomhed, ikke bare bliver planlagt, men også udført? At arbejde med komplekse projekter kræver fælles overblik, så alle i hele virksomheden kan følge med.
Hver gang du står overfor en kompleks forandring eller digital transformation i virksomheden, så står du også overfor et større arbejde med at planlægge, udvikle og udføre arbejdet. Det er her Enterprise Arkitektur kommer ind i billedet ifølge Carsten Rasmussen.
Carsten Rasmussen er underviser i Enterprise Arkitektur standarden TOGAF ved Dansk IT. Hvis du ikke har nogen som helst ide om, hvad hverken det ene eller det andet er, men du står overfor forandringer i din virksomhed, så læs med her.
Hvad er Enterprise Arkitektur?
Enterprise Arkitektur er i bund og grund en metode til at designe og forenkle virksomheden. Det kan være hele virksomheden, eller det kan være dele af den. Enterprise Arkitektur kan bruges på alle niveauer, stort og småt, fra de enkelte projekter til hele virksomheden, forklarer Carsten og fortsætter:
“Det behøver ikke være hele virksomheden. Typisk er der jo et problem som skal løses, og så laver man et større projekt eller program for at forandre en del af virksomheden. Når man har en kompleks forandring, er Enterprise Arkitektur en god måde og skabe en planlagt forandring – forandring med vilje”.
Men det er ikke nødvendigvis forandring af teknologi og digital implementering, vi snakker om. For Enterprise Arkitektur er en metode, du kan bruge, når du skal igang med en større forandring i virksomheden. Hvad end det er projekter, arbejdsgange, kundeoplevelse mv.
“Du kan vælge bare at gå igang med en masse projekter og finde ud af det undervejs, og det har man jo set mange eksempler på - nogle gange med begrænset succes. Eller du kan hele tiden planlægge forandringen” beskriver Carsten.
Hvordan bruger man Enterprise Arkitektur?
Der findes mange forskellige standarder og rammer for Enterprise Arkitektur, men generelt arbejder alle på den samme måde.
Det starter med, at man laver en model for virksomheden, og hvordan den ser ud, og hvordan man gerne vil have den til at se ud. Både når det handler om teknologi, processer, arbejdsgange mv. Det kan være nye måder at arbejde på, nye måder at organisere sig på, design af kundeoplevelser, automatisering mv. Carsten uddyber:
“Man skaber en model af virksomheden som den er i dag. Så laver man en model af virksomheden som den ser ud, hvis vi gør det rigtigt, fra arbejdsgange til teknologier. Og så analyserer vi forskellene imellem dem i det, der hedder en gap-analyse.”
Gap-analysen bruges så til at skabe en master plan eller et roadmap for forandringerne. Det er altså den metode, der ligger i Enterprise Arkitektur, som i sidste ende fører til en plan, der realiserer modellen af virksomheden i fremtiden.
Carsten påpeger at for at bruge metoden, behøver det ikke at være fordi, der skal implementeres et helt nyt og stort it-system eller en gennemgribende digital transformation. Det kan også blot handle om, at de eksisterende processer skal gøres bedre, mere enkle eller effektive.
TOGAF som Enterprise Arkitektur standard
Den mest udbredte standard inden for Enterprise Arkitektur hedder TOGAF, som står for: The Open Group Architecture Framework. TOGAF er den mest udbredte standard, der hjælper dig til at udvide, udvikle og vedligeholde en Enterprise Arkitektur.
“Hjertet af TOGAF er en metode, fremgangsmåde og proces for, hvordan man laver arkitektur. Derudover indeholder TOGAF en masse værktøjer til, hvordan man modellerer, hvilke byggesten man bruger, hvordan man laver roadmaps osv", forklarer Carsten.
Men TOGAF er ikke en fast metode, der fortæller dig præcis, hvad du skal gøre, eller i hvilken rækkefølge du skal gøre alting i. Det hjælper dig kun ved at vise de ting, der skal laves, når man udvikler en Enterprise Arkitektur eller en IT-transformation.
“Det er en virkelig stor værktøjskasse, som indeholder alle mulige redskaber og metoder, som man kan bruge. Hvordan laver man gap-analyse, hvordan laver man en transformationsanalyse og lign.”
Carsten forklarer, at hvis man forenkler processen lidt, så går TOGAF ud på, at man først laver en vision for forandringerne. Herefter beskriver man både basisarkitekturen og fremtidens arkitektur i detaljer, fra forretningen og dens arbejdsgange til systemer. Så skaber man en transaktionsplan eller et roadmap for forandringen. Endelig beskriver TOGAF også, hvordan man sikrer forandringen gennem implementations.
Hvordan arbejder man med TOGAF i projekter?
En ting er at planlægge, udvikle og arbejde med forandring. Noget andet er, når det så endelig er klar til at blive implementeret. Her arbejder man med at sikre resultater og styre arkitekturen. Carsten forklarer det således:
“En ting er at lave en stor plan, men bliver den så også implementeret? Det er fuldstændig det samme som på byggeprojekter, hvor arkitekterne laver nogle planer, men man skal også sørge for at være med og forklare, hvordan man så gør planen til virkelighed”.
Implementeringen af forandringerne er absolut det, der tager længst tid. Hvor planlægningen af en arkitektur, ifølge Carsten, kan tage alt fra 6 uger til 6 måneder, så tager implementeringen af de større projekter ofte flere år. Hvis projektet er så stort, opstår der også ofte nye beslutninger og forandringer.
TOGAF har taget denne del med i sin metode og de 10 cirkler eller faser, som er en del af standarden, har allesammen reviews, gennemgang og tilpasninger undervejs.
Der er ofte mange godkendelser undervejs, fx peger Carsten på, at hvis man skriver under med en leverandør, så er der jo en snak om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Ved at have godkendelser, samarbejder og tilbagemeldinger lagt ind undervejs sørger TOGAF for, at der hele tiden lægges op til diskussion og løbende tilpasning af arkitekturen.
“Det handler altså meget om at finde ud af, hvad det er for en forandring, der skal skabes, og det er ikke kun arkitekter, der står for den part. Det gør alle.” påpeger Carsten.
Vil du tage et kursus i Enterprise Arkitektur og TOGAF?
Med et kursus i Entreprise Arkitektur kan du få en certificering i verdens mest udbredte metode med mere end 80.000 certificerede. Der er to niveauer af certificeringen; Foundation certificeringen giver en introduktion, og Certified certificeringen er den egentlige certificering til at bruge det i praksis. Ifølge Carsten tager de fleste certificering med Foundation og Certified på én gang i et kombineret kursus.
Kurset kører over fem dage, hvor standarden bliver gennemgået, og der bliver trænet i scenarier og simuleringen med konkrete virksomheder.
Hvis du gerne vil igang med Entreprise Arkitektur og TOGAF, så har Carsten et råd: Bare gør det!
“Jeg råder folk til at starte med certificeringen, og så simpelthen at bruge det på et projekt - uanset hvor stort eller småt det er”, siger Carsten og afslutter:
“Ligesom projektledelse og programledelse er det ikke en videnskab, men et håndværk med planlægning, samarbejde og tilpasning. Det er ikke så kompliceret, det er bare en metode man skal lære”.