Sådan vælger du det rette CAD kursus

Overvejer du et kursus i et af de hundredevis af CAD programmer, der findes på markedet? Vi guider dig rundt i junglen af de mest populære softwarepakker fra firmaet Autodesk Inc., så du kan finde det CAD kursus, der supplerer dine færdigheder bedst. 

Sådan vælger du det rette CAD kursus

Overvejer du et kursus i et af de hundredevis af CAD programmer, der findes på markedet? Vi guider dig rundt i junglen af de mest populære softwarepakker fra firmaet Autodesk Inc., så du kan finde det CAD kursus, der supplerer dine færdigheder bedst. Læs mere her og få styr på de grundlæggende begreber samt overblik over, hvilket CAD program, der kan hjælpe dig i dit daglige arbejde.

Hvad er CAD?

CAD dækker over en række computerprogrammer, der giver dig muligheden for at tegne og konstruere designs til brug i industrien og inden for alt fra reklamebranchen til byggebranchen.

Med CAD kan du og dine kolleger samarbejde om designs på tværs af afdelinger og landegrænser; det være sig design af bygninger, broer, møbler eller noget helt fjerde. Udover at udarbejde grafiske fremstillinger kan du også bruge programmerne til dokumentation og rapportering, og du kan teste dit design før den endelige implementering.

Hvilket CAD kursus skal du vælge?

Autodesk er udbyder af de mest kendte CAD programmer på markedet. I dag tilbyder firmaet over 100 forskellige produkter, der omfatter alle faser af design, herunder skitsering, konstruktion, dokumentation og rapportering. Klik dig rundt mellem afsnittene nedenfor og bliv klogere på, hvilket CAD program, der passer til dine ønsker og behov.

AutoCAD  |  Inventor  |  Revit |  3ds Max  |  Navisworks

Autodesk AutoCAD

AutoCAD er det mest anvendte CAD software på globalt plan, og det findes både til stationær PC, cloud og som mobilløsning.

Vælg et kursus i AutoCAD, hvis du:

  • er arkitekt, ingeniør eller tekniker, der har brug for et program til at skitsere og modellere i 2D eller 3D
  • har brug for et design- og dokumentationsværktøj til arbejdstegninger, f.eks. af bygninger eller maskindele

Der findes flere udgaver af AutoCAD med forskellige funktionaliteter, herunder:

  • AutoCAD Map 3D - modelbaseret GIS og kortlægning
  • AutoCAD Civil 3D - bygningsdesign
  • AutoCAD Architecture - 2D og 3D design for arkitekter
  • AutoCAD Mechanical - mekanisk design og layout

Find dit AutoCAD kursus her

Autodesk Inventor

Inventor er for dig, der er ingeniør eller arbejder inden for maskinindustrien og vil lære at konstruere digitale prototyper af maskiner og maskinkomponenter i 3D.

Tag et kursus i Inventor, hvis du:

  • udover konstruktion ønsker muligheder for dokumentation og simulation af dit design
  • har brug for software til maskinkonstruktion, plademetaldesign, design af rammer og svejsninger og meget andet

Der findes en række forskellige versioner af Inventor, der passer til forskellige behov og arbejdsgange, herunder:

  • Inventor
  • Inventor Professional
  • Factory Design Suite Premium og Ultimate
  • Product Design Suite Premium og Ultimate

Se vores oversigt over Inventor kurser her

Autodesk Revit

Revit er et simpelt program, der giver dig muligheden for at designe, tegne og modellere emner inden for arkitektur, byggeteknik, el og VVS, ventilation samt konstruktion.

Et Revit kursus er for dig, der:

    • er arkitekt, byggeteknisk ingeniør eller designer og vil konstruere detaljerede løsninger i både 2D og 3D
    • vil arbejde med funktioner såsom BIM-modellering, modellering med flere materialer, fri skitsering og meget mere

    Du kan tage kurser i forskellige Revit programmer, f.eks:

    • Revit Structure
    • Revit Architecture
    • Revit MEP

    Du kan finde dit Revit kursus her

    Autodesk 3ds Max

    Drømmer du om at arbejde professionelt med 3D computergrafik, så er 3ds Max noget for dig. Programmet minder om AutoCAD, men giver dig mulighed for at udarbejde dine modeller og designs i endnu bedre kvalitet.

    Vælg et 3ds Max kursus, hvis du:

    • vil lære at animere og modellere i 3D til f.eks. spil, reklamer eller film
    • er ingeniør eller arkitekt og vil udvikle dine kompetencer inden for grafisk visualisering af dine designs

    Se en oversigt over 3ds Max kurser

    Navisworks

    Leder du efter et program til planlægning og evaluering af AEC-projekter, så er Navisworks måske interessant for dig. Med Navisworks kan du kombinere 3D modeller og kommentere og evaluere på dem efter behov.

    Et Navisworks kursus er for dig, der:

    • vil arbejde professionelt med projekter inden for arkitektur, teknik og konstruktion
    • arbejder inden for f.eks. olie og gas eller byggeindustrien og ønsker værktøjer til at koordinere projekter

    Du kan vælge mellem flere forskellige Navisworks programmer, bl.a.:

    • Navisworks Freedom
    • Navisworks Manage
    • Navisworks Simulate

    Find dit Navisworks kursus her

      Se en komplet oversigt over CAD kurser her


      Annoncer